Berlingske Business
15:48Udsigt til skattereform sender amerikanske aktieindeks i rekord

Trump for fuld udblæsning vil få statsgælden til at eksplodere

Trump FILES-US-VOTE-REPUBLICANS-TRUMP
Arkivfoto. Donald Trump vil genoplive Ronald Reagans økonomiske politik med fuldt blus på de offentlige udgifter og sænkede skatter. Foto:

Donald Trump vil genoplive Ronald Reagans økonomiske politik med fuldt blus på de offentlige udgifter og sænkede skatter. Det kan være godt for væksten i USA, men skidt for statsbudgettet.

Under den pompøse overflade er Donald Trump (R) i virkeligheden en blød keynes­ianer, der vil føre en ekspansiv finanspolitik på steroider?

Sådan lyder spørgsmålet i nogle amerikanske digitale medier, efter at Trump tirsdag blev valgt til ny præsident i USA. I den kommende tid vil det vise sig, hvilken økonomisk politik han vil føre. I valgkampen har han talt for kraftigt øgede offentlige udgifter, der skal bruges til militæret og investeringer i infrastruktur. Hertil kommer skattelettelser for at hjælpe de trængte amerikanere.

Sammenlignes med Reagan

Den lidt specielle cocktail kan sammenlignes med den økonomiske politik, som Ronald Reagan (R) satte gang i, da han i begyndelsen af 1980erne blev valgt til præsident.

»Det er ligesom Reaganomics med den forskel, at Reagan kun øgede udgifterne til militæret. Det var hårdt for statsbudgettet, men satte gang i den økonomiske vækst. Det er det samme med Trumps økonomiske politik. Den vil give en enorm eksplosion i den offentlige gæld,« siger chefanalytiker i Nordea Johnny Bo Jakobsen, der mener, at »uhyret har to fjæs«.

»Med Trump i Det Hvide Hus kan man håbe, at han tager fat med den ekspansive politik og i stedet lægger nogle af de protektionistiske tendenser, han også har lanceret, bag sig,« siger Johnny Bo Jakobsen, der ­understreger, at Trump har det ­problem, at han vil få svært ved at få sin økonomiske politik gennem Kongressen.

Kan komme for sent

Som udgangspunkt kan Trump se ind i en amerikansk økonomi, hvor statsgælden udgør et svimlende ­beløb på lidt over 18.100 mia. dollar. Det svarer til omkring 514.000 kr. for hver amerikaner.

Til sammenligning er den danske statsgæld på 139.600 kr. pr. indbygger.

Cheføkonom i Danske Bank, Las Olsen, fremhæver, at den klassiske keynesianske tankegang går ud på at lempe finanspolitiken, når ledigheden er høj. Det er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt i USA, og Las Olsen frygter, at Trumps økonomiske tiltag kan komme for sent.

»Det, som kan tale for en mere ekspansiv politik, er, at det kan være med til at løfte den amerikanske økonomi ud af en lav vækst. Hvis man virkelig sparker til den med højere offentlige udgifter og kører økonomien helt ud over grænsen, kan det være med til at få virksomhederne til at investere noget mere. Det kan samtidig være med til at få løftet ­inflationen, som der er meget behov for,« siger Las Olsen, der understreger, at ulempen ved den politik er, at der senere skal strammes op igen, og det er aldrig morsomt rent politisk.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen