Berlingske Business
17:42

Torsdagens aktier: Carlsberg, Nets og GN toppede grønt marked

Det danske eliteindeks slog rekord for 19. gang i år.

Pæne kvartalsopdateringer fra Carlsberg og GN og revanche til Lundbeck og Pandora gav sammen med en generelt positiv stemning på de europæiske aktiemarkeder i torsdagens handel klangbund for en stigning i det danske C20 Cap-indeks på 0,5 pct. til lukkeniveauet i 1138,2 - årets 19. rekord.

- Overordnet set ligger vi jo pænt i Europa trukket af en del fornuftige regnskaber, og der har vi jo også selv haft et par stykker i dag, konstaterer afdelingsdirektør i Sydbank, Ole Kjær Jensen.

CARLSBERG I TOPPEN

Tæt på toppen i indekset lå Carlsberg-aktien, der indledte handelsdagen med udvalgte tal for første kvartal.

- Nu var det ikke et regnskab men en salgsopdatering, og den var ganske opløftende, noterer Ole Kjær Jensen som baggrund for en stigning i bryggeriaktien på 2,8 pct. til 701 kr., som er rekordkurs for aktien.

Carlsberg præsentere en salgsvækst på 5 pct., mens analytikerne havde ventet en fremgang på 3,3 pct. Carlsberg, der ikke oplyser tal for indtjeningen i første kvartal, fremhæver en god udvikling på det russiske marked.

- Der må man bare sige, at resultaterne i både Østeuropa og Asien ser ud til at være noget stærkere, end jeg havde regnet med på den front, mens det i Vesteuropa er en lille smule lavere, end det som jeg havde sat næsen op efter, siger aktieanalytiker i Sydbank Morten Imsgard.

Efter offentliggørelsen af rapporten har Bryan Garnier hævet kursmålet for Carlsberg til 670 kr. fra tidligere 599 kr. Og Finanshuset Mirabaud Securities har hævet anbefalingen til "køb" fra "sælg".

GN FIK GOD START

Morgentimernes andet C20-regnskab kom fra høreapparat- og headsetproducenten GN Store Nord, der også klarede sig bedre end ventet på toplinjen, hvor selskabet opnåede en omsætning på 2233 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 320 mio. kr. Her havde analytikerne ifølge Ritzau Estimates ventet en omsætning på 2132 mio. kr. og et driftsresultat på 317 mio. kr.

- GN leverer en overraskende god start på 2017, hvor der var lagt op til, at resultaterne mere end nogensinde før skal skabes i andet halvår - blandt andet på grund af de produktlanceringer, som det har haft i GN Hearing med det nyeste premium-apparat, siger Morten Imsgard.

Aktien var med i kampen om en topplacering i C20 med en stigning på 2,3 pct. til 182,10 kr.

ATTER FORLYDENDER OM NETS

Det var også topplacering til Nets-aktien, der steg 2,7 pct. til 127 kr. uden selskabsspecifikke nyheder. Men i markedet verserede igen forlydender om interesse fra franske Worldline, der tidligere har været omtalt som mulig køber af Dankort-selskabet.

Nordea sænkede sin anbefaling af Lundbeck-aktien til "sælg" fra "hold", men aktien kæmpede sig alligevel op i C20 med en stigning på 1,3 pct. til 320,10 kr. efter et par dage med kursfald. Aktien kostede mandag aften 355,30 kr.

Nogenlunde samme positive udvikling tegnede sig for Pandora-aktien, der uden selskabsspecifikke nyheder løftedes 1,6 pct. til 725,50 kr. efter tre dage med fald. Smykkeaktien sluttede sidste uge i 738 kr.

Pæne stigninger var der også til Danske Bank og Jyske Bank på henholdsvis 0,9 pct. til 252,80 kr. og 1,2 pct. til 357,60 kr. De to C20-banker fulgte dermed deres europæiske kolleger i styrket forventning om indtjeningsmæssige fordele ved et stigende amerikanske renteniveau, som blev bekræftet ved onsdagens møde i den amerikanske centralbank.

I bunden af indekset var der fortsat pres på Coloplast, der ikke kunne leve op til analytikernes forventninger til den organiske vækst i regnskabet for andet kvartal onsdag. Aktien faldt 5,1 pct. onsdag, og efterfølgende har flere banker justeret kursmålet for aktien, der torsdag dykkede yderligere 0,8 pct. til 552 kr.

PLUSSER TIL SKJERN OG G4S

Der kom i løbet af dagen regnskaber fra en række mindre børsnoterede selskaber, som biotekselskaberne Bavarian Nordic og Bioporto, vagt- og sikkerhedskoncernen G4S, pengeinstitutterne Skjern Bank og Salling Bank og konglomeratet Schouw & Co.

Mest markante kursreaktioner - plus 6,2 pct. til 69 kr. - tilfaldt Skjern Bank, der præsenterede rekordoverskud, og G4S, der meldte om omsætningsfremgang på 8,9 pct. og steg 3,5 pct. til 28,50 kr.

 

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen