Berlingske Business
11:58Jublende Novo-direktør overnattede på hovedkontoret

Tøvende kommuner skyld i boligmangel

Danskerne er under vandring fra land til by, og ikke mindst hovedstaden har stor boligmangel med massive prisstigninger

på fast ejendom til følge. Kommunerne har nøglen til at løse problemerne - alene i hovedstadsområdet

er der udlagt jord svarende til 40.000 parcelhusgrunde.


Det sker bare ikke. Kommunerne er forsigtige med at lukke nye borgere

ind over kommunegrænsen, fordi de ofte betyder afledte udgifter.


Beregninger fra Kommunernes Landsforening viser, at en

almindelig familie med to børn på to og fem år samt 450.000 kr. i husstandsindkomst belaster kommunens økonomi

med 26.600 kr årligt.


Herudover vil de nye borgere bidrage positivt til den generelle økonomiske aktivitet i kommunen,

men ikke i en grad, der kan opveje de umiddelbare omkostninger.


- Vi har ingen eksakte beregninger på tilflytteres indirekte

betydning for kommunens økonomi. Det ligger dog fast, at den ikke er stor nok til at ændre billedet af, at børnefamilier

i de første år er en dårlig forretning for kommunerne, konstaterer forskningsleder Rolf Norstrand, Amternes og Kommunernes

Forskningsinstitut.



Dårligere økonomi

På sigt vil den økonomiske udgift for kommunen ændre

sig til det bedre, men ifølge Byggeriets Arbejdsgivere, BYG, er det nærliggende for kommunerne at undgå den dårlige

forretning og ringere likviditet, der er følgen af køb, byggemodning og salg af parcelhusgrunde.


Amtsborgmester

og formand for amtsrådsforeningen Kristian Ebbensgaard, er ikke enig i BYGs analyse af situationen.


- Tilbageholdenheden

findes nok i visse kommuner, men efter min opfattelse er der tale om enkeltstående tilfælde. Normalt er kommunerne interesserede i

tilflytning, siger Ebbensgaard.


Han forventer, at der udlægges mere jord til boligbyggeri i forbindelse med regionsplan

2005. I presserende tilfælde er der mulighed for at fremskynde processen via plantillæg inden 2005.









Dyrt og

godt

Anders Bjerre, der er seniorforsker på Institutet for Fremtidsforskning, mener, at der bør bygges flere boliger af

hensyn til skattegrundlaget i de større byer. Boligerne skal helst ligge i nærheden af virksomhederne, hvilket er attraktivt

for medarbejderne.


- Boligerne skal imidlertid ikke være alt for billige. De skal være fysisk attraktive, men ikke

for økonomisk interessante. Lidt brutalt sagt, skal der foregå en social selektering til fordel for mere vellønnede tilflyttere,

som ikke umiddelbart ligger kommunen til last. Hvis der bygges for billigt, og der tiltrækkes bistandsklienter, pensionister, studerende

etc., så får vi ikke den ønskede dynamik, udtaler Anders Bjerre.


Også han vurderer, at mange kommuner

er tilbageholdenede med at udstykke. Det er et problem for København, når der ikke bliver bygget tilstrækkelig med

boliger.


Dynamikken skal være tilstede, og byens miljøer skal kunne tiltrække moderne vidensarbejdere, der

ønsker et broget arbejdsmarked. Det vil gavne Danmark som helhed.


- København er den eneste mulighed, vi har, for

at skabe en international storby, og attraktive boliger i byen skal medvirke til, at f.eks. udenlandske forskere bliver trukket hertil.

Derfor er det vigtigt at få fremskaffet fleksible, markedsorienterede boliger, siger Anders Bjerre.


O. Rolf Larssen, der

er direktør i Copenhagen Capacity, har aldrig oplevet, at en lokalisering af en udenlandsk virksomhed er tabt, fordi det ikke

har været muligt at finde en egnet bolig til virksomheden.


- Vi har haft vanskeligt ved det, men det er hidtil lykkedes

at finde egnede boliger. Et stort problem i hovedstaden er, at der er en forkert fordeling af boligmassen. Ældre mennesker bebor

relativt store lejligheder, der så ikke er til rådighed for andre interesserede. En del udlændinge har svært

ved at finde egnede lejeboliger til kortere ophold. Det skyldes traditionen med at eje boligerne i Danmark, siger O. Rolf Larssen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen