Berlingske Business
15:34Amerikanske markeder åbner med små plusser

Torsdagens aktier: Vestas vandt en suveræn førsteplads i C20

Vestas indtog torsdag en noget ensom placering i toppen af det danske C20 Cap-indeks - trukket op af en analyse fra Citigroup til Vestas' velbehag.

Den amerikanske finanskæmpe indleder dækning af aktien med en købsanbefaling, og vindmølleaktien reagerede med en stigning på 5,1 pct. til 390,50 kr.

Nærmeste konkurrent i C20-kapløbet viste sig at blive Pandora, der steg 2,5 pct. til 632,50 kr. og dermed erobrede andenpladsen i eliteindekset, der rundede handelsdagen af i 1114,99 - eller 0,5 pct. højere end onsdagens slutniveau.

- Det er jo helt klart, at Vestas lever af den opgradering fra Citi, der kom i morges. Det var den, der gav den luft under vingerne, konstaterer børsmægler Anne Sophie Riis fra ABG Sundal Collier.

Citigroup vurderer, at vedvarende energi - herunder vind - vil stå for halvdelen af al ny kapacitet i energisektoren frem mod 2030. Og finanshuset giver også en købsanbefaling til Vestas-rivalen Siemens Gamesa.

- Og så fik vi jo en lille ordre fra Kina sidst på dagen, men det var ikke fordi, der var den helt store reaktion på den, tilføjer Anne Sophie Riis.

Ordren var på 77 megawatt og kom fra en ny kunde, oplyste Vestas.

KORT OPTUR FOR TDC

Ved middagstid oplyste Bloomberg News om købsinteresse for TDC fra hollandske KPN, der ifølge nyhedsbureauet overvejer flere opkøb i Europa.

Den danske teleaktie reagerede med en stigning, der toppede i 39,50 kr., inden begejstringen aftog og aktien sluttede med et plus på 1,6 pct. til 38,43 kr.

- TDC var vel dagens største, men korteste bevægelse. Meget kort. Det er vel de færreste, der tror på det, og det er derfor, vi ser en hurtig reaktion og så ned igen. Der har været mange af den slags spekulationer historisk, bemærker Anne Sophie Riis.

Med i toppen af indekset var en overgang også energiselskabet Ørsted i forlængelse af, at den tidligere medejer Goldman Sachs ifølge Bloomberg News starter dækning af selskabet med en købsanbefaling og et kursmål på 400 kr.

Men aktien sluttede dagen lidt nede i C20 med et plus på 0,4 pct. til 350,40 kr.

MÆRSK OG MEDICINALDUO I BUNDEN

Mærsk-aktierne indtog sammen med medicinalduoen Genmab og Novo Nordisk bunden af indekset. Mærsk B-aktien faldt 0,7 pct. til 10,830 kr., Genmab tabte 2,3 pct. til 1165 kr., og Novo faldt 0,9 pct. til 325,60 kr.

Onsdag steg Novo-aktien 3,4 pct. efter en godkendelse af diabetesmidlet Ozempic i USA, mens Genmab blev løftet 2,1 pct. efter en positiv analyse fra Bank of America.

- De sætter sig lidt efter en god dag i går, konstaterer Anne Sophie Riis og spekulerer i, om der er investorer, der tager profit ud af Genmab-aktien op til kræftkonferencen ASH, der begynder i USA i denne uge.

- Men der er ikke rigtigt kommet specifikke nyheder, noterer hun.

Heller ikke for Mærsk-aktierne var der selskabsspecifikke nyheder som baggrund for kursbevægelserne.

POSITIV VENDING FOR ALK

Udenfor eliteindekset var der revanche til ALK-Abelló, efter at medicinalselskabet gennemførte udbuddet af omkring 1 mio. aktier. Aktierne blev solgt for 690 kr. per styk, og det gav ALK et bruttoprovenu på 699 mio. kr. til finansiering af den nye vækststrategi, som blev annonceret mandag.

Den blev taget negativt imod af markedet med et stort kursfald til følge. Men torsdag steg aktien 8,4 pct. til 738 kr.

SAS oplyste torsdag formiddag om en tilbagegang i passagertallet i november på 6,1 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Ifølge Sydbanks aktieanalysechef, Jacob Pedersen, var det som ventet, men SAS-aktien tabte 0,5 pct. til 19 kr.

Zealand Pharma oplyste, at selskabet indleder endnu et fase 3-forsøg med stoffet Dasiglucagon for at vise stoffets effekt på for lavt blodsukker - kaldet hypoglykæmi - hos patienter med type 1-diabetes. Nyheden blev modtaget med et løft på 2,4 pct. til 84,50 kr.

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen