Berlingske Business

Topchefer ønsker klart lavere skat på arbejde

Topchefer ønsker klart lavere skat på arbejde - 1
Administrerende direktør i NKT, Thomas Hofman-Bang. Foto:

Et bredt udsnit af topdirektører fra landets største virksomheder har et vigtigt ønske til næste skattereform: Lavere personskatter. Det siger de stort set samstemmende og i et fælles hylekor. Udmeldingen kommer lige før, at regeringens skattekommission fremlægger resultatet af mere end ét års arbejde. Det sker på mandag klokken 12.00.

Skatten på arbejde skal ned. Både topskat og mellemskat bør sænkes til et samlet niveau på højst 50 procent. Meldingen er klar fra et bredt udsnit af danske topdirektører her kun ganske få dage før, at regeringens skattekommission lægger et nyt udspil til en skattereform på bordet.

Det er administrerende direktører eller personer på tilsvarende højt niveau fra et bredt udsnit af Danmarks førende virksomheder inden for både finans, medicinal, energiteknologi og industri, der nærmest i samlet flok og med meget klar stemme efterlyser »markant lavere skat på arbejde«.

»Ethvert skridt i den retning er en rigtig bevægelse. Det vil gøre det nemmere for os som vidensbaseret virksomhed at få den helt rigtige arbejdskraft,« siger koncerndirektør Thomas Nagy fra enzymgiganten Novozymes, der er verdensleder inden for et vækstområde som bioinnovation.

Administrerende direktør Lars Rasmussen fra Coloplast, som beskæftiger over 7.000 medarbejdere, vurderer at en samlet skat på den sidst tjente krone på 50 procent er et godt mål for de kommende politiske forhandlinger.

»Vores virksomhed har brug for højt kvalificerede medarbejdere. Lavere personskatter vil gøre det nemmere for os at fastholde og tiltrække de bedste. Det er i det hele taget vigtigt, at man får noget ud af at arbejde,« siger Lars Rasmussen.

Dynamisk arbejdsiver
Han afviser tilmed, at det er nødvendigt at pege på meget store kilder til finansiering, eftersom lavere personskatter vil skabe så meget dynamik, arbejdsiver og fremgang i Danmark, at de stort set kan betale sig selv.

»Men skal der peges på enkelte steder, hvor man kunne hente penge, så er det alle de mærkelige ordninger, som er opstået de senere år, netop fordi vores skatter er alt for høje. Det er eksempelvis de mange bruttolønsordninger med medarbejderobligationer og meget andet, som man med fordel kunne fjerne og dermed få et meget mere enkelt system« siger Lars Rasmussen.

Koncerndirektør i Danfoss, Niels B. Christiansen, siger at det vigtigste er, at vi får kigget på marginalskatten. »Vi ser helst, at den fjernes helt, men ellers skal der være tale om en mærkbar sænkning, og her mener jeg ikke, at det er nok bare at hæve satserne for, hvornår der betales topskat.«

Niels B. Christiansen mener, at pengene med fordel kan findes hos boligfolket.

»Mange boligejere vil få gavn af, at marginalskatten fjernes eller sænkes. Derfor kan en del af finansieringen hentes i form af ekstra beskatning af ejendomme – eventuelt ved at sænke rentefradraget,« siger Niels B. Christiansen.

Samtidig er det en god idé at øge de grønne afgifter, hvis det vel at mærke fører til en miljøgevinst.

»Men det skal gøres intelligent og gennemtænkt, så folk kommer til at agere mere miljøbevidst og drejer efterspørgslen i retning af energirigtige løsninger,« siger koncerndirektøren for den store industrivirksomhed, Danfoss.Topchef hos TrygVesta, Stine Bosse, er heller ikke i tvivl om, hvad der gavner dansk økonomi mest.

»Det er at få sænket skatten på personlig indkomst på en måde, så det kan mærkes over hele skalaen – altså for både lave, mellemstore og høje indkomster,« siger hun.

»Finansieringen bør ske ved hjælp af højere miljøafgifter og ved beskatning af gevinster ved salg af fast ejendom. Men det er næppe klogt at ændre rentefradragsretten i den aktuelle situation,« siger Stine Bosse.

Kommunikationsdirektør Thorkild Diness Jensen fra Rockwool ønsker en »seriøs sænkning af personskatten«.

»Til gengæld bør energiforbrug især i bygninger straffes meget hårdere. Hele 40 procent af Danmarks energiforbrug bruges på dette område. Huse og bygninger burde beskattes efter, hvor energiforbrugende de er, ligesom man i dag gør med biler.«

Den vigtigste overskrift for Thomas Hofman-Bang, der er administrerende direktør i industrikoncernen NKT, er også en markant sænkning af marginalskatten, der i dag går helt op til 63 procent.

»Så får vi et mere robust skattesystem. Det kan motivere til, at folk tager en uddannelse og arbejder mere. Samtidig kan vi tiltrække mere kvalificeret arbejdskraft fra udlandet. Først og fremmest bør top- og mellemskat fjernes,« siger han.

Oprydning, tak
Et andet ønske hos Thomas Hofman-Bang er at få ryddet op i beskatningen af renter og aktieindkomst, så vi får mere simple regler med højere grad af symmetri.

»Her ligger også finansieringsmuligheder. Hvis skatten på kapitalindkomst sænkes, så påvirker det indirekte rentefradraget. I øjeblikket har vi en jungle af regler på området, hvor renteindtægter og renteudgifter f.eks. beskattes på forskellig måde afhængig af din indkomst. Aktieindkomster beskattes med én sats, renteindtægter med en anden sats. Det er lidt teknisk, men der er brug for en oprydning, hvor vi samtidig sænker kapitalbeskatningen.«

Pengene til lavere skatter mener han bør komme fra dynamiske effekter, som bør indregnes i finansieringen.

»Samtidig er det oplagt at indregne et element af underfinansiering nu på grund af den økonomiske situation. Et tredje element er en forhøjelse af de grønne afgifter, der kan understøtte Danmarks klimamålsætninger.«

Thomas Nagy fra Novozymes kalder det for »underligt«, at dygtige danskere skal rejse til USA eller Storbritannien for at blive belønnet.

»Det vil øge vores konkurrenceevne, hvis personskatten blev lavere, og vi fik flere grønne afgifter, som kunne fremme en bæredygtig udvikling. Men vi så også meget gerne, at der kommer et bredt politisk forlig om alt med skatten, hvor mange partier deltager, så dette ikke er noget, der skal være kamp og strid om mange år ud i fremtiden,« siger Thomas Nagy.

Kommunikationsdirektør i Codan, Jeanette Fangel Løgstrup, som sidder i selskabets koncernledelse, kalder det »glædeligt«, hvis topskatten blev sænket, så almindelige lønninger går fri og færre bliver omfattet af topskatten.

»Det vil stimulere forbruget og give ny energi til samfundet – noget vi virkelig har brug for i øjeblikket.«

Pengene mener hun blandt andet kan komme ved at forenkle og reducere fradragsordninger og forhøje grønne afgifter, der beskytter miljøet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen