Berlingske Business

Topøkonom: Underskud skal hentes hjem senere

Topøkonom: Underskud skal hentes hjem senere - 1
Foto:

Det er nødvendigt at vende forholdsvis hurtigt tilbage til den gamle kurs med overskud på de offentlige finanser, hvis Danmark og andre lande skal undgå at havne i en ødelæggende og negativ spiral, fastslår OECDs cheføkonom, Jørgen Elmeskov.

Danmark er som de fleste andre lande i verden i en ganske unik økonomisk situation, som kræver helt ekstraordinære tiltag. Det er derfor nødvendigt at stimulere økonomien og køre med store underskud på de offentlige finanser i en periode.

Men om få år skal Danmark tilbage på den gamle kurs, hvor der er plus og ikke minus på de offentlige finanser. Ellers risikerer det at gå helt galt.

Det er cheføkonom Jørgen Elmeskov fra den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, der kommer med denne vurdering.

»Bliver den offentlige gæld for stor, vil det føre til uønskede store rentebetalinger. Det kan også af sig selv trække renten på obligationer op. Sker det, vil private investeringer blive fortrængt af de store offentlige underskud, sådan at økonomien samlet set slet ikke får det bedre,« siger Jørgen Elmeskov.

Hvornår gælden bliver så stor, at det sender renten i vejret, er det efter Jørgen Elmeskovs opfattelse »utroligt svært at sige præcist.«

»Men der er en klar tendens til, at stor offentlig gæld øger renten. Lande med store offentlige underskud og stor gæld, udsætter sig også for en risiko på de finansielle markeder, hvor de bliver straffet hårdere, hvis der kommer en situation, hvor investorerne søger mod sikre steder, og lysten til at løbe en risiko aftager,« siger Jørgen Elmeskov.

En række lande i Sydeuropa har allerede gennem det sidste års tid oplevet betydelig stigninger i renten, fordi deres gæld og underskud nærmest er eksploderet. Flere steder er gælden kommet op i nærheden af, eller endda over, 100 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

»Der er Danmark meget langt fra endnu. Danmark ligger fornuftigt og i den bedre ende af spektret,« siger Jørgen Elmeskov.

Meget værre i udlandet
Han peger således på, at Danmark i år, og før de aktuelle underskud nu sætter ind, »kun« har en offentlig såkaldt »bruttogæld« på 580 milliarder kroner eller 33 procent af BNP. Det er betydeligt mindre end i de fleste andre OECD-lande, og selv om regeringen venter at denne gæld i 2010 vokser til 740 milliarder kroner, eller 42 procent af BNP, er det ikke i sig selv alarmerende. Også det danske underskud på 86 milliarder kroner til næste år er mindre end andre steder. Det udgør tæt ved fem procent af BNP.

Men eksempelvis i Spanien, Storbritannien og Irland er der udsigt til underskud på mere end ti procent af BNP, hvilket Jørgen Elmeskov kalder for »seriøse tal.«

»Bruttogælden kan også fratrækkes nogle aktiver, sådan at nettogælden i Danmark formentlig er tæt på nul,« siger Jørgen Elmeskov.

Aktiverne er eksempelvis statens aktieposter i DONG Energy, Post Danmark, Københavns Lufthavne, SAS samt ejerskab af eksempelvis massevis af bygninger, statsskove med videre.

Men Jørgen Elmeskov tilføjer, at det er nødvendigt på sigt at få bragt de aktuelle underskud ned, ikke bare i Danmark men i alle vestlige lande. Hvornår det skal ske, er også svært at vurdere nu. Det afhænger af, hvordan krisen udvikler sig.

»Men ledigheden topper formentlig i 2010 eller i starten af 2011, og så er det relevant at begynde at se på en konsolidering af de offentlige finanser. Men der er ikke muligt at sætte nøjagtige tidspunkter på. Der skal være en så tilpas kraftig rebound i økonomien, at den kan holde til, at nogle af de aktuelle stimulanser trækkes tilbage,« siger Jørgen Elmeskov.

Til den aktuelle debat om regeringen gør nok for at bekæmpe krisen eller burde gøre endnu mere, siger Jørgen Elmeskov, at Danmark har gennemført en »ret betydelig og relativ stor ekspansion i international sammenligning.«

»Vi tvivler på, at den danske ekspansion er på niveau med den amerikanske. Men man skal huske på, at den offentlige sektor i USA er meget mindre end herhjemme. Så en stor del af den danske stimulans til økonomien kommer automatisk. Der pumpes automatisk penge ud i dansk økonomi, når en nedtur sætter ind, fordi mange får dagpenge som ledige, eller anden offentlig hjælp,« siger han.

Skær i udgifterne
OECD peger også på, at de stramninger, som bør sættes ind, når krisen klinger af, bedst sker ved at skære i de offentlige udgifter. Højere skatter risikerer derimod at svække økonomiens langsigtede vækstpotentiale.

De aktuelle underskud og offentlige gæld er dog så enorme i mange lande, at de næppe kan bringes ned alene ved at reducere udgifterne. Andre tiltag må også til. Det kan eksempelvis være strukturreformer, der øger udbuddet af arbejdskraft og øger beskæftigelsen. Men højere skatter er formentlig uundgåelige i en del lande, vurderer OECD.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen