Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Tredoblede boligpriser i Norge

Størst har stigningen været i Oslo centrum og i områderne nord og vest for bymidten, og det var i de områder,

priserne faldt mindst under prisfaldet i slutningen af 1980erne. Den sydøstligste del af Oslo har haft den laveste prisudvikling.

For mange unge er drømmen om en egen bolig i Oslo ved at svinde bort. Kun få er i stand til at skaffe de midler til veje,

der i dag er nødvendige for at få bolig i Oslo.



Tab i Infineon

(MÜNCHEN) Den tyske halvledergigant Infineon

har mødt en voldsom kritik fra aktionærerne for ikke i tide at have reageret på den globale krise på halvledermarkedet.

Årets 2001 sluttede med et nettotab på 581 mio. euro, og analytikere siger, at der også for indeværende år

kan blive et lignende tab, men kommer der prisstigninger på mellem en og to dollar pr. chip i år, kan billedet vende sig

til det positive. Siemens vil mindske engagementet i Infinion og til at begynde med nedbringe sin andel i chipsvirksomheden til under

50 pct.



AOL-sag mod Microsoft

(NEW YORK) AOL Time Warner Inc. har anlagt en retssag mod Microsoft Corp. for unfair konkurrencemetoder

og skader påført AOLs selskab Netscape, hvis internetbrowser er blevet domineret af af Microsofts internet-browser Explorer

ved at gøre det vanskeligt at bruge Netscape under MS-styreprogrammer.


AOL købte i 1999 Netscape for 10 mia. dollars.

Efter retssagens fremkomst faldt MS-aktierne 2,5 pct. på New Yorks aktiebørs.



Kmart standser betalingerne

(NEW

YORK) USAs store detailkædekoncern Kmart Corp. har indstillet sine betalinger efter at være kørt fast med en gæld

på ca. 2 mia. dollars.


Situationen eksploderede, da mange firmaer indstillede deres leverancer til Kmart på grund

af manglende betaling, og alt tyder på, at Kmart efterhånden må lukke mange af sine 2114 supermarkeder. I fjor var nettosalget

5,52 mia. dollars eller næsten det samme som i år 2000.


Kmart begyndte i Michigan i 1897 med varer til 5 og 10 cents

og blev USAs næststørste detailhandlerkæde efter Wal-Mart.



Bilproduktion i Tjekkiet

(PARIS) Den franske

bilkoncern PSA Peugeot Citroen og Toyota Motor i Japan har fået tilladelse til i fællesskab at åbne en bilfabrik

i Kolin 60 km fra Tjekkiets hovedstad Prag. Den tjekkiske regering har givet det nye foretagende 10 års skattefrihed og 15,6

mio. euro til fabriksbyggeriet, ligesom der bliver bevilget midler til nye veje til fabriksområdet. Den tjekkiske stat bevilger

særskilte beløb for hver lokal arbejder, der optrænes og ansættes. Fabrikken ventes i drift fra 2005 med

en årsproduktion på 300.000 biler.



Rusland betaler gæld til IMF

(WASHINGTON) Rusland nedbragte i fjor

sin gæld til Den Internationale Valutafond IMF med 4,3 mia. dollars, hvorefter den russiske restgæld er nede på

7,5 mia. dollars oplyses det i Moskva.


Tilbage i 1999 var den russiske gæld til IMF oppe på ca. 17 mia. dollars efter

en række lån til at klare de økonomiske efterladenskaber fra den sovjetiske tid. Efter planen betaler Rusland i

år godt 1,6 mia. dollars til IMF.



Transrapid i valgkampen

(BERLIN) Projekter om magnetsvævebaner, Transrapid,

er igen dukket op i Tyskland, efterhånden som valgkampen til forbundsdagsvalget den 22. september tager til i styrke. Transrapid

er den mest kostbare form for persontransport, der findes, men nu påstår en ny vurdering i Nordrhein-Westfalen, at det

kan være fordelagtigt med en banestrækning mellem Bochum og Dortmund i den tættest beboede del af Ruhrdistriktet,

og fra Bayern kommer der et ønskeprojekt om en Transrapid mellem München og byens storlufthavn.


Kina bestilte i

fjor tysk medvirken til flere magnetsvævebaner i Kina.



Fiat halverer gæld

(MILANO) Europas femtestørste

bilproducent Fiat vil i årets forløb halvere sin gæld ned til tre mia. euro. Det skal blandt andet ske ved at nedlægge

18 fabriksanlæg og sløjfe 6000 arbejdspladser i udlandet. Restruktureringsplanerne vil i år kunne give besparelser

på 900 mio. euro. Samtidig frasælges en række relaterede virksomheder for i alt tre mia. euro. Fiat vil i fremtiden

koncentrere sig om kernevirksomhederne i den italienske bilkoncern.



Daewoo skibe for 100 mia.

(SEOUL) Det sydkoreanske skibsværft

Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering Co. har fået ordrer på bygning af to olietankibe på hver 150.000 tons

til det indiske rederi Shipping Corporations of India. Skibene skal leveres i januar 2005. Prisen for de to tankskibe er 100 mio. USdollars.

Daewoo skibsværftet regner dermed i år at nå op på nye ordrer på i alt 3,0 mia. USdollars. I fjor var

der ordrer på i alt 3,3 mia. dollars. Daewoo Shipbuilding har ordrer på 83 nybygninger til over seks mia. USdollars og

arbejde til over to år.



Robotjagt på landminer

(TOKYO) Japan vil masseproducere robotter, der skal være

i stand til at opspore landminer i Afghanistan, hvor der anslås at være nedgravet op mod 10 mio. landminer af de forskellige

krigsførende parter gennem en årrække. Hver dag lemlæstes i snit 10 mennesker af eksploderende miner i Afghanistan.

I Japan er syv eksperter i Instituttet for Videnskab og Teknik i gang med at konstruere robotter til formålet. Så meget

vides, at robotten får seks ben, kryber frem som en slange, og at den kan repareres hurtigt selv ved beskadigelser fra eksploderende

miner.



UMTS til efteråret

(DÜSSELDORF) Mobilfoniudbyderne Vodafone og Mobilcom vil til efteråret være

klar til at tilbyde teletjenesten UMTS, mobiltelefoniens tredje generation. Chefen for Vodafone D2, Jürgen von Kuczkowski, siger,

at tilrettelæggelsen af anlæg er i fuld gang og man regner med, at der vil være nok af de nye UMTS-apparater til

efteråret. Til at begynde med dækkes 20 tyske storbyer. Den ny teknik giver større båndbredde og dermed langt bedre

muligheder for transmission af data.


UMTS (Universal Mobile Telecommunication System) er tredje generation efter GSM (Global

System for Mobile Communications) og GPRS (General Packet Radio Services). GPRS er hurtig som en ISDN-forbindelse, men UMTS er næsten

40 gange hurtigere.


Det britiske Vodafone overtog for to år siden Mannesmanns D2. Det er meningen, at Vodafone skal være

eneste navn fremover, men af tekniske grunde står der en tid endnu "D2" på mobilfonernes display.









Kina

og Indien på IT-markedet

(SINGAPORE) Kina og Indien bør i fællesskab præge det globale informationsmarked.

Det har den kinesiske ministerpræsident Zhu Rongji sagt under sit besøg i Indiens Silicon Valley ved Bangalore. Til en

gruppe indiske ledere i IT-industrien har han sagt, at Kina nok er nr. 1, når det gælder software, men at Indien samtidig

er nr. 1 i hardware, og hvis de to ting kædes sammen, vil Indien og Kina kunne dominere hele verden på IT-området.

Indien har straks reageret med at oprette et forbindelseskontor i Beijing. Indiens software-sektor omsatte i det seneste finansår

for 6,2 mia. USdollars mod 100 mio. USdollars 10 år tidligere.



Japansk nej til USA-fjerkræ

(WASHINGTON) Japans

tre måneders stop for import af amerikansk fjerkræ har fremkaldt stor utilfredshed i USA. Den amerikanske landbrugsminister Ann

Venemann opfordrer japanerne til straks at ophæve forbudet, der kom 12. januar efter at der lokalt udbrød fjerkræ-influenza

i Pennsylvania. Hun siger, at efter international standard medfører den type infektion ikke krav om karantæne. Japan

iimporterer årligt for 170 mio. dollars slagtet fjerkræ og æg fra USA.



Hynix og Micron

(LOS ANGELES)

De sydkoreanske kreditorer i Hynix Semiconductors har afvist købstilbudet på 3,2 mia. USdollars fra den amerikanske halvlederproducent

Micron Technologies Inc. Årsagen er, at Micron kun vil have Hynix produktionsanlæg uden at overtage hele gælden

på 4,9 mia. USdollars. Der forhandles dog fortsat videre om en løsning, der kan tilfredsstille alle parter. Sammensluttes

Hynix og Micron vil det danne verdens største produktionsvirksomhed af halvledere til computerindustrien.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen