Berlingske Business

Udvidelse koster 23.000 danske arbejdspladser

Tusindvis af danske arbejdspladser vil i løbet af de første år forsvinde ud af landet, når EU i forbindelse

med udvidelsen 1. maj i år byder velkommen til de 10 nye østeuropæiske medlemslande.







Den allerede omfattende

tendens til at flytte særligt løntunge arbejdsopgaver ud af landet, vil accelere med østudvidelsen, og Danmark vil

i den forbindelse miste 23.000 arbejdspladser til Østeuropa. Det forudser brancheorganisationen for Handel- Service- og Transporterhvervene (HTS)

i en netop offentliggjort økonomisk analyse.



- Der vil komme mere fart på udflytningen af arbejdskraftintensive

opgaver til lavtlønslande i forbindelse med udvidelsen, fordi disse landes afsætningsmuligheder øges markant,

siger cheføkonom Jens Brendstrup, HTS.



HTS forventer, at der vil gå mere end 10 år før udvidelsen mod

Øst vil få positive konsekvenser for den danske beskæftigelse.



- Udflytningstendensen er en bølge,

som vi ikke kan stoppe. Den store udfordring bliver at sørge for, at de mennesker, der mister deres arbejde bliver omskolet,

så de er i stand til at overtage andre jobtyper, siger Jens Brendstrup.



På længere sigt - efter 10 til 20 år

- vil det være den øgede levestandard, som forventes at følge i hælene på østlandenes indtræden

i EU, der får positiv indflydelse på beskæftigelsen. Således vil der skabes 40.000 arbejdspladser, når

de 10 nye medlemslande får råd til de livsstilsprodukter, der produceres i Danmark.



Danmark vil ikke i så stort

omfang som frygtet være tilflugtsland for østeuropæere på jagt efter arbejde. Her er det i højere

grad Østrig og Tyskland, man går efter, viser undersøgelser af polske lønmodtageres præferencer.

Østlandenes arbejdskraft er relativ billig og veluddannet, men ofte ikke særlig mobil, vurderer HTS.



Undersøgelser

foretaget i Polen viser, at 5 pct. af arbejdsstyrken ønsker at benytte EU''s mulighed for at flytte udenlands for at tage arbejde.



En

undersøgelse foretaget af HTS viser, at otte pct. af de danske virksomheder indenfor handel og serviceerhvervet overvejer at

ansætte udenlandsk arbejdskraft i deres virksomhed. Fire ud af fem svarer at de ikke planlægger at søge medarbejderne

i udlandet.



- Derfor vil vi næppe se nogen masseindvandring til Danmark fra de kommende EU-medlemmer i øst, siger

Jens Brendstrup.



HTS forventer, at høj vækst i de nye medlemslandes eksport vil gavne den danske eksportindustri,

fordi danske virksomheder typisk er underleverandører til flere udenlandske eksportvirksomheder. Udover maskiner og transportmidler

afsættes der en i høj grad beklædningsgenstande og andre tekstilvarer til landene.



- Vi forventer derfor,

at Danmark snarere vil møde de nye EU-lande som almindelige konkurrenter end som billigere producenter, som i stigende grad

tager markedsandele grundet lave produktionsomkostninger, siger Jens Brendstrup.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen