Berlingske Business
17:34Business Live siger tak for i dag og på gensyn

Tvivlsom effekt af virksomhedspant

Bankerne øger brugen af virksomhedspant til sikring af lån i mindre virksomheder, men virksomhederne har ikke fået bedre kreditvilkår.

Banker og andre finansieringskilder benytter sig i stigende grad af muligheden for at tage såkaldt virksomhedspant som sikkerhed for lån til mindre og mellemstore virksomheder, men det er tvivlsomt, om virksomhedspantet, der blev indført i 2006, i praksis har forbedret virksomhedernes lånevilkår, sådan som hensigten var med ordningen.

Det vurderer Håndværksrådet, Dansk Erhverv og nogle af finansieringsselskaberne. Derimod mener bankerne, at ordningen har fungeret fint og sikret flere virksomheder øget kredit.

Effekten evalueres

Det fremgår af en række høringssvar, som er indkaldt af Justitsministeriet, der er i gang med at evaluere effekten af virksomhedspantet på baggrund af erfaringerne fra ordningens tre første leveår.

Virksomhedspant er et omfattende pant, der giver långivere sikkerhed ved at tage pant bredt i virksomhedens aktiver.

Fra 1. januar 2006 og frem til udgangen af første halvår 2008 var der udtaget i alt 10.214 virksomhedspanter til en samlet værdi af 22,5 mia. kr.

Brugen af ordningen har været stigende, men omfatter fortsat kun en beskeden del af den samlede aktivmasse i Danmarks små og mellemstore virksomheder.

Ingen rentefordel

Ved ordningens indførelse vurderede bankernes organisation Finansrådet, at virksomhederne ville opnå en rentegevinst på 0,5 procent ved at stille virksomhedspant.

Samtidig vurderede rådet, at flere virksomheder ville få deres finansieringsmuligheder forbedret.

- Vore undersøgelser tyder på, at vilkårene kun er forbedret i en tredjedel af sagerne. Samtidig er det i praksis vanskeligt at vurdere, om det i realiteten blot er bankerne, der har fået større sikkerhed for deres engagementer. Omvendt er det i den nuværende finanskrise nok meget godt, at vi har det. Det bliver i hvert fald brugt mere, siger Håndværksrådets cheføkonom, Søren Nicolaisen.

Han peger desuden på, at pantet er dyrt. Omkostningerne ved at tinglyse det andrager hele 1,5 procent af pantets værdi.

Hans skepsis deles af skattechef Bo Sandberg i Dansk Erhverv.

- Der er god grund til at kigge ordningen efter i sømmene set i lyset af finanskrisen. Det er jo en ordning, der blev skabt midt i en højkonjunktur som et velment forsøg på at forøge virksomhedernes økonomiske råderum og dermed 'gøre gode tider bedre', men det bør undersøges, om ordningen også kan bestå sin lakmusprøve i den nuværende nedadgående samfundsøkonomiske spiral, siger han.

Fordel for bankerne

Adm. direktør Vagn Thorsager fra factoringselskabet Coface mener, at virksomhedspantet i de fleste tilfælde er brugt af bankerne til at få øget sikkerhed for lån, ligesom pantet er forsøgt anvendt i et forsøg fra bankernes side på at øge bankernes forretning med belåning af virksomhedernes fakturaer.

Samtidig har virksomhedspantet besværliggjort factoringselskabernes arbejde, fordi der skal tinglyses pantefrafald hver gang, et factoringselskab belåner en virksomheds faktura.

»Vi hører, at bankerne tilbyder virksomheder at belåne fakturaer med op til 50 procent af værdien, hvis banken får virksomhedspant i virksomheden. I et factoringselskab tilbyder vi mellem 75 og 90 procent, når fakturaen er afsendt. For mig at se har virksomhedspantet mere haft den konsekvens, at det har udvidet bankernes forretningsomfang og sikkerhed for lån frem for at sikre virksomhederne bedre lånevilkår,« siger Vagn Thorsager.

Han vil dog ikke afvise, at virksomhedspantet i nogle tilfælde har gjort det muligt for virksomhedsejere at slippe af med tyngende personlige kautioner for banklån.

Finansrådet vurderer i sit høringssvar, at virksomhedspantet har virket godt og understeger i svaret , at det kan være et godt alternativ til factoring.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen