Berlingske Business

Trods usikkerhed vil virksomhederne være sociale

Hele 75 procent af virksomhederne i vikarbureauet Adeccos undersøgelse lavet udfra 300 HR-chefer vil være socialt ansvarlige. Men samtidig er der nogle barrierer. Virksomhederne er nemlig både usikre overfor ældre, nydanskere og handikappede.

Det er især de mellemstore og store virksomheder, der tager hensyn til virksomhedens sociale ansvar. For virksomheder med 50-99 ansatte har 87 procent ansatte, hvor der er taget hensyn til virksomhedens sociale ansvar, mens det gælder for 78 procent af virksomhederne med 100 ansatte eller mere. Med andre ord har otte ud af ti af de store virksomheder med over 50 ansatte, der har taget et socialt ansvar.

Mere end halvdelen af virksomhederne - 55 procent - har ansat en ældre person. Halvdelen af virksomhederne har ansat personer med fysisk handicap og/eller nydanskere. Endelig har 27 procent af virksomhederne ansat personer med et psykisk handicap og 11 procent har ansat elitesportsudøvere.

- Det er glædeligt og meget interessant, at en så stor del af virksomhederne har fokus på det sociale i forbindelse med nyansættelser. I takt med at arbejdsstyrken i de kommende år bliver mindre, bliver der også mere kamp om kompetencerne. Derfor er det utrolig vigtigt, at disse "minoritetsgrupper" bliver integreret på arbejdsmarkedet, siger Adeccos administrerende direktør Gitte Elling og fortsætter:

- Undersøgelsen viser nogle utrolig flotte resultater. Hvorvidt det reelt så også afspejler virkelighedens billede vil jeg lade stå åbent, men vigtigt er det at viljen til integration af minoritetsgrupper i er til stede.

Men det er ikke lutter lagkage. For virksomhederne føler, at de støder på nogle barrierer. Når det gælder det at ansætte ældre er det mest usikkerheden i forhold til deres arbejdsevne, der fylder. Det svarer 21 procent af virksomhederne, mens "fravær af o

Men også 17 procent ser ingen barrierer eller har noget imod at ansætte ældre.

Men nydanskere ser billedet nogenlunde ud på samme måde. Her er det også usikkerheden i forhold til kompetencerne, der fylder mest. Nemlig 27 procent, mens manglende ressourcer og organisering til at gennemføre integration fylder 14 procent og utryghed eller usikkerhed overfor anderledeshed følger efter med 13 procent. Til gengæld har 12 procent ingen problemer i forhold til at ansætte nydanskere.

Gælder det handikappede er det igen usikkerheden i forhold til deres arbejdsevne, der volder de største problemer. Det svarer 32 procent af virksomhederne. Men også "fravær af opgaver der kan varetages af vedkommende" fylder hele 28 procent og "mængden af praktiske problemer ved ansættelse af en handicappet" fylder 20 procent.

Og kun ni procent af de adspurgte virksomheder angiver, at de ikke umiddelbart ser nogen barrierer for at ansætte personer med et fysisk eller psykisk handicap.

- Både nydanskere, handicappede og ældre er ofte både meget loyale og dygtige medarbejdere. Vi er som vikarbureau derfor meget glade for at kunne være med til at få dem ind på arbejdsmarkedet, så de får en chance for at vise deres kvaliteter, påpeger Gitte Elling, der mener, at mangfoldighed på arbejdspladsen ofte kan være sundt og udbytterigt. Fordi mangfoldighed kan bidrage til at skabe flere vinkler på den samme sag og dermed også optimere løsningerne.

Nedbryde barrierer

Fem procent af de adspurgte virksomheder anvender allerede vikarer, som led i virksomhedens mål om at leve op til sit sociale ansvar gennem ansættelse af handicappede, ældre, nydanskere eller deslige. Yderligere 29 procent af virksomhederne angiver at vikarer "helt sikkert" - seks procent - eller "sandsynligvis" - 23 procent - kan give virksomheden mulighed for at leve op til sit sociale ansvar.

Og ikke særligt overraskende er det primært de store virksomheder der har en politik vedrørende virksomhedens sociale ansvar.

Mens 46 procent af de store virksomheder med over 100 ansatte har en nedfældet politik er tallet kun 28 procent for de mindre.

Adecco-direktøren synes, at det ville være interessant, hvis man i offentlig regi brugte undersøgelsen og satte en målsætning op omkring, at i 2005 skal eksempelvis 85 procent af virksomhederne tage hensyn til social ansvarlighed i forbindelse med

ansættelser.

- Jeg tror at langt hen af vejen handler det om holdninger og at få nedbrudt nogle barrierer, siger Gitte Elling.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen