Berlingske Business

Topdanmark opjusterer trods storm

20BUSChristian-Sagild.jpg
»Det skyldes først og fremmest, at vi har haft et flot investeringsafkast,« siger Topdanmarks administrerende direktør Christian Sagild. Arkivfoto: Liselotte Sabroe

Oktoberstormen kommer til at koste Topdanmark 200 mio. kr., men det opvejes af et ekstraordinært stort investeringsafkast, og på den baggrund opjusteres forventningerne til årets resultat.

Den danske sommer har været tør og solrig uden voldsomme skybrud, og det burde få et forsikringsselskab som Topdanmark til at juble. Men nej.

Den tørre sommer har i stedet betydet flere store brande særligt i landbruget, og det går udover resultatet for skadesforsikringsforretningen i årets første ni måneder, der falder fra 1.574 mio. kr. i de første tre kvartaler 2012 til 1.199 mio. kr. i samme periode i år.

Dog har forsikringsselskabet opnået et investeringsafkast på 410 mio. kr., der godt nok er en tilbagegang i forhold til sidste år, men stadig er et godt stykke over de 200-300 mio. kr., som Topdanmark regner med ved fremskrivning.

Samlet opnår koncernen et resultat efter skat i årets tre kvartaler på 1.217 mio. kr. mod 1.370 mio. kr. i samme periode 2012.

Det glæder adm. direktør Christian Sagild.

»Jeg synes, at godt 1,2 mia. kr. er et godt resultat. Det er egentlig præget af et tredje kvartal, der er nogenlunde på linje med forventningerne, når det handler om det forsikringstekniske resultat, og så en overperformance på investeringsafkastene, der afspejler sig både i et investeringsresultat, som er bedre, men også et livresultat, der er bedre i forventningerne til hele året,« siger han.

Topdanmarks combined ratio, der viser udgifterne pr. 100 kr. i indtægter, lander på 88,5 mod 88,0 i samme periode 2012.

aaa

Topdanmark er ligesom de øvrige forsikringsselskaber ramt af store udgifter til stormen for tre uger siden, men en genforsikring hos andre forsikringsselskaber begrænser Topdanmarks udgifter dertil.

»Stormen, der ramte Danmark 28. oktober, forventes at medføre skadeudgifter for Topdanmark på 450-650 mio. kr. før genforsikringsdækning. Efter genforsikringsdækning og udgifter til blandt andet skadebehandlingsomkostninger forventes stormudgiften at udgøre op mod 200 mio. kr.,« lyder det fra Topdanmark, der har modtaget 28.000 skadeanmeldelser og p.t. har færdigbehandlet tæt på 25 pct. af stormskaderne.

Selv om stormen forventes at koste op mod 200 mio. kr., og det har brændt mere i landbruget end forventet, opjusterer Topdanmark resultatprognosen for hele 2013 med 50 mio. kr. til 1,3-1,4 mia. kr.

»Det skyldes først og fremmest, at vi har haft et flot investeringsafkast. Hertil kommer, at der i tredje kvartal har været færre skybrudsskader end forudsat,« siger Christian Sagild.

Alligevel påvirker stormudgifterne forsikringskoncernens forventninger til årets combined ratio, der ændres til 91-92 mod tidligere 90-91 og 88,1 i 2012.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen