Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Topchefer på Brexit-rov: »Danmark kan tiltrække over 1000 ansatte fra London årligt«

ceo
GROUP CEO PFA, ALLAN POLACK Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at været helt opdateret.

Godmorgen og velkommen til ugens første morgenoverblik fra Business-redaktionen.

Den enes død den andens brød: En række danske finanschefer har indledt en britisk charmeoffensiv, der skal lukrere på Brexit og trække finansarbejdspladser fra London til København.

Den historie kommer vi nærmere ind på, men først historierne om, at danske selskaber er i superform, iværksætteren Kasi-Jesper der er i knap så god form og nyt fra Nordkorea og Kim Jong-un, der endnu en gang skaber usikkerhed i verden og på markederne.

Danske selskaber er i superform

Dansk økonomi er i topform, og det gælder i den grad også de store danske virksomheder. En sammentælling, som Berlingske Business ­Research har foretaget, viser, at de store danske virksomheder buldrer af sted.

Ser man på industrivirksomhederne i det danske eliteaktieindeks, tjente de 14 største, børsnoterede selskaber herhjemme over 65 mia. kr. på driften i første halvdel af 2017. Fra første halvår 2006 til første halvår 2017 har ni af de 14 industriselskaber i C20 forbedret indtjeningsevnen. Læs mere her. (Kræver abonnement).

Kasi-Jesper kan vende Danmark ryggen

Det er gået godt for mange af de erhvervsfolk, der var med til at udvikle smykkevirksomheden Pandora. Men for Jesper »Kasi« Nielsen kan en retssag i næste uge ende med en personlig konkurs.

»Jeg bliver desværre nødt til at forlade Danmark, hvis jeg taber den her. Så er jeg personligt konkurs, og så giver det ikke mening at være her længere,« siger Jesper »Kasi« Nielsen i et interview med Berlingske Business. (Kræver abonnement).

Topchefer på Brexit-rov: »Danmark kan tiltrække over 1000 ansatte fra London årligt«

30.000 stillinger tilknyttet finanssektoren kan forlade London som konsekvens af Brexit, og en del af de stillinger skal til København, mener Allan Polack, der topchef i pensionskæmpen PFA.

Det siger han i et interview med Børsen. (Kræver abonnement).

Interviewet sker på baggrund af, at topchefer fra bl.a. PFA, ATP, Nordea, Nykredit og Pensiondanmark, går sammen om at tiltrække finansvirksomheder, fintech-iværksættere og enkeltpersoner til København, så byen kan indtage rollen som et finanscentrum.

»Jeg kan godt se for mig, at Danmark kan tiltrække over 1000 ansatte fra London årligt, men det afgørende er ikke, om det sker i 2018 eller 2019. Når København først er blevet en finansiel hub, så vil det gå stærkt,« siger Allan Polack, topchef i pensionskæmpen PFA til Børsen.

Om to uger tager erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) på en charmeoffensiv til London sammen med repræsentanter for den finansielle sektor for at overbevise chefer om at flytte deres aktiviteter til den anden side af Nordsøen.

Nordkoreansk bombe genstarter politisk uro

Nordkorea har igen sat verden i alarmberedskab ved at teste, hvad de selv siger er en kraftig brintbombe. Situationen har sat investorerne i en venteposition, foklarer Per Hansen, der er investeringsøkonom i Nordnet.

»Hvem gør noget først? Der tales fortsat om udvidede sanktioner. Kina er forbavsende tavs. Japan og Sydkorea behørigt nervøse, mens de fleste reelt venter på Donald Trump,« siger Per Hansen og tilføjer:

»En ”løsning” på problemet Nordkorea er rykket tættere på i den forstand, at enten kommer det til en forhandling med flere vindere, eller også er tiden kommet til militær konfrontation. Investorerne reagerer lettere nervøst med at sende aktierne moderat ned. Eskalerer krisen vil det kunne mærkes,« vurderer Per Hansen.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder falder mandag, efter at Nordkorea i weekenden udførte sin hidtil kraftigste atomvåbentest. Kursfaldene bliver til dels begrænset af en svag volumen, idet dagens amerikanske helligdag holder mange markedsdeltagere på sidelinjen. Det skriver Ritzau Finans.

De kinesiske aktiemarkeder på fastlandet er let positive. Shanghai Composite stiger 0,1 pct., og også CSI 300-indekset øger 0,1 pct., mens børsen i Hongkong til gengæld ligger med et minus i Hang Seng-indekset på 0,5 pct.
Blandt de øvrige markeder ligger Taiwans Taiex-indeks med et fald på 0,2 pct., Sydkoreas Kospi-indeks dropper 0,9 pct., og Singapores Strait Times viger 0,6 pct.

Det sker i dag

Wall Street holder lukket i dag på grund af Labor Day i USA.

  • kl 9.00: Spanien: Arbejdsløshed, august
  • kl 11.00: Eurozonen: Producentpriser, juli
  • kl 16.00: Danmark: Nationalbankens valutareserve , august

Ritzau Finans

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen