Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Trafikken af arbejdskraft over grænsen stigende

Knap 2500 personer passerer dagligt den dansk-tyske grænse for at arbejde i et udenlandsk firma. Det er en stigning på

godt 16 procent på 10 år.


- Vi har en klar forventning om, at pendlingen mellem de to lande vil stige. Hidtil har

de mellem- og højtuddannede domineret i statistikken, men vi ser en bevægelse i retning af, at flere almindelige lønmodtagere vil

krydse grænsen for at arbejde.


- Derfor tror vi på vækst for industriarbejdere og håndværkere,

siger koordinator for Euresregion Sønderjylland/Schleswig, Ervin Jensen, der er placeret hos LO i Sønderjyllands Amt.


Det

beskæftigelsesmæssige samarbejde mellem danske og tyske organisationer på arbejdsmarkedet i EURES-regi har nu stået

på i seks år. Ud over at rådgive om grænseoverskridende arbejde har organisationerne brugt kræfter på

at afdække de særlige problemstillinger, der er ved at arbejde i et andet land.

Mangel på arbejdskraft

De seneste

ledighedstal for de to regioner viser, at især tyskere har god grund til at kigge over grænsen efter job. Ledigheden for

Region Schleswig, der omfatter Kreis Nordfriesland, Kreis Flensburg-Schleswig og Stadt Flensburg, var i december på 18.500 personer

svarende til en ledighed på 8,7 pct. Sønderjylland ligger med 5542 personer - 4,3 pct. - under det lave danske landsgennemsnit.


-

Vi får flere og flere problemer med at skaffe arbejdskraft i Sønderjylland, og intet tyder på, at ledigheden syd

for grænsen vil falde. Det sønderjyske arbejdsmarked må derfor i stigende grad rette blikket mod syd, selv omvirksomheder

synes, at det er for bøvlet, siger Ervin Jensen.


Han henviser til problemer med sprog, den mindre hierarkiske arbejdskultur i

Danmark og de danske mere procesorienterede end snævert videnbaserede uddannelser.


EU-kommissionen har i en ny undersøgelse

opgjort den samlede pendling i Europa til 497.000. Af disse pendler 214.800 ind i et af EU''s nabolande, specielt til Schweiz og Monaco.

Af de resterende pendler 78.400 ind i Luxembourg og 101.400 ind i Tyskland. De dansk-tyske tal viser, at 1339 danskere i 1999 pendlede

til Tyskland for at arbejde og 1141 den modsatte vej. Tallene er de senest tilgængelige og er baseret på skatteindberetninger

i de to lande.


- Den europæiske undersøgelse opgiver pendlingen i Øresundsregionen til ca. 3000, hvor vi

er på knap 2500. Når man tænker på, at befolkningen ved Øresund er på 3,5 mio. mod 700.000 i

vores region, er det ikke så dårligt, siger Ervin Jensen.


Han advarer dog mod at anvende pendlingstal som et mål

i sig selv. Mobilitet på arbejdsmarkedet er også, når personer er villige til at flytte til en anden egn for at

arbejde. Ervin Jensen nævner som eksempel, at en tredjedel af reservelægerne på de sønderjyske sygehuse nu

er udlændinge, de fleste tyskere. Af de tyske læger har hovedparten valgt at bosætte sig i Sønderjylland.

Derfor tæller de ikke med blandt pendlerne.


Ligeledes er over 700 udenlandske chauffører ansat hos danske eksportvognmænd.

Mange af dem er tyskere, og mange er ansat i sønderjyske firmaer.

Konference om grænsen

EURES region Sønderjylland/

Schleswig arrangerer den 28. januar en erhvervspolitisk konference på Hotel des Nordens lige syd for grænsen. Blandt deltagerne

er den slesvig-holstenske erhvervsminister Bernd Rohwer og det nye Venstre-folketingsmedlem, Peter Christensen, samt regionale toppolitikere

og erhvervsfolk.


- Konferencen skal sætte fokus på erhvervsudviklingen i vores grænseregion, og hvordan vi

kommer videre i samarbejdet med tyskerne, siger EURES-koordinator Ervin Jensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen