Berlingske Business

Topøkonom: Vi er ude på økonomisk slingrekurs

Topøkonom: Vi er ude på økonomisk slingrekurs - 1
Der er ikke alene den aktuelle vækstpakke, men også på frigivelsen af SP-opsparingen, som er eksempler på økonomiske stimulanser, som er sat i søen, uden nogen ved, om de får en stor eller lille virkning, påpeger økonomiprofessor. Foto:

Regeringens seneste vækstpakke er et mindre heldigt indgreb, som ingen kender virkningen af. Tidligere overvismand efterlyser mere traditionelle tiltag.

Regeringens aktuelle kamp mod den økonomiske krise ligner mere og mere en kæmpe rodekasse, hvor der fægtes frem nærmest i blinde med alle mulige småindgreb, som ingen kender den præcise virkning af. Senest vil regeringen nu skyde fem milliarder kroner direkte ind i dansk erhvervsliv ved hjælpe af kreditter og kautioner, der skal lette virksomhedernes adgang til penge og nye investeringer.

Men indgreb af den type er upræcise og kræver nærmest rent gætteri, hvis virkningen skal gøres op. Derfor er indgreb af den type mindre heldige, fastslår professor.

»Det er efterhånden meget svært at vurdere, om der er behov for flere eller færre økonomiske stimulanser herhjemme, fordi man vælger nogle instrumenter, som ingen kender virkningen af,« siger professor i økonomi ved Københavns Universitet og tidligere overvismand, Niels Kærgaard.

Der er ikke alene den aktuelle vækstpakke, men også på frigivelsen af SP-opsparingen, som er eksempler på økonomiske stimulanser, som er sat i søen, uden nogen ved, om de får en stor eller lille virkning.

Bedre med traditionelle metoder
»Det havde været bedre at bruge nogle mere traditionelle tiltag, som vi har erfaring med, og kender virkningen af, i stedet for at vi nu skal til at bruge fantasien,« siger Niels Kærgaard.

Han peger på eksempelvis øgede offentlige investeringer eller en lavere moms som tiltag, der er velkendte og som kan styres ret nøje og præcist.

»De næste år eller to er der også mere behov for at øge efterspørgslen, end at hjælpe nogle eksportvirksomheder,« siger Niels Kærgaard. Professor og ekspert i eksport, Philipp Schröder, fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, mener dog, at de nye eksportkreditter er det helt rigtige nu, fordi finanskrisen hindre mange virksomheder med salg til andre lande i at få de nødvendige lån i banken.

En stor del af den nye pakke betyder således, at staten stiller kaution via Eksportkreditfonden eller Vækstfonden, og at virksomheden med kautionen i hånden så kan gå i banken og låne pengene.

»Men der er tale om et indgreb, som kommer efter, at regeringen i flere år har skåret kraftigt ned på Danmarks Eksportråd, som også skulle hjælpe de danske eksportvirksomheder. Eksempelvis får mindre virksomheder nu mindre støtte til at deltage på messer og udstillinger i udlandet end før,« siger Philipp Schröder.

Ledigheden skal ned
Han tilføjer, at statslig støtte samtidig er mindre godt, eftersom det får en masse virksomheder til at søge om penge og hjælp, selv om de måske slet ikke har brug for det, eller ville have klaret sig fint uden støtte.

Professor Niels Kærgaard peger også på, at der fortsat er behov for at få flere i arbejde herhjemme, sådan som man diskuterede ihærdigt frem til den aktuelle krise brød ud og ledigheden begyndte at stige.

»Så der er fortsat behov for at lave reformer på det danske arbejdsmarked, og se på alle de klassiske ting, efterløn, dagpenge med videre. Det er tilmed langt vigtigere, end at dele kreditter ud til nogle virksomheder. Hvordan vi øger arbejdsstyrken og beskæftigelsen og får en holdbar finanspolitik på længere sigt, skal vi formentlig diskutere igen inden for få år. Det er ikke et problem, der bare forsvinder.«

Lige nu hvor ledigheden stiger hastigt, mener Niels Kærgaard det handler om at undgå en gentagelse af fortidens fejl fra 1970erne og starten af 1990erne. Dengang førte den stigende ledighed til, at store grupper blev udstødt helt fra arbejdsmarkedet og aldrig vendte tilbage igen.

»Vi burde tænke meget nøje over, hvordan vi undgår en gentagelse af det lige nu. For vi har ikke råd til at tabe en hel generation på gulvet, eller udstøde store grupper, hvis vores samfund skal hænge sammen på fornuftig vis rent økonomisk på længere sigt,« siger Niels Kærgaard.

Eftersom regeringen for tiden fører en noget uklar økonomisk politik, mener Niels Kærgaard ikke et det er muligt at sige præcist, om der for tiden gøres for meget eller lidt med finanspolitikken. Men behovet for at lave nye indgreb, som stimulerer økonomien, kan meget vel opstå igen, vurderer han.

»Så der er i hvert fald brug for, at man gør sig klar. Vi skal ikke falde i søvn ved rattet nu. Offentlige investeringer er heller ikke noget, der kan sættes i værk fra den ene dag til den anden. Så det gælder lige nu om at gøre en masse klar, så man kan rykke ud med meget kort varsel, hvis det bliver nødvendigt,« siger Niels Kærgaard.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen