Berlingske Business

Uddøende fradrag sender håndværkere på overarbejde

pix-håndværkere
Håndværkere arbejder på et boligprojekt i Albertslund. Foto:

De danske boligejere er nu for alvor begyndt at rekvirere håndværkere til at udbedre hjemmets skader, det er nemlig ved at være sidste udkald for at få sin bid af fradragskagen, der kræver, at byggearbejdet er påbegyndt inden årsskiftet.

Tømre, murere og VVS-folk er kommet på overarbejde i årets sidste måneder, da danskerne nu for alvor hyrer håndværkerne til at få styr på boligens skavanker, mens der stadig er fordele at hente i håndværkerfradraget.

håndværkerfradrag

»Normalt plejer mængden af håndværksopgaver, som vi modtager, at falde i takt med at året går på hæld, men i år er det den stikmodsatte tendens. Lige nu får vi et meget højt antal af henvendelser fra danske boligejere, der ønsker at påbegynde et bygge- eller renoveringsprojekt inden året er omme. Der er ingen tvivl om, at årsagen til den øgede byggelyst sidst på året skyldes håndværkerfradraget,« siger Maria Carlsen, der er kommunikationschef hos 3byggetilbud.dk, der blandt andet formidler byggeopgaver.

Og den tendens bekræftes ifølge 3byggetilbud af SKAT, der også oplever en stor interesse for håndværkerfradraget, der midlertidigt blev genindført i april i år. SKAT melder således om, at deres hjemmeside om håndværkerfradraget eller servicefradrag, som det også kaldes, har haft mere end en halv million besøg alene i år, det gør siden til det mest efterspurgte skatteemne efter frikort og de omdiskuterede ejendomsvurderinger.

Håndværker

Det er muligt at gøre brug af håndværkerfradraget, der gælder op til 15.000 kroner, i resten af 2013 og i år 2014, dog skal man være opmærksom på, at man først kan indberette sit fradrag fra 2013 i foråret 2014, da systemet ikke er klar før. Ifølge SKAT kan man spare cirka 5.000 kroner i skat ved at gøre brug af fradraget.

Hos Dansk Byggeri anbefaler erhvervspolitisk chef Torben Liborius danskere, der har planer om at gøre brug håndværkerfradraget, til at komme ud af starthullerne.

»Jeg vil anbefale, at man ikke udskyder til sidste sekund. Det kan være en god ide at få lagt billet ind på sin lokale håndværker, så man er sikker på, at arbejdet bliver udført, inden året slutter,« siger han i en pressemeddelelse.

Boligjobfradrag_Brevkassen_Business

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen