Berlingske Business

Tre ud af fire tror på et opsving

opsving
Det er mere præcist 73 procent af danskerne, der vurderer, at dansk økonomi er på vej op. Foto:

Ny meningsmåling viser, at der er en bred tro på, at bedre tider er på vej. De fleste tror dog stadig, at deres egen branche eller arbejdsplads vil få det relativt svært i den nære fremtid.

Der er lys forude for den danske økonomi. Efter fem år, hvor banker på stribe er krakket, boligpriserne er raslet ned, og op mod 190.000 job er blevet nedlagt, tror et stort flertal i befolkningen nu på, at vi er på vej ind i en ny opgangstid.

Det er mere præcist 73 procent af danskerne, der vurderer, at dansk økonomi er på vej op.

fremgang øko

Det viser en spørgeskemaundersøgelse, som analysefirmaet Epinion har udarbejdet for tidsskriftet DeFacto, der udgives af Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF).

En del har dog fortsat den opfattelse, at deres egen arbejdsplads eller branche har det svært. 36 procent af de offentligt ansatte kan således ikke se lys forude for økonomien på deres arbejdsplads. I den private sektor er det 17 procent.

Men hele 82 procent af de ansatte i den private sektor siger til gengæld, at deres egen virksomhed er på vej op eller slet ikke har været påvirket negativt af krisen.

Beskæftigelse

Optimismen vækker genklang hos Las Olsen, der er økonom i Danske Bank.

»Det er også vores vurdering, at dansk økonomi er ved at få det bedre. Svarene i undersøgelsen stemmer godt overens med, hvad andre undersøgelser viser. Når folk skal vurdere den økonomiske situation, er der i øjeblikket en sjælden grad af enighed om, at bedre tider er på vej,« siger han.

Det er især de bedre takter i de 17 eurolande, der smitter af herhjemme. Det skubber i hvert fald bag på den hjemlige udvikling, hvor der også er tegn på svag fremgang. Men selv om det går opad, er udviklingen langsom. Så det er sandsynligvis ikke en ketchupeffekt, der er på vej. Måske snarere en sirupeffekt med en langsom glidende fremgang i forbruget.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen