Berlingske Business

Trump blokerer enorm virksomhedshandel af sikkerhedshensyn

QUALCOMM-M&A/BROADCOM-TRUMP
Donald Trump har af »nationale sikkerhedshensyn« forhindret Broadcom i at overtage det 5G-førende selskab Qualcomm. Foto:

USA's præsident, Donald Trump, har valgt at blokere en af de største virksomhedshandler nogensinde i it-sektoren. Det skriver flere internationale nyhedsbureauer.

Broadcom med hovedsæde i Singapore har i flere måneder bejlet til det amerikanske Qualcomm og hævede for nylig sit købstilbud til over 120 milliarder dollar for konkurrenten. Det svarer til over 726 milliarder kroner.

Men Trump sætter af hensyn til den nationale sikkerhed hælene i over for en handel.

Det meddeler Det Hvide Hus mandag lokal tid.

Præsidenten er bekymret for, at en sammenlægning af de to selskaber kan ende med, at Kina overtager den globale førertrøje inden for mobilkommunikation. Det siger en kilde i præsidentboligen til nyhedsbureauet Reuters.

Broadcom er »stærkt uenig i«, at en overtagelse af Qualcomm kan udgøre en potentiel risiko for USA's nationale sikkerhed. Det oplyser selskabet efter meddelelsen fra Det Hvide Hus.

Hvis Broadcom havde overtaget Qualcomm, ville det have skabt verdens tredjestørste producent af computerchips efter Intel og Samsung.

CHINA TENCENT COMPANY IMFORMATION

I forvejen var Broadcoms bud på Qualcomm ved at blive undersøgt af The Committee on Foreign Investment in the United States (CFIUS).

CFIUS, der ledes af det amerikanske finansministerium, har til opgave at vurdere de nationale sikkerhedsmæssige konsekvenser af udenlandske opkøb af amerikanske virksomheder.

Udvalget oplyste 5. marts, at det blandt andet ser en risiko i Broadcoms forbindelser til »udenlandske tredjepartsenheder«.

Mens disse »enheder« ikke blev identificeret, så blev Qualcomm flere gange beskrevet som det førende selskab inden for såkaldt 5G-teknologi.

»Et skifte til kinesisk dominans i 5G ville have betydelige negative nationale sikkerhedsmæssige konsekvenser for USA,« skrev CFIUS.

pix-Mate 10 Pro

En kilde med indblik i udvalgets overvejelser har ifølge Reuters sagt, at det amerikanske militær var bekymret for, at inden ti år efter en overtagelse »ville der være en dominerende aktør inden for alle disse teknologier, og det vil være (det kinesiske, red.) Huawei«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen