Berlingske Business

Tirsdagens obligationer: Blandede nøgletal og IMF-advarsel til Trump

Udsvingene på det danske obligationsmarked var tirsdag meget beskedne efter en dag med blandede nøgletal og en ny prognose fra Den Internationale Valutafond (IMF), som ved den lejlighed i øvrigt kom med en advarsel til USA's præsident, Donald Trump, mod en handelskrig.

Cheføkonomen for IMF, Maurice Obstfeld, sagde i forbindelse med prognosen således, at der ikke vil være nogen vindere af en global handelskrig, og det er ifølge cheføkonom hos Sydbank Jacob Graven sagt med en slet skjult adresse til Trump, som i skærende kontrast til det har udtalt, at en handelskrig vil være nem at vinde for USA.

- IMF vurderer, at der stadig er mulighed for at afværge en handelskrig gennem politiske forhandlinger, men truslen om en handelskrig udgør en af de største risici for den globale økonomi på kort sigt, bemærker Jacob Graven, som deler IMF's vurdering af, at den økonomiske vækst i øjeblikket er højere, end man kan forvente på længere sigt.

Renten på den tiårige danske statsobligation endte dagen i 0,53 pct., hvilket var 1 basispoint lavere end mandag og cirka 2 basispoint under tirsdagens toppunkt, som blev ramt midt på formiddagen.

Dagens vigtigste nøgletal fra eurozonen var det tyske ZEW-indeks, der måler de tyske finansielle aktørers optimisme i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland de kommende seks måneder.

Det skuffede både i forhold til vurderingen af den nuværende økonomiske situation, som i april faldt til 87,9 fra 90,7, og til forventningsindekset, som ramte minus 8,2 mod et plus på 5,1 måneden før.

Fra USA kom der generelt opløftende tal fra boligbyggeriet, og industriproduktionen indfriede godt og vel forventningerne i marts.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen