Berlingske Business
14:34Citigroup rammer skiven trods gigantisk skattenedskrivning

Tyske erfaringer: Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob

I Tyskland har man forsøgt sig med en form for indslusningløn, men det har ikke ført til den ønskede indslusning på det ordinære arbejdsmarked.

Indslusningsløn fastholder folk i lavtlønsjob frem for at føre til indslusning på det ordinære arbejdsmarked. Det viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har kigget på det tyske arbejdsmarked og undersøgt de såkaldte »minijob«, som skulle gøre det muligt for flere mennesker at få fodfæste på arbejdsmarkedet.

Det skriver Ugebrevet A4.

»Man kan se, at folk i stor udstrækning bare bliver hængende i minijob. På den måde har man skabt et nyt lavtlønssegment. Problemet er, at det ikke er indslusningsløn. Det er bare lav løn. Forestillingen om indslusning holder ikke i virkeligheden,« siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, til Ugebrevet A4.

29busJacobHolbraad_1.jpg

Hvordan får vi flygtninge i arbejde? Det spørgsmål har lydt utallige gange i løbet af de seneste måneder. Blandt andre Dansk Flygtningehjælp, den liberale tænketank CEPOS og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) luftet idéen om at indføre en såkaldt indslusningsløn for flygtninge, der ligger markant under mindstelønningerne. På den måde vil flygtningene få lettere ved at betræde de første trin på vejen mod arbejdsmarkedet, er argumentet.

De tyske minijob er en særlig ansættelsesform, hvor den ansatte maksimalt må tjene 450 euro om måneden svarende til omkring 3.350 kroner. Den ansatte betaler ikke skat, arbejdsgiveren betaler mindre i sundhedsforsikring, mens den ansatte stadig har ret til ferie, sygedage og barsel. Minijobbene har blandt andet vundet indpas i servicebranchen, og i 2012 var 7,4 millioner tyskere beskæftiget i minijob.

Minijobbene fører dog ikke til den ønskede indslusning til det ordinære arbejdsmarked, viser AE-rådets analyse: 61 procent af dem, der har minijob som primær indtægtskilde, har nemlig været i deres nuværende minijob i mere end tre år.

Dansk Arbejdsgiverforening afviser ikke ideen om indslusningsløn, men er heller ikke begejstret.

Reportage fra byggeplads

»Vi er lidt uforstående over for diskussionen, for vi har allerede ordninger, der er meget mere fordelagtige. For eksempel har vi virksomhedspraktik, hvor lønudgiften er nul kroner,« siger Berit Toft Fihl, chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening til Ugebrevet A4.

Ordninger som løntilskud og virksomhedspraktik er bare ikke gode nok til at få flygtningene i arbejde, mener Dansk Flygtningehjælp.

»Vi hører ofte virksomheder sige, at ordningerne er for bureaukratiske. Generelt tøver de ikke med at ansætte udenlandsk arbejdskraft, men når det gælder flygtninge, er det for bureaukratisk. Derfor er vores forslag, at man laver en lettere, ubureaukratisk løsning med indslusningsløn, så flygtninge lettere kan få fat i arbejdsmarkedet,« siger Anette Christoffersen, integrationschef i Dansk Flygtningehjælp.

Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er værktøjer som virksomhedspraktik og løntilskud dog ganske velegnede til opgaven.

»De redskaber, der er, har en dokumenteret effekt. Men de bliver ikke brugt nok, og flere kommuner bruger dem slet ikke til flygtninge,« siger chefkonsulent Berit Toft Fihl.

25BUSGrethe-Johnsen-1.jpg

Derfor må kommunerne være mere fremme i skoene.

»Virksomhederne stiller gerne op, men forudsætningen er, at det skal være nemt, for virksomheder har forstand på at drive virksomhed, ikke på kommunalt bureaukrati. Derfor kunne nogle kommuner med fordel være mere servicemindede og i højere grad hjælpe virksomhederne rundt i junglen af blanketter,« siger Berit Toft Fihl.

Marie Louise Bjerg - Mountain TOP

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen