Berlingske Business
09:35Dansk softwareselskab sigter efter stigende omsætningsvækst i 2018

Ubers møgår kan koste aktionærerne dyrt: Må æde en kæmpe rabat

UBER-OBAMACARE/
Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen

Vi begynder dagen med en lille rundtur blandt de bedste erhvervsnyheder, som kan opstøves i ind- og udland. Vi skal blandt andet en tur forbi de danske banker, der nu begynder at stille krav til politiet og derfra springer vi let og elegant over i den profitskabende danske medicinalindustri, hvorfra vi tripper videre forbi en af landets rigeste erhvervsmænd, der nu vil sælge livsværket fra. Men vi begynder et helt andet sted. Langt væk fra de danske grænser.

1
Bud på Uber-aktier med kæmpe rabat

Vi begynder i USA, hvor Ubers nyudnævnte topchef Dara Khosrowshahi har blikket stift rettet mod Japan. For i Solens Rige sidder ledelsen i den japanske tele- og IT-koncern, SoftBank, med ønsket om at købe en gigantisk bid af Uber.

Det er et scenarie Dara Khosrowshahi vældigt godt kunne tænke sig blev til virkelighed. Han har nemlig behov for en kapitaltung og stabil allieret i bestræbelserne på igen at få Uber på ret kurs efter et helt igennem skævt år for den globale kørselstjeneste.

Men intet er som bekendt gratis i denne verden. Slet ikke en hjælpende hånd i toppen af global erhvervsliv. Softbank og en gruppe medinvestorer har nemlig lagt et tilbud på bordet, der kan gå hen og blive det største aktieopkøb i en privat virksomhed nogensinde. Men det er med kravet om en klækkelig rabat på 30 pct. af selskabets værdi, der i dag lyder på 69 milliarder dollars. Softbank tilbyder at spendere mere end 6 milliarder dollars på aktieopkøb, hvilket værdisætter selskabet til »kun« 48 milliarder dollars - svarende til en rabat på 30 pct.

Det skriver flere amerikanske medier - heriblandt Bloomberg.com.

Nu er spørgsmålet så om de nuværende aktionærer ønsker at takke ja til det tilbud. Det kan de måske blive nød til. Rabatten skal ses i lyset af et år, hvor skandalerne har holdt i kø, som en overfyldt taxi-holdeplads i myldretiden.

Medstifter og nu forhenværende topchef Travis Kalanick blev tidligere på året tvunget til at forlade sit eget selskab, efter at han tilsyneladende havde haft kendskab til sager om seksuelle overgreb i selskabet uden at gøre noget ved det, og samtidig forsøgte han at skjule et datalæk, hvor personlige data på 57 millioner kunder og chauffører var blevet lækket. 

Aktionærerne får tilbuddet præsenteret i dag, og skal tage stilling til det inden for den nærmeste uge.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

Hovedrig erhvervsmand vil sælge livsværk

Den velhavende erhvervsmand Henrik Lind er i gang med at sælge sit livsværk, Danske Commodities, erfarer Berlingske. Lind har allerede hyret investeringsbanken FIH Partners til at hjælpe sig med at finde en køber til handelsselskabet, der ifølge Berlingskes kilder kan løbe op i en pris på tre til fire mia. kroner.

»Henrik Lind vil sælge, så han kan bruge tiden på andre investeringer,« siger en kilde.

Danske Commodities har de senere år været gennem en turbulent periode, der kulminerede i sommeren 2016, hvor den daværende topchef Dirk Mausbeck blev afskediget efter blot 18 måneder på posten. Henrik Lind, der stiftede selskabet i 2004, satte derefter sig selv ind igen som øverste chef. Siden er det lykkedes ham at vende udviklingen i Danske Commodities, der i seneste årsregnskab omsatte for 21,5 mia. kroner og tjente 251 mio. kroner på driften (EBIT).

Berlingske Business anbefaler:

Internationale energispåmænd til regeringen: Sænk afgiften på elbiler

Måling: Danskere vil have markant styrkelse af skattekontrollen

Europæisk storinvestor klar med friske milliarder: Vi holder øje med flere danske virksomheder

3

Banker vil have styrket Bagmandspolitiet i kamp mod hvidvask

Bunken med tip om mulig pengehvidvask vokser hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (Søik) - populært kaldet bagmandspolitiet. Danske banker har sendt 8500 underretninger om mistænkelige transaktioner i første halvår, viser nye tal. Det skriver Børsen.
Det svarer til knap 50 tip om dagen. Sidste år sendte bankerne 13.400 underretninger - eller knap 37 om dagen i gennemsnit. De havner alle hos Hvidvasksekretariatet i Søik, hvor der sidder 14 medarbejdere. Det er ikke nok, mener Kenneth Joensen, juridisk direktør i bankernes interesseorganisation, Finans Danmark.

4

Novo trækker dansk flagskibs-industri mod nye højder

De danske medicinalselskaber med Novo Nordisk i spidsen har guldrandede tider. Flere patienter inden for selskabernes kerneforretning kombineret med en stærk fokusering medfører, at omsætningen stiger, og at indtjeningen i den grad følger med, skriver Finans.

I 2016 omsatte de største danske medicinalvirksomheder for næsten 160 mia. kr., men mere imponerende var det, at indtjeningen fraregnet Takeda Pharma, steg med hele 34 pct. til lidt mere end 41 mia. kr. efter skat.

3 ting aktieeksperten holder øje med i dag:

Seniorstrateg i Nordea, Anders Østerheden, ser frem mod en dag, hvor vi får både nøgletal og politiske begivenheder at følge med i.

  • Vi starter dagen med europæiske data på vækst i pengemængden, tysk forbrugertillid og handelspriser. Af amerikansk data, der er værd at følge i dag, vil vi få forbrugertillid og boligpriser. Hvor gårsdagens sure stemning på aktiemarkederne holdt ved i mangel på betydelige nøgletal, kan positive overraskelser på nøgletalsfronten løfte markederne i løbet af dagen.
  • Dagens mest interessante begivenhed bliver sandsynligvis senatets høring af nominerede centralbankchef Jerome Powell til eftermiddag dansk tid. Vi forventer ikke de store overraskelser her, men han forventes at holde en tone af kontinuitet ift. den nuværende lempelige pengepolitiske linje og plan for stramning i den kommende tid.  Udover høringen har vi flere medlemmer fra Fed på banen i dagens løb.
  • Sidst men ikke mindst begynder vi at få indikationer på Black Friday-salget, som med de indikationer, vi har fået, ser ud til at være kommet fint fra start. Investorerne vil fortsat skele til nyheder og pressemeddelelser relateret til salget.

Det sker i dag:

kl 10.30: Storbritannien: BNP, Q3
kl 11.00: OECD udgiver Global Economic Outlook
kl 15.00: USA: Boligpriser, sep
kl 16.00: USA: Forbrugertillid, nov
kl 15.45: USA: Jerome Powell, der er nomineret til posten som ny chef for Federal Reserve, skal godkendes af Senatets bankudvalg.
Q3-regnskab: Firstfarms
Q4-regnskab: RTX

Markederne lige nu:

De asiatiske aktiebørser ligger overvejende med minusser tirsdag morgen, efter rapporter om at Nordkorea forbereder nye missiltest.

Nikkei 225 -0,1
Topix -0,2
Hongkongs Hang Seng -0,8
China Shanghai Composite -0,5
China CSI 300 -0,2
Taiwan Taiex -0,4
Sydkoreas Kospi +0,3
Indiens BSE Sensex -0,1
Singapores STI -0,2
Sydney ASX 200 -0,1

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen