Berlingske Business

Ufaglærte bliver den næste generation af iværksættere

Det er ikke alle, der kan holde ud at sidde tyve år på skolebænken, men hvis man vil leve godt uden uddannelse i

fremtidens videnssamfund, skal man være selvstændig. Det er budskabet fra professor Søren Wenneberg fra Handelshøjskolen

i København. I videnssamfundet bliver der nemlig ikke plads til den traditionelle ufaglærte arbejder, som udfører

rutinearbejde med sin krop som sin største ressource. Den type job vil der være alt for få af i Danmark, og hvis

man vil undgå en ufaglært underklasse, så skal folkeskolerne være med til at uddanne unge med en iværksætterkultur:



-

Der er jo personer, der har alt for meget virkelyst til at sidde stille på skolebænken i tyve år i træk. Den

type person kan i lige så høj grad som den højtuddannede skabe en virksomhed, siger professor Søren Wenneberg.







Eget

firma



Vi har allerede en stor gruppe ufaglærte, der starter egen virksomhed i Danmark, nemlig de mange indvandrere, der

driver kiosker, frisører eller restauranter.



- Mange af dem kører rundt i en Mercedes, og det gør jeg jo

f.eks. ikke. Alligevel ser vi ned på dem, selvom de formentlig tjener mere end mange af os, siger han.



De fine fornemmelser

må vi af med. Derfor er det er utrolig vigtigt, at folkeskolerne ikke som i dag udelukkende uddanner de unge til lønarbejdertilværelsen,

mener Søren Wennerberg. Mange unge vil nemlig ikke passe ind i et almindeligt lønarbejderjob.



- I ti år fortæller

vi børnene, at det gælder om at blive lønmodtager, for det bliver alle andre. Når de holder op efter ti

år, og nogle af dem ikke bliver lønarbejdere, så har vi pludselig et problem lønmodtagere, der ikke får

et job. De skal aktiveres, de er tunge at danse med osv., fordi vi har brugt ti år på at lære dem at tænke

som lønmodtagere, siger han.







Faglærte ufaglærte



Selvom man arbejder som ufaglært, behøver

man ikke være dårligt uddannet. Det er f.eks. ikke ualmindeligt, at folk i ufaglærte job i dag har en studentereksamen

eller en anden uddannelse.



Samtidig må man være opmærksom på, at mange ufaglærte job har et indhold, der

langtfra er så rutinepræget, som traditionen eller byder.



- Der er mennesker i ufaglærte jobs, der er rimelig

kvalificerede. Nogle har studentereksamen, og andre er faktisk faglærte. I øvrigt er det sådan, at det man klassificerer

som ufaglærte job i statistikken faktisk indeholder ret kvalificerede arbejdsopgaver på nogle virksomheder, siger professor

Bengt-Åke Lundvall fra Aalborg Universitet.







Rutine forsvinder



Han peger på, at det i fremtiden vil blive

forventet, at ufaglærte også deltager i en fortløbende kompetenceudvikling. af



- De job, der helt sikkert

forsvinder, er de job, hvor arbejdet er ren rutine, og hvor der ikke bliver stillet andre krav end den rent fysiske udfoldelse, siger

professor Bengt-Åke Lundvall fra Aalborg Universitet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen