Berlingske Business

Tivoli-direktør tæt på at løbe tør for åbningsdage

24busPix-Tivoli.jpg
Det børsnoterede forlystelsesselskab Tivoli A/S kom ud af sidste år med vækst på alle fronter. Udvidelsen af antallet af åbningsdage til 240 inklusive fire særlige åbningsdage, de såkaldte Lysfester, betød flere kunder i butikken. PR-foto

Tivoli kom godt ud af 2014 både målt på omsætning og indtjening ved at øge antallet af åbningsdage, sætte musicals op og drive online casino. Men grænsen for hvor mange dage, Tivoli kan holde åbent, er snart nået. I 2015 holder haven åbnet 254 dage.

Der blev spist igennem, da Tivoli holdt sit årlige pressemøde om planerne for 2015 og årsregnskabet 2014. At dømme efter de sultne journalister tegner årets gastronomiske nyhed i den gamle have til at blive en succes.

I hvert fald langede smørrebrødsjomfru Jytte Støvlbæk, der er hentet til Tivoli fra Lumskebugten på Esplanaden, og hendes tjenere tallerken efter tallerken med højtbelagt smørrebrød i indbydende farver og flotte opsatser over disken sammen med øl og kaffe med kokostoppe. Fru Nimb hedder den nye smørrebrødsrestaurant, der ifølge Tivoli bliver Danmarks største.

Halloween i Tivoli

Men Fru Nimb er kun én af de nyskabelser, som Tivolis ledelse præsenterede på et særdeles velbesøgt pressemøde for danske og svenske journalister.

100.000 importerede tulipaner på plænen, seks høns og måske også en hane, hvis sådan én ellers ikke galer så højt, at den kan høres ovre på Københavns Rådhus, tre nye tårne, en hængebro og en ny rutsjebane på Rasmus Klump-legepladsen, nye løgkupler og lys på Vertigo og en ny, børnevenlig restaurant med kvalitetsmad og legeland for de utålmodige, står også klar, når Tivoli slår sine døre op i den kommende uge.

Samtidig kunne Tivolis ledelse præsentere en meget lang liste af kulturbegivenheder fra koncerter over musicals og festivaler i det kommende år.

»Bi skal gøre det ordentligt«

De mange forskellige aktiviteter er en nødvendighed, hvis Tivoli A/S skal fastholde den vækst, som selskabet præsterede i 2014.

Det børsnoterede forlystelsesselskab kom ud af sidste år med vækst på alle fronter. Udvidelsen af antallet af åbningsdage til 240 inklusive fire særlige åbningsdage, de såkaldte Lysfester, betød flere kunder i butikken.

Antallet af besøgende voksede med knap syv pct. til knap 4,5 millioner gæster, hvoraf langt størstedelen, 72 pct., kommer fra Danmark, mens otte pct. kommer fra Sverige.

DRONINGm

I år udvider Tivoli sæsonen yderligere og har åbent i alt 254 dage, inkl. fem Lysfester, fordelt på de tre sæsoner: sommer, Halloween og jul. Det skyldes især, at Tivoli åbner for påskeferieglade danskere allerede 1. april i år.

Men muligheden for at skabe vækst ved at udvide antallet af åbningsdage er snart ved at være opbrugt.

»Jeg skal passe på, hvad jeg siger. Men vi er tæt på at stoppe. Alene vejrmæssigt bliver det besværligt. Vi har f.eks. været nødt til at importere de 100.000 tulipaner til åbningen 1. april. Vi skal gøre det sådan, at det bliver ordentligt, så jeg tror ikke, vi kan holde meget mere åbent,« siger Lars Liebst.

Kasino og musicals med succes

Til gengæld forsøger Tivoli at brede sig ud og skabe aktivitet uden for sæsonen på andre område, både fysisk og i cyberspace.

Sidste år fik Tivoli således international licens til at drive online-kasinospil og lancerede TivoliCasino.com, der drives via et fuldt ejet datterselskab på Malta, og som allerede har opnået en pæn omsætning.

pix-PeterF

Tivoli satser også på at udnytte kapaciteten i havens to store sale, Koncertsalen og Glassalen. I 2014 havde Tivoli således succes med en opsætning af musicalen Grease i Koncertsalen og lystspillet Den Grønne Elevator i Glassalen, og allerede nu melder Tivoli om stort set udsolgt til musicalopsætningen af Dirty Dancing. Koncertsalen kan rumme 2.000 mennesker, mens Glassalen rummer små 1.000.

Alt i alt faldt 98.000 af de knap 4,5 millioner besøg i Tivoli sidste år uden for de tre sæsoner.

»Så det kan godt lade sig gøre at trække folk herind og udnytte kapaciteten, også når vi ikke har åbent i haven. Vores udfordring er, at vi skal lave nogle ordentlige forestillinger. Bare fordi vi sætter noget op, er der ingen garanti for, at der kommer rigtig mange gæster,« siger Lars Liebt, der kan glæde sig over, at Tivoli fandt melodien i 2014.

Omsætningen inkl. forpagtere og lejere voksede med 8,7 pct. til 1,24 mia. kr., mens omsætningen uden forpagtede og lejere nåede 862 mio. kr. Det er 17 pct. mere end i 2013.

En våd sommer kan vende billedet

Resultatet af primær drift voksede markant med 39 pct. til knap 62 mio. kr., mens resultatet efter skat blev på 44 mio. kr., hvilket er en stigning på 20 pct.

I 2015 forventer Tivoli at nå omkring 900 mio. kr. i omsætning, mens indtjeningen ventes på niveau med i år. Tivoli melder forsigtigt ud, fordi der blot skal en regnvåd sommer til at vende billedet i mere negativ retning.

Pics-Tivoli

Tivoli har gennem længere tid arbejdet med at blive bedre til at styre omkostningerne, og det ser ud til at lykkes sammen med forlystelseshavens fokus på at udvikle nye produkter, der kan lægge til omsætning og indtjening. Men der er plads til forbedringer, mener Lars Liebst.

»Vi skal være endnu bedre til at styre omkostningerne og vi skal være dygtigere til at produktudvikle, så vi bliver langt mere attraktive og får udvidet kapaciteten. Det giver os større sikkerhed, hvis f.eks. vi får en vejrmæssig dårlig sommer,« siger Lars Liebst.

Trods det positive regnskab faldt Tivoli-aktien, der er noteret som en midcap-aktie på Nasdaq OMX København, med 1,2 pct. til kurs 3.400 mandag.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen