Berlingske Business

Tre udgange på den græske krise

18BUSGREECE-ECONOMYdtrydbhc.jpg
Overskrift
Det græske flag og en euroseddel hængende side om side som tryk på håndklæder har fanget en mands opmærksomhed ved en kiosk i Athen. Som yderste konsekvens af Grækenlands problemer med at tilbage­betale sine gigantiske lån risikerer landet at gå bankerot og blive tvunget til at vinke farvel til både euro og EU. Foto: Angelos Tzortzinis/APF
 

Slutspillet om Grækenland er kompliceret og uoverskueligt, og det vil blive afgjort af uforudsigelige politiske beslutninger truffet under pres af trætte mennesker i sene nattetimer. Det er ikke til at sige, hvordan det vil gå. Men vi prøver alligevel her. Tingene kan gå tre veje.

Første scenario: Der kommer en aftale

Sandsynlighed: Middel

Den første skarpe deadline er 30. juni: Da udløber det nuværende hjælpeprogram og dermed formelt set også muligheden for at få de sidste 7,2 milliarder euro fra programmet udbetalt. Samtidig er det 30. juni, at Grækenland skal betale IMF 1,5 milliarder euro.

En ny stor aftale om en helt ny hjælpepakke er der slet ikke tid til. Men måske kan man i sidste minut indgå en aftale om en ny forlængelse af den gamle hjælpeaftale i et par måneder, så der er tid til at forhandle en ny. Det er selvfølgelig ikke nok med bare en forlængelse, man skal også have opfyldt betingelserne for at frigive de sidste 7,2 milliarder euro fra programmet.

18BUSTsipras.jpg

Nogle af de øvrige eurolande skal have forlængelsen godkendt af deres parlamenter; det gælder blandt andre Tyskland. Hvis det skal nås inden 30. juni, må man have en aftale på plads i løbet af de kommende døgn. Kan man det? Grunden til, at der stadig er en tranche tilbage af hjælpeprogrammet, er jo, at Grækenland ikke har opfyldt kreditorernes krav om reformer. Skulle man nu pludselig kunne få noget på plads, som man har kæmpet forgæves med i snart et år?

Det ville i hvert fald kræve et godt forhandlingsklima. Det har man ikke. Tsipras har i denne uge sagt, at EU og IMF har »udplyndret« Grækenland – altså efter at man har lånt landet 223 milliarder euro til lave renter og fået private kreditorer til at eftergive gæld for næsten samme beløb. Man må være tæt på den absolutte grænse for, hvad man kan få tyske politikere og borgere til at acceptere.

Man skal så også huske, at den aftale, det er tid til at indgå nu, stadig ikke vil være en holdbar løsning; lånetranchen vil kun dække Grækenlands behov frem til midten af august. Efter IMFs mening kommer man ikke uden om at lette Grækenlands lånevilkår én gang til, og måske endda eftergive mere gæld.

Andet scenario: Ingen aftale, men man forhandler videre

Sandsynlighed: Stor

Lad os antage, at IMF ikke får sine penge 30. juni. Strengt taget har Grækenland dermed standset betalingerne. Det vil give landets største kreditor, euro-redningsfonden EFSF, ret til at kræve sine lån indfriet øjeblikkeligt. Men i praksis behøver der ikke at ske noget. IMFs rykkerprocedurer er meget langsomme, og EFSF er ikke forpligtet til at opsige sine lån; det er reelt en politisk beslutning, om man vil det.

graek

Næste deadline er 20. juli; da er det ECB og andre eurolandes centralbanker, som skal have penge. Det drejer sig om i alt 3,5 milliarder euro. Her bliver det sværere. Det er nemlig ECB, der løbende skal godkende, at den græske nationalbank forsyner de græske forretningsbanker med likviditet under et særligt nødprogram, hvor bankerne får lov at belåne græske statsobligationer. Hvis nu ECB ikke får sine penge, kan det blive vanskeligt at opretholde forestillingen om, at græske statsobligationer har nogen som helst pantværdi

Hvis ECB standser nødprogrammet, bryder det græske banksystem sammen. Så der er snævre grænser for, hvor længe man vil kunne lade som ingenting i dette scenario.

Og derfor arbejder EU på en nødplan, fortæller internationale medier. Først og fremmest vil man få Grækenland til at indføre kapitalkontrol, så grækerne ikke bare kan flytte deres penge ud af landet.

Tredje scenario: Exit og opløsning

Sandsynlighed: Lille

Forløbet vil blive noget i retning af følgende: Grækenland betaler hverken IMF, ECB eller EFSF.

Man betaler måske de private kreditorer og kan derfor fortsætte med at låne lidt penge på det private lånemarked.

Grækenland forlader ikke i første omgang euroen, og ingen kan tvinge landet ud. Hvad, der derimod med sikkerhed vil ske, er, at ECB lukker for flere euro til bankerne. Med kapitalkontrol vil man kunne bremse bankkundernes stormløb, men hvor længe? På et tidspunkt bliver Grækenland tvunget til at indføre sin egen valuta, så der kan komme penge ud i banksystemet.

Vil Grækenland så få det bedre?

Teoretisk ja, for græske varer og tjenesteydelser bliver billigere, når den nye valuta falder i kurs. I praksis bliver det grimt. Den græske nationalbank – som er uafhængig af regeringen – advarede onsdag om, at uden en aftale vil Grækenland sandsynligvis også måtte forlade EU; krisen vil blive »ukontrollabel«, skrev banken.

Græske protester

Virkningerne for resten af EU er uforudsigelige. Er først ét land blevet presset ud af euroen, kan spekulanter satse på, at det vil ske igen, og gældskrisen kan blusse op for lande som Portugal og Spanien.

Samarbejdet om flygtningestrømmene fra Mellemøsten vil blive afbrudt, og et Grækenland halvvejs i opløsning kan blive en sikkerhedstrussel. Bryder Grækenland sammen, træder vi ind i ukortlagt land.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen