Berlingske Business
17:25Rederiet Torm ser nu 2017-resultat ende på 0-5 millioner

Tysk krav skaber usikkerhed til det sidste

BELGIUM-EU-GREECE-POLITICS
Tysk krav skaber usikkerhed til det sidste. Foto: Tysk finansminister Wolfgang Schaüble. Foto:

Et krav om, at IMF skal deltage i redningen af Grækenland skabte fredag tvivl om, hvorvidt man kunne nå til en endelig aftale. Schäuble luftede muligheden for nye midlertidige lån, såkaldt brofinansiering, selv om det græske parlament forinden havde vedtaget de krævede reformer.

Endnu fredag aften var det højst usikkert, om mødet i Eurogruppen i Bruxelles ville ende med en endelig, definitiv aftale om en ny hjælpepakke til Grækenland.

Usikkerheden skyldes, at en række lande anført af Tyskland kræver, at IMF skal deltage i hjælpepakken og dermed være med til at overvåge, om Grækenland opfylder sin del af aftalen ved at gennemføre økonomiske og politiske reformer.

Men IMF har klart sagt, at fonden kun går med, hvis Grækenland får gældslettelse.

Det stod klart efter de udtalelser, der faldt fra ledende euro-finansministre, lige før mødet i Eurogruppen begyndte sent fredag eftermiddag.

»Vi må have et commitment fra IMF, som er så forpligtende som muligt; det er for os en forudsætning, og det er altid blevet sagt, at det må kunne opnås. Naturligvis har IMF sine egne regler, men vi må finde en vej,« sagde den tyske finansminister, Wolfgang Schaüble, på vej ind i mødebygningen.

Hans krav blev af andre sammenlignet med at skulle løse cirklens kvadratur, for valutafonden har stillet som klar betingelse, at Grækenland får lettet sin gældsbyrde – ved direkte at få eftergivet gæld, eller ved at få en 30-årig afdragsfri periode.

EUROZONE-GREECE/

Tyskland er ikke alene med sit krav.

»Vi er meget på linje med Tyskland i dette spørgsmål,« sagde den finske finansminister, Alexander Stubb, forud for mødet.

»Vi må være ærlige og åbne om, at der er lidt af en Chatch 22-situation, som skal løses, og det er, at IMF kun vil være med i tilfælde af gældslettelse, og vi vil have IMF med, men vi vil ikke have gældslettelse, så der skal findes en eller anden løsning.«

Stubb lagde derfor op til, at man gik frem i flere tempi.

»Jeg tror vi skal gøre det i tre trin,« sagde han.

»Det første er, at vi i dag bliver enige om et beløb, som skal frigives den 20. august (da nye græske betalinger forfalder, red.). Andet skridt er et første review fra institutionerne (en vurdering af hvordan det går med at gennemføre reformplanerne, red.), og den vil formentlig finde sted i oktober, lidt afhængigt af den politiske situation i Grækenland, og skridt nummer tre er at se på, hvordan vi kan få IMF involveret.«

Bylinefoto2011

Tysklands Schäuble var endnu klarere. På et spørgsmål om, hvad der sker, hvis man ikke får et tilsagn fra IMF i aften, svarede han:

»Hvis vi ikke finder en løsning i dag, må vi lave yderligere brofinansiering (midlertidig finansiering, red.), det er klart; det har det europæiske topmøde allerede besluttet. Men det er forberedt. Vi har parallelt forberedt begge optionsmuligheder, så vi vil under alle omstændigheder kunne undgå ophedede situationer i næste uge med de forfaldne græske betalinger.«

Den engelsksprogede webudgave af den græske avis Kathimerini skrev fredag aften på grundlag af kilder i det græske finansministerium, at Grækenland vil få to trancher på i alt 23 milliarder euro: 13 milliarder her og nu til at betale forfaldne ydelser med, og ti milliarder til at rekapitalisere bankerne. Den samlede redningsplan ventes at skulle være på 86 milliarder euro.

Det græske parlament godkendte natten til fredag efter en lang og ophidset debat en reformpakke, som er en forudsætning for hjælpepakken fra Eurogruppen. Pakken blev vedtaget med et solidt flertal på 222 mod 64. Men det gik kun takket være oppositionens hjælp; af regeringspartiets Syrizas 149 parlamentsmedlemmer var det kun 107, som stemte for, og det øger sandsynligheden for, at Grækenland skal til endnu et parlamentsvalg senere på året.

EUROZONE-GREECE/BAILOUT-TSIPRAS

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen