Berlingske Business

Torsdagens obligationer: Renten faldt efter rentereferat

Det danske obligationsmarked var torsdag præget af rentefald efter offentliggørelsen af referatet fra det seneste rentemøde i Den Europæiske Centralbank (ECB).

ECB luftede på rentemødet i slutningen af april stigende bekymring og usikkerhed på vegne af euroområdet og pegede på protektionisme som en hovedårsag.

Det fremgår af referatet fra mødet, der er offentliggjort torsdag eftermiddag.

- Der var bred enighed om, at usikkerheden omkring fremtidsudsigterne er øget, i og med at risici relateret til globale faktorer, herunder truslen fra større protektionisme, er blevet mere prominent og berettiger til større opmærksomhed, lyder det i en note fra mødereferatet ifølge Bloomberg News.

Trods den øgede usikkerhed var der på rentemødet dog også enighed om, at der ikke er ændret ved tilliden til den underliggende styrke i euroområdets økonomi, ligesom der stadig er tiltro til at nå centralbankens inflationsmål.

Torsdag eftermiddag overraskede tal for antallet af nye ledige i sidste uge og salget af eksisterende boliger i april desuden negativt.

I USA satte Donald Trump desuden scenen til rentefald, efter han annoncerede, at det planlagte møde med Nordkoreas leder er blevet aflyst. Det sendte torsdag eftermiddag renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation ned med tre basispoint til 2,96 pct.

Renten på den tiårige danske statsobligation lukkede torsdag i 0,49 pct., hvilket var tre basispoint lavere end niveauet ved dansk lukketid onsdag.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen