Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Tyskere og svenskere giver Danmark økonomisk blodtud

USA-STOCKS/
Arkivfoto. Foto:

Danskerne kan slet ikke følge med vores naboer i Tyskland og Sverige, når det gælder om at skabe økonomisk vækst. Den tyske og den svenske økonomi er for længst kommet tilbage på niveauet fra før finanskrisen. For Danmarks vedkommende sker det først i år.

Finanskrisen sendte alverdens økonomier ned i et dybt, sort hul, men danskerne halter efter både svenskerne og tyskerne, når det gælder om at kravle op igen. Efter et gevaldigt dyk i 2009 var den svenske økonomi tilbage på niveauet fra før finanskrisen allerede i 2010. Tyskerne kom det i 2011, mens alt tyder på, at vi først kommer det i år.

Danmark sakker således alvorligt bagud, når det gælder den økonomiske vækst, viser nye beregninger fra Dansk Byggeri. De er lavet på baggrund af de seneste tal for den økonomiske udvikling i de europæiske lande, som EU-Kommissionen offentliggjorde torsdag.

I beregningerne kan man se, at i årene fra 2008 og frem til i år er den svenske økonomi vokset med i alt 14 pct. og den tyske er vokset med otte pct., mens den danske kun er vokset med 1,4 pct.

Davos 2016

Hvis dansk økonomi havde haft de svenske vækstrater siden 2008, havde vi haft 233 mia. kr. mere at gøre godt med til velfærd. Med tyske vækstrater, havde vi haft 122 mia. kr. mere til rådighed. Det er afgørende for, hvor mange penge vi har til eksempelvis uddannelser, hospitaler, en ny havnetunnel i København, skattelettelser og modtagelse af flygtninge.

Efterslæb fra dødens gab

Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg mener, at der er tre primære årsager til, at vi hænger i bremsen i forhold til vores tyske og svenske naboer.

For det første har der været en række negative effekter af, at boligboblen sprang lige før finanskrisen. Det andet er, at danskerne har holdt pungen meget tæt til kroppen og først er begyndt at bruge penge igen sidste år. Og sidst, men ikke mindst, blev finanspolitikken strammet for meget i årene fra 2011 til 2013. Den blev ført af først den borgerlige regering og derefter den socialdemokratiske.

»Vi har stadig et efterslæb fra de år, man kan kalde dødens gab. Vi fik en EU-henstilling i 2010 på grund af for stort underskud på statsbudgettet, og det førte til, at den daværende regering gennemførte genopretningspakken. Men den blev nærmest til en genopretning af krisen. Det viste sig, at vi slet ikke skulle have haft henstillingen, fordi det er gået bedre med de offentlige finanser end først beregnet,« siger Bo Sandberg, der har en klar opfordring til regeringen:

»Vi ser meget på den offentlige saldo og gæld målt i forhold til landets samlede produktion. Men i stedet for hele tiden at arbejde på, hvordan vi får den offentlige gæld bragt ned, skal vi hellere se på, hvordan vi får en højere økonomisk vækst,« siger Bo Sandberg, der erkender, at det ikke er lige til.

17MAGTyskland-pix-153208.jpg
LÆS MERE : Lær af Tyskland

En afgørende brik

I prognosen fra EU-Kommissionen kunne man læse, at optimismen i forhold til både den europæiske og den danske økonomi er blevet lidt mindre. Kommissionen regner med en vækst herhjemme på 1,7 pct. i år stigende til 1,9 pct. til næste år. Det er lidt mindre end tidligere.

Det er stadig det, man vil kalde et opsving, selv om det er forholdsvis svagt.

Cheføkonom i 3F Frederik I. Pedersen er enig med Dansk Byggeri i, at finanspolitikken med genopretningspakken blev strammet for meget, og det kan stadig mærkes.

»Det er ikke strukturelle problemer, der er årsag til, at vi hænger bagefter på realvæksten. Det er overkapacitet, et presset boligmarked, et svagt arbejdsmarked og stor økonomisk usikkerhed, der har gjort, at husholdninger og virksomheder har holdt på pengene. Det ser heldigvis bedre ud for arbejdsmarkedet, boligmarkedet og det private forbrug, mens investeringerne fortsat halter. Eksporten er aktuelt en joker,« siger Frederik I. Pedersen.

IMF-OUTLOOK/

Vækst og beskæftigelse

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) skriver i en e-mail, at han overordnet er enig i, at boligprisfaldet efter finanskrisen efterlod danskerne med et behov for at tilpasse deres økonomi.

»Det har holdt forbruget lavere i Danmark end i Sverige og Tyskland, hvor der ikke har været tilsvarende boligprisfald,« skriver Claus Hjort Frederiksen.

Men derefter stopper enigheden med Dansk Byggeri og 3F.

»Jeg er uenig i, at finanspolitikken har bidraget til lavere vækst. Genopretningspakken fra 2011, hvor vi strammede finanspolitikken, var en helt afgørende brik i at fastholde tilliden til dansk økonomi under krisen. Det har sikret lave renter, som har understøttet økonomien under et historisk stort tilbageslag,« skriver Claus Hjort Frederiksen og fremhæver, at regeringen vil føre en økonomisk politik, der styrker den danske økonomi på den lange bane og øger den økonomiske vækst.

»Derfor vil vi til sommer fremlægge en 2025-plan med klare pejlemærker for vækst og beskæftigelse. Og til efteråret indkalder vi til forhandlinger om en skattereform, der skal sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde, og at det er billigere at drive virksomhed i Danmark,« hedder det fra Claus Hjort Frederiksen.

vækst tyskland

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen