Berlingske Business
10:02Danske Bank hæver Novo Nordisks kursmål

Trods lånestop skylder staten stadig penge

histscan 20070710 stc
»Nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den«. Sådan sagde den daværende finansminister Knud Heinesen (S) i 1979, hvor også dette billede erfra. Men faktisk er den danske statsgæld i dag større end på daværende tidspunkt. Gælden udgjorde dengang 25 procent af BNP, mens den i dag er på knap 30 procent af BNP. Foto:

Staten forsvarer kronekursen ved at standse salget af statsobligationer. Men den danske stat skylder flere penge væk end dengang, Knud Heinesen advarede mod afgrundens rand.

Det lyder sejt, at Danmark sådan kan holde op med at udstede statsobligationer.

Se; et land med styr på sagerne, penge i kassen og ikke behov for at gå til det internationale lånemarked hver anden uge og bede om flere penge.

Den tolkning er dog et godt stykke fra sandheden. Det midlertidige stop for udstedelse af nye statsobligationer, som Finansministeriet besluttede sent fredag eftermiddag, er netop en foranstaltning her og nu, som skal lette det opadgående pres på kronen. Uden nye statsobligationer regner man med, at renten vil falde på de allerede udstedte statsobligationer, så de bliver mindre interessante for udenlandske investorer. Som derfor forhåbentlig vil finde en anden valuta end danske kroner at anbringe deres penge i.

Faktisk havde den danske stat et milliardoverskud både i andet og tredje kvartal sidste år, men en del af forklaringen er engangsskatteindtægter på grund af omlægningen af kapitalpensionsordningen, og Finans-ministeriet venter selv, at staten får underskud både i år og næste år, på henholdsvis 2,5 og 2,6 procent af BNP.

Staten har også gæld: knap 700 milliarder kroner ved nytår, og den gæld skal løbende afdrages, efterhånden som statsobligationerne udløber. Men indeståendet på statens konto i Nationalbanken er mere end til tilstrækkeligt til at dække finansierings- behovet frem til udgangen af 2015, forklarede Nationalbanken fredag.

Udsigten til, at danske statsobligationer kan blive en sjælden og efterspurgt vare, fik straks kurserne til at stige, og ved ugens slutning var renten på danske statsobligationer lige så lav som på tyske papirer, nemlig beskedne 0,3 procent.

Faktisk er statsgælden i dag større, end dengang daværende finansminister Knud Heinesen mente at kunne se afgrundens rand.

28. oktober 1979 sagde Heinesen i et TV-interview, at »nogen fremstiller det, som om vi kører på kanten af afgrunden. Det gør vi ikke, men vi har kurs imod den, og vi kan se den«.

Det var dengang, hvor Danmark kun havde én TV-kanal, som de fleste mennesker kun så i sort-hvid. Sort-hvide var også datidens rædselsforestillinger om, hvordan mændene fra Den Internationale Valutafond en eftermiddag ville lande i Kastrup Lufthavn og tage en taxi ind til Finansministeriet, hvor de ville overtage kontrollen og sætte landet under administration, omtrent som det skete for Grækenland 30 år senere.

Men da Heinesen talte, havde staten en bruttogæld, som målt i forhold til Danmarks bruttonationalprodukt svarede til cirka 25 procent, og det samme tal i dag ligger og balancerer et lille stykke under 30 procent. Retfærdigvis var det ikke bare statsgældens størrelse, som bekymrede Heinesen, men den hastighed, den voksede med. Og så det voksende underskud på betalingsbalancen, altså samhandelen med udlandet.

At stater har gæld, er da også et relativt nyt fænomen. Danmark kom ud af Anden Verdenskrig med en statsgæld, som var temmelig stor; op mod 50 procent af BNP. Men 1950erne og 1960erne var år med vækst, og gælden blev langsomt afdraget. I 1972 var staten gældfri. Det holdt faktisk i nogle år, trods oliekrisen, men for at bekæmpe krisen og arbejdsøsheden førte staten en ekspansiv finanspolitik, og det fik gælden til at vende tilbage i 1976.

De næste tre år eksploderede statsgælden simpelthen; den ottedobledes fra 1976 til 1979. Det var derfor, Heinesen var bekymret, og om det nu var hans advarsel, der blev taget alvorligt, eller ikke, så bremsede stigningen noget op de følgende år. I 1986, 1987 og 1988 var der igen overskud på statsbudgettet, men ellers var der underskud helt frem til 1996. Da var statsgælden oppe på et beløb næsten svarende til to tredjedele af Danmarks BNP.

I dag har staten så råd til midlertidigt at lade være med at udstede nye statsobligationer, og de kommende uger vil vise, om det er tilstrækkeligt til at standse indstrømningen af valuta fra investorer og spekulanter. Nordeas cheføkonom, Helge Pedersen, er ikke helt sikker – også fordi ECB om kort tid går i gang med et meget stort QE-program, hvor banken vil opkøbe statsobligationer i eurozonen for 60 milliarder euro om måneden.

»Det er et meget stort beløb, som vil tvinge renten på statsobligationer i euroområdet yderligere ned, og der er derfor bestemt mulighed for, at en del af beløbet kan tilflyde Danmark, hvis renteforskellen mellem Danmark og euroområdet findes attraktiv nok. Derfor er det også usikkert, om Nationalbanken gennem sin seneste handling formår at dæmme op for kapitaltilstrømningen,« skrev han søndag i en kommentar til udviklingen.

Helge Pedersen er dog overbevist om, at Nationalbanken vil kæmpe videre for at holde kronekursen fast. Næste skridt kan være, at Nationalbanken gennemfører sit eget QE-program – og så bliver danske statsobligationer en endnu sjældnere og mere efterspurgt vare.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen