Berlingske Business

Torsdagens obligationer: Italienske euroskeptikere pressede renten

Italien var igen torsdag epicentret for udviklingen i de europæiske renter, der trak markant opad på de sydlige markeder i Italien, Spanien og Portugal, mens niveauerne på de traditionelt mere sikre markeder i Nordeuropa var for nedadgående i eftermiddagens handel.

For den danske tiårige toneangivende statsobligation sluttede handelsdagen med en rente på 0,35 pct., som var 4 basispoint lavere end lukkeniveauet onsdag eftermiddag og 6 basispoint lavere end ved åbningen af torsdagens obligationshandel.

Et tilsvarende fald sås for den toneangivende tyske rente.

Ikke mindst udnævnelsen af de to euroskeptikere Alberto Bagnai og Claudia Borghi til formænd for henholdsvis finansudvalget i det italienske senat og for budgetudvalget i underhuset i Rom gav rystelser i obligationsmarkedet.

I Italien var renten ved dansk lukketid steget 18 basispoint, mens stigningen i Spanien og Portugal var på 9-10 basispoint.

Også en skuffende opgørelse af det amerikanske Philadelphia Fed-indeks bidrog til renteudviklingen. Indekset lå for juni på 19,9 mod analytikernes forventninger om et indeks på 29,0. Yderligere steg de amerikanske ledende indeks kun halvt så meget som ventet, og forbrugertilliden i eurozonen landede på minus 0,5 mod en forventning om en værdi på 0,0.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen