Berlingske Business
16:38Teva anfører fald blandt kopiselskaber

Tusinder af fyresedler er på vej

Tusinder af fyresedler er på vej - 1
Foto:

Næsten ni ud af ti af de lokale a-kasseafdelinger forventer store fyringsrunder i den kommende tid i deres område, viser helt ny undersøgelse fra Ugebrevet A4.

Massefyringerne kommer til at så i kø i løbet af det kommende. En helt dugfrisk undersøgelse viser, at næsten ni ud af ti lokale a-kasser forventer store fyringsrunder i deres område.

Undersøgelsen er en rundspørge blandt 187 lokale a-kasseafdelinger, som Ugebrevet A4 har lavet sammen med analysefirmaet Kaas og Mulvad. Det er den første undersøgelse, som giver et overblik over, hvordan krisen opleves af de aktører, der er tættest på arbejdsmarkedet. Og det er langt fra noget munter billede, som tegnes.

86 procent af a-kasseafdelingerne mener, at der er enten en lille eller en stor sandsynlighed for, at de kommer til at opleve større afskedigelser inden for deres område. Endnu værre ser det ud, når a-kasser skal svare på, om de regner med, at deres medlemmer vil blive ramt af øget ledighed. Hele 90 procent af de mange lokale a-kasseafdelinger svarer, at det bliver tilfældet.

Meldingen fra a-kasserne går på, at udviklingen for alvor har taget fart inden for de sidste to måneder. Det er kommet lynhurtigt, og a-kasserne frygter, at det kan komme til at gå endnu stærkere.

»Det er virkelig voldsomt, og jeg er bange for, at vi havner i en situation, hvor der ikke er nogen ledige job at søge for de ledige. Allerede om et halvt år tror jeg, at vi vil begynde at se, at langtidsledighed igen bliver relativt almindeligt,« siger a-kasseleder fra 3F i Roskilde, Anne Gregersen til Ugebrevet A4.

Bekymret for de unge
Ifølge undersøgelsen forudser a-kasselederne, at arbejdsløsheden først og fremmest til ramme de ældre på arbejdsmarkedet samt de unge og nyuddannede.

En lang række af a-kasserne er særligt bekymrede for de unge, der nu kommer til at få deres livs første fyreseddel. De fleste af dem kender kun til opgangstider, og de har taget budskabet om de små årgange til sig. Mange unge har derfor troet, at de ikke kunne havne i køen af ledige.

I Dansk Industri (DI) er vicedirektør Ole Krog ikke overrasket over budskabet fra a-kasserne. DI sendte i sidste uge deres seneste prognose for den danske økonomi på gaden, og den var stort set lige så nedslående læsning.

»Vores eksportordrer svigter meget voldsomt, og det påvirker beskæftigelsen negativt. Derfor ser vi allerede nu store afskedigelsesrunder, og det er selvfølgelig en udvikling, som a-kasserne også mærker,« siger Ole Krog.

DI spår, at den danske økonomi i år vil opleve en negativ økonomisk vækst på to procent. Det vil få ledigheden til at skyde i vejret fra de nuværende små 50.000 personer og til 150.000 ved udgangen af næste år, forudser DI

.

 
Læs også:

Verdens mest indflydelsesrige virksomheder

Pornoindustrien bestormes med ansøgninger

Det siger din chef i virkeligheden...

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen