Berlingske Business

Topforhandlere mødes til ny holmgang i Forligsinstitutionen

sendxnet klokken cirka 05.30 - Dennis Kristensen forlader Forligsinstitutionen i København. Forhandlere på det statslige, kommunale, og regionale område mødes til forhandlinger i Forligsinstitutionen i København, søndag den 22. april 2018. (foto: Martin Sylvest/Scanpix Ritzau 2018) Foto:

Der er let optimisme at spore hos forhandlerne, der søndag formiddag igen mødes i Forligsinstitutionen.

København. Efter flere dages maratonforhandlinger i Forligsinstitutionen mellem de offentligt ansattes fagforeninger og forhandlere fra staten, regionerne og kommunerne er der stadig ingen aftale. Søndag formiddag fortsætter forhandlingerne efter en sovepause.

I solskinnet foran Forligsinstitutionen udtrykker flere af forhandlerne optimisme om, at en aftale kan nås, og at en voldsom storkonflikt, der truer med at stoppe alt fra undervisning til flytrafik, kan undgås.

- Det har været nogle udmærkede dage. Der er god stemning og god vilje til at finde løsninger.

- Det er meget svært at sige, om der kommer en aftale. Hver morgen, når jeg står op, tænker jeg, at vi er tæt på.

- Men tingene tager tid i forligsinstitutionen. Der er meget procestid og ventetid, siger kommunernes topforhandler Michael Ziegler (K).

Der bliver forhandlet i forskellige spor, hvor regionerne, kommunerne og staten forhandler hver for sig. Et gennembrud kan være, hvis et af de spor ender med en aftale.

- Det vil være en fordel, hvis et område kunne lukke en aftale. For så ville man straks have noget, man kunne overføre. Det være sig en lønramme eller andet. Så det ville gøre det lettere, siger Michael Ziegler.

Også fra den anden side af bordet er der forhåbninger om, at en aftale kan lukkes.

- Jeg håber på et gennembrud i dag. Jeg har stadig tandbørsten med, men jeg håber ikke, jeg får brug for den, siger chefforhandler for de statsansatte, Flemming Vinther.

- Der er ikke nogle positioner tilbage på bordet, der ikke er afsøgt. Så vi nærmer os et sted, hvor der skal træffes nogle store beslutninger. Hvor vi skal kigge hinanden i øjnene og se, om det brister eller bærer.

Han siger samtidigt, at alle parter er meget opmærksomme på, at resultatet af en manglende aftale er konflikt.

- Jeg synes, at begge parter er sig enormt bevidste om, at der kan komme en konflikt. Begge parter vil gerne undgå konflikt, siger Flemming Vinther.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen, der forhandler for ansatte i regionerne, håber også på, at søndag bliver den sidste dag i Forligsinstitutionen.

- Det ville være fantastisk. Vi går ind med ønsket om at blive færdige. Nu må vi se, om det kan lykkes, siger hun.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen