Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Tre advokater under anklage for aftalte salærer

26BUS535809607-163623.jpg
Tre advokater risi­kerer op til to års fængsel i en sag om hemmelig aftale om salærdeling og urigtige skriftlige erklæringer. Foto: Iris

En usædvanlig sag om fire advokaters hemmelige aftale om salærdeling og urigtige skriftlige erklæringer skal nu prøves ved retten. Stats­advokaten i København har rejst tiltale mod tre af advokaterne, som risi­kerer fængsel i op til to år.

For to år siden blev tre advokater afsat som beskikkede forsvarere i en sag ved landsretten. To af advokaterne blev sat fra bestillingen, fordi de angiveligt havde indgået en aftale om at betale penge, en slags returkommission, til et advokatfirma i Jylland, for at overtage rollen som forsvarer for to af de tiltalte.

De to advokater hævdede over for landsretten, at de ikke kendte til aftalen, som en tredje advokat, der drev advokatfirma sammen med den ene af de afsatte forsvarere, angiveligt havde indgået på deres vegne. Men det troede landsretten ikke på, og de to blev derfor afsat som beskikkede forsvarere. Højesteret stadfæstede siden landsrettens afbeskikkelse af den ene.

18BUStop2-181153.jpg

Siden har der været stille om sagen, men den har ikke ligget stille. Københavns Politi har efterforsket den usædvanlige sag, og Statsadvokaten i København har for nylig rejst tiltale mod de tre mandlige advokater om netop de forhold, som var fremme i medierne.

De tre advokater, som ved et retsmøde fredag blev beskyttet af navneforbud, er alle i begyndelsen af 40erne. To af dem driver selvstændig advokatvirksomhed. Den tredje er ifølge selskabsregistret ejer af en advokatvirksomhed og er samtidig også ansat som advokat i en større virksomhed. De nægter sig alle skyldige. Ingen af de tiltalte mødte op i retten fredag.

13BUSRobotadvokat-144603.jpg

Specialanklager: Handler om tillid

Af anklageskriftet fremgår det, at de afsatte forsvarere, hvoraf den ene stadig virker som forsvarer, er tiltalt for misbrug af deres stillinger som offentligt beskikkede forsvarere, og at advokaten, der indgik aftalen på deres vegne, er tiltalt for medvirken hertil.

Det er en skærpende omstændighed, at overtrædelsen ifølge anklagemyndigheden er sket for at skaffe sig selv eller andre en uberettiget fordel. Hvis retten finder dem skyldige, kan det udløse en straf på op til to års fængsel.

PUGGAARD

Ifølge anklageskriftet indgik advokaten en aftale med et advokatfirma i Jylland om, at de to forsvarsadvokater skulle betale en del af deres salær for at være beskikkede forsvarer til det jyske advokatfirma.

Af anklageskriftet fremgår det også, at de afsatte forsvarere godkendte aftalen, som den enes advokatpartner havde indgået med det jyske advokatfirma om at betale en del af deres salærer for at være beskikkede forsvarere, hvorefter de fortsatte som forsvarere frem til den dag, da landsretten satte dem fra bestillingen.

Ifølge specialanklager Jakob Buch-Jepsen, der er anklager i den kommende retssag, handler sagen i bund og grund om, at offentligheden skal kunne have tillid til beskikkede forsvarere og retssystemet i øvrigt.

14BUSFintech-bred-103049.jpg

»Hovedessensen i sagen er, at det ikke er lovligt at indgå returkommissionslignende aftaler om at dele sit salær som beskikket forsvarer med andre aktører. Det gør straffesager uigennemsigtige og er en krænkelse af både privates og det offentliges ret, og det er så op til Københavns Byret, om det er tilfældet her,« siger Jakob Buch-Jepsen fra Advokaturen for Personfarlig Kriminalitet ved Anklagemyndigheden i Københavns Politi.

Da landsretten ikke troede på forsvarsadvokaternes skriftlige erklæring om, at de ikke havde kendskab til aftalen om betaling af salær til det jyske advokatfirma, er de to forsvarsadvokater samt advokaten, der indgik aftalen, endvidere tiltalt for at afgive urigtige skriftlige forklaringer til retten.

28BUSBetina-Garcia-161049.jpg

»... idet de i forbindelse med en verserende ankesag ved landsretten alle urigtigt oplyste, at de (...) ikke havde fået vist, omtalt eller på anden måde fået kendskab til aftalen om betaling af salær til advokatfirmaet (det jyske, red.),« som der står i anklageskriftet.

Den forbrydelse kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder.

probananas as

Derudover mener Statsadvokaten i København, at de tre tiltalte advokater alle bør frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed »indtil videre«, som der står i anklageskriftet.

Det jyske advokatfirma og dennes indehaver, som pengene ifølge tiltalen skulle have været delt med, er ifølge Jakob Buch-Jepsen ikke tiltalt i sagen. Hvorfor salæret skulle deles med det jyske advokatfirmas indehaver fremgår ikke af anklageskriftet. Indehaverens rolle i sagen var ifølge medieomtale, at han optrådte som både vidne og som forurettet.

Retssagen mod de tre advokater begynder 2. januar 2018. Der er afsat otte retsmøder. Dommen forventes at falde senest 1. februar 2018.

Nu er vejen banet for en åben kulegravning af Skat

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen