Berlingske Business
17:53Tak for i dag

Aktier: DSV og eliteindeks lukker i rekord

Det danske eliteindeks ramte tirsdag sin 17. lukkerekord i år, og der var også rekord til DSV-aktien, der stod for den største stigning i C20 Cap.

DSV-aktien steg 2,9 pct. til 393,70 kr. efter sit regnskab for første kvartal, mens C20 lukkede 0,3 pct. højere i 1132,34.

- Der er en lidt positiv stemning hele vejen rundt. Vi er godt på vej ind i regnskabssæsonen, og der kommer en masse spændende regnskaber resten af ugen. Det er det, der præger billedet lige nu. Nu fik vi DSV, Jyske Bank og Ambu i dag, og i morgen er det blandt andet Novo og Coloplast, der kommer med regnskaber, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank.

DSV's regnskab for årets første tre måneder var ledsaget af en opjustering og indeholdt resultater, der var klart bedre end ventet ifølge estimater indsamlet af Ritzau Estimates.

- Omsætningen og også driftsresultatet var bedre end markedets forventninger, selv hvis man renser for en ejendomsgevinst. Det gav plads til en opjustering, og det ser ud som om, DSV er godt på vej til at levere et fornuftigt resultat for 2017, mener Mads Zink.

Han ser stigningen til aktien som "helt fair", men peger også på, at aktien allerede er steget meget i år - med godt 25 pct.

JYSKE BANK-AKTIEN STRAFFET

Modsat var investorerne langt fra begejstrede for Jyske Banks regnskab, der fik aktien til at falde med 3,5 pct. til 355 kr.

Banken fra Silkeborg leverede ellers et overskud før skat på 1243 mio. kr. mod et overskud før skat på 478 mio. kr. i samme periode sidste år. Fremgangen skyldes dog blandt andet en gunstig udvikling i kursreguleringer og nedskrivninger, for toplinjen veg samtidig.

- Der var måske nogen, der havde en anelse højere forventninger til resultatet, end det vi så. Men man skal se faldet i lyset af, at Jyske Bank har ligget stærkt op til regnskabet, og aktien mister kun noget af det, den har vundet. Det er ikke fordi, det er et svagt resultat - det var bare ikke nok til at sende den yderligere op, lyder det fra Mads Zink.

Aktionærerne i banken kan glæde sig over nyheden om et ekstraordinært udbytte på 500 mio. kr., mens Jyske Bank også præsenterede nyheden om, at der bliver afskediget cirka 50 ansatte.

Nederst i C20 Cap lukkede Lundbeck-aktien med et fald på 5,5 pct. til 336,40 kr. efter to forsøgsstudier med midlet Rexulti, der skal mindske vredesudbrud for Alzheimers-patienter. Her var resultaterne i det ene af studierne ikke helt så robuste som i det andet.

- Jeg synes overordnet set, at det er positivt for Lundbeck, at man har kunnet fremvise positive data. Efter min vurdering er midlet på den måde kommet et skridt nærmere markedet, men det er klart, at det øger usikkerheden, når data ikke har været helt så stærke i det ene af studierne, siger Søren Løntoft Hansen, der er analytiker ved Sydbank.

Dagens mest stigende aktie på fondsbørsen skulle findes uden for C20 Cap. Det var medicoselskabet Ambu, der kom med regnskab for andet kvartal af 2016/17 og i den forbindelse opjusterede forventningerne til resten af året. Ambu-aktien steg 12,8 pct. til 380 kr.

Banknordik leverede regnskab for første kvartal af 2017. Her blev forventningerne til resten af året fastholdt. Den færøske bankaktie faldt 1,7 pct. til 113,50 kr.

It-selskabet RTX's aktie røg ned med 6,1 pct. til 191,50 kr. efter et regnskab for andet kvartal, hvor det meldte om knas i leverandørkæden. Forventningerne til hele året overlever dog de midlertidige problemer.

/ritzau/FINANS

Rikke Marie Dahl +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen