Berlingske Business

Topøkonom: Dansk model er løbet løbsk

11BUSWillem-Buiter.jpg
Cheføkonom i Citigroup Willem Buiter betegner Danmark som »en stagnerende nation«, som kun har udsigt til et svagt opsving. »Væksten vil blive lidt større end i euroområdet til næste år, men kun lige over én procent og dermed meget moderat. Dermed har Danmark haft lav vækst i snart 15 år. Så der er mest af alt tale om en stagnation på et højt niveau,« siger han. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Danmark kunne få masser af nye job og mere vækst, hvis skatter og den offentlige sektor blev rullet lidt tilbage, fastslår den internationale topøkonom Willem Buiter.

Danmark kunne få en mere dynamisk økonomi, som kaster en masser nye job og vækst af sig, hvis den offentlige sektor blev mindre. Det er ikke foreneligt med vækst og fremgang, at en tredjedel af hele arbejdsstyrken er ansat i den offentlige sektor. Det er heller ikke økonomisk fornuftigt, at Danmark lyser op som det sted i verden, hvor de offentlige udgifter og skatter er størst og oppe på mere end end 50 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

Det er amerikanske Willem Buiter, der i disse dage besøger København, som vurderer dette. Han har siden begyndelsen af 2010 været cheføkonom i Citigroup, der er en af verdens største finansielle koncerner.

Stagnation på højt niveau

Før det var Willem Buiter blandt andet professor ved London School of Economics, og han har også skrevet et stort antal lærerbøger om økonomi og arbejdet som konsulent for både Goldman Sachs, Den Internationale valutafond (IMF), Verdensbanken og Europa-Kommissionen samt rådgivet mange centralbanker og regeringer over hele verden.

31BUSstanley-fischer.jpg

Så det er lidt af en international kapacitet, der betegner Danmark som »en stagnerende økonomi«.

»Danmark har kun udsigt til et meget svagt opsving. Væksten vil blive lidt større end i euroområdet til næste år, men kun lige over én procent og dermed meget moderat. Dermed har Danmark haft lav vækst i snart 15 år. Så der er mest af alt tale om en stagnation på et højt niveau,« siger Willem Buiter.

Han tilføjer, at levestandarden i Danmark er høj, og at mange har det godt.

»Men nogen dynamisk økonomi har I ikke. Skal der skabes flere private arbejdspladser, og skal der komme mere vækst i Danmark, så må I rulle det tilbage, som kaldes »den danske model«. Der er snart flere, som nyder godt af denne danske model, end der betaler til den. Det er ikke hensigtsmæssigt og foreneligt med at have en dynamisk økonomi.«

Dk-christiansborg

Willem Buiter tilføjer, at i en verden, hvor arbejdskraft, penge og virksomheder frit kan flytte til andre lande, er det ikke hensigtsmæssigt at være det sted, hvor skatterne og den offentlig sektor er størst.

»Så længe finanspolitikken er holdbar, og der er styr på de offentlige finanser, vil Danmark sandsynligvis ikke blive tvunget til at ændre på den danske model af finansmarkedet, sådan som det er sket i Sydeuropa. Men Danmark vil opleve stagnation mange år frem i tid, hvis tingene ikke ændres, og det er næppe det bedste for den kommende generation,« siger Willem Buiter.

Han tilføjer, at den offentlige sektor bør spille en stor rolle, når det kommer til uddannelse, forskning, infrastruktur og meget andet.

»Så det er ikke Adam Smiths natvægter-stat, jeg anbefaler. Men når de offentlige udgifter i Danmark ligger så meget højere end i de fleste andre europæiske lande, så bør man spørge, om alle pengene bliver brugt fornuftigt.«

Når det kommer til europæisk økonomi, så er udsigterne heller ikke de bedste. Willem Buiter taler om en europæisk økonomi, der er i bedring, men som fortsat har det dårligt.

»Nedturen er stoppet, men der er fortsat tale om en yderst svag fremgang. Og der kommer næppe nogen større fremgang, før bankerne, ikke bare i Sydeuropa, men også andre steder, får tilført mere kapital, så de bliver i stand til at låne penge ud til både husholdninger og små og mellemstore virksomheder. Det vil sandsynligvis først ske i anden halvdel af 2015. Så har Europa også spildt næsten otte år, siden krisen startede.«

Det gode i en svag euro

Willem Buiter tilføjer, at Den Europæiske Centralbank (ECB) kommer til at støtte europæisk økonomi mange år fremover med en lempelig pengepolitik. Derfor vil renten også forblive på det nuværende eller et lavere niveau længe og formentlig mindst frem til engang i 2016.

»Det er vanskeligt at se renterne stige inden for de nærmeste år. Der er mere udsigt til, at renterne bliver endnu lavere. Det vil svække euroen, hvilket er godt for eksporten. Euroområdet er en mere åben økonomi end USA og Japan. Handel udgør omkring 55 procent af BNP i eurolandene, hvor andelen kun er 35 i USA. Så valutakursen betyder mere for Europa end for USA. Derfor er det godt for Europa, hvis euroen bliver svagere.«Willem Buiter vurderer dog, at de seneste rentesænkninger hos ECB kun vil få en minimal positiv betydning for økonomien. Det er nemlig indlånsrenten, som er nede på nul procent, som ECB burde have sat ned i stedet for udlånsrenten. Det ville i givet fald betyde, at indlånsrenten blev negativ hos ECB, ligesom tilfældet er herhjemme hos Danmarks Nationalbank.

08BUSStrandvejsvillaer.jpg

»Men det har ECB ikke haft mod til at gøre endnu. Men det bliver ECB nødt til at gøre, hvis de vil undgå deflation med faldende priser i Europa. Deflation er en alvorlig risiko for eurolandene. Inflationen er nede på bare 0,7 procent, og der er uhyre meget ledig kapacitet i Europa, som ikke forsvinder inden for nogen overskuelig fremtid. Det er lige før, at den ledige kapacitet vil vokse, fordi væksten fortsat vil være meget svag. Så der kommer sandsynligvis et yderligere nedadgående pres på inflationen til næste år, og der er en stor sandsynlighed for, at inflationen vil blive negativ.«

»Hvis det bliver en trend, og indbygges i forventningerne til fremtiden, så kan Europa blive fanget i en likviditetsfælde, ligesom Japan har været det i 15 år, hvor de lave renter slet ikke får nogen effekt, fordi alle holder igen med forbrug og investeringer.«

Denne uheldige fremtid kan eurolandene kun undgå, hvis ECB sænker sine renter yderligere og også gennemfører andre pengepolitiske stimulanser med opkøb af obligationer og yder flere billige lån til bankerne, vurderer Willem Buiter.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen