Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Trump kan få den kinesiske drage til at spy ild

billede
En kinesisk havnearbejder kontrollerer, at de uendelige rækker af aluminium, der ligger klar til at blive eksporteret fra havnebyen Qingdao, er forsvarligt pakket. Virksomhedsledere verden over venter i spænding på et udspil fra Donald Trump, som har erklæret, at han vil sætte en stopper for frihandel. Foto: Scanpix/Reuters

Den nyvalgte Donald Trump har i løbet af valgkampen lanceret et opgør med frihandel. Det farligste er, at han har sagt, at han vil indføre en importtold på kinesiske varer. Det vil kunne udløse en global handelskrig.

Donald Trump som præsident i USA kan få den kinesiske drage til at spy ild. Endnu er det usikkert, hvad Trump vil og kan få gennemført af sin økonomiske politik, men i valgkampen har han blandt andet truet med at lægge en straftold på 45 procent på varer fra Kina.

Truslen er et led i det opgør mod fri handel, som Trump har lanceret i valgkampen. Det er sket i den tro, at det kan beskytte amerikanske arbejdspladser. Mere USA og mindre global, lyder sloganet nærmest fra Trump.

Men en told på varer fra Kina vil kineserne ikke finde sig i, og en modreaktion vil derfor med stor sandsynlighed komme fra Beijing.

Sådan lyder vurderingen fra Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri, DI, og Jens Lade­foged Mortensen, lektor ved Københavns Universitet og ekspert i USAs handels­politik.

Peter Thagesen påpeger, at det naturligt nok er meget usikkert, hvad Trump rent faktisk vil og kan gennemføre i forhold til det, han har sagt i valgkampen. Men det farligste er, hvis han gør alvor af en toldmur mod kineserne.

billede

»Der har virkelig været tale om Kina-bashing fra Trumps side. Han har direkte sagt, at kineserne manipulerer med deres valuta for at kunne drage fordel af det. Derfor har han været ude med en straftold over for kinesiske varer,« siger Peter Thagesen.

»Det vil være i strid med international ret at gøre det, men inden en sådan sag bliver afgjort, kan det have udviklet sig til en international handelskrig, og det vil være forfærdeligt. Ikke bare for Danmark, men for hele verden,« siger Peter Thagesen.

Trump kan handle på egen hånd

Det er i alt fire gigantiske frihandelsaftaler, der med Trumps sejr er kommet på spil. Den helt store er World Trade Organisation, WTO, der udstikker en række generelle spilleregler for den globale handel. Derudover er der NAFTA, der er det indre marked for Nordamerika.

Hertil kommer to store aftaler, hvoraf den ene er forhandlet færdig, men ikke godkendt af den amerikanske kongres, mens den anden ikke er forhandlet færdig endnu.

Den første aftale, TTP, er blevet indgået mellem USA og Canada samt en række lande i stillehavs­området. Den anden er aftale, TIPP, forhandles mellem EU, USA og Canada. Med undtagelse af en eventuel aftale mellem EU og USA har Trump langet kraftigt ud efter alle de øvrige aftaler. Og det kan han med god grund gøre på baggrund af frygt for den globale handel i den amerikanske befolkning.

En undersøgelse fra New York Times i sommer viser, at 57 procent af amerikanerne mener, at samhandel koster amerikanske job. Kun 22 procent tror på, at samhandel har skabt amerikanske job.

Peter Thagesen understreger, at Donald Trump efter 20. januar næste år godt kan gå i gang med at lave tiltag mod den frie handel uden først at have Kongressens godkendelse.

På det handelspolitiske område har præsidenten ret store beføjelser til at hæve toldsatser på midlertidig basis og suspendere handelsaftaler. Kongressen kan efterfølgende forsøge at rulle tiltagene tilbage, men det vil tage tid, og inden da kan der være sket stor skade på den internationale handel.

WTO-aftale er en forsikring

Det er Jens Ladefoged Mortensen helt enig i. Han understreger i lighed med DI, at det er meget usikkert, hvad der rent faktisk kommer til at ske med Trumps politik.

billede

»Trump er en sammensat størrelse, og vi skal nu til at finde ud af, hvad han egentlig står for. Han synes at have erstattet globalisering med amerikanisering. Han er på nogle punkter ekstremt liberal, mens han på andre punkter er meget protektionistisk,« siger lektoren.

Han fremhæver, at det vil være det helt grundlæggende i spillereglerne for den globale økonomi, der bliver udfordret, hvis Trumps politik starter en handelskrig.

»WTO er som en forsikring mod, at den globale handel ikke udvikler sig til alle landes kamp mod alle. Trump er meget fokuseret på, at USA har et stort underskud på handels­balancen. Det er penge, som Trump mener, amerikanerne har givet til udlandet, og det finder han er urimeligt,« siger Jens Ladefoged Mortensen, der påpeger, at Trumps logik ikke hænger sammen.

»Billig import er godt. Også for de amerikanske forbrugere,« fastslår han.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen