Berlingske Business

Tirsdagens aktier: Danske Banks hvidvaskningssag pressede aktien ned

Pilen pegede nedad i det danske eliteindeks, C25, tirsdag. Indekset faldt 1,1 pct. til 1149,13, hvor NKT kunne notere sig for det største fald, samtidig med at Danske Bank også var under pres.

Generelt var det røde tal, der prydede billedet i C25 tirsdag, da kun få aktier lukkede med grønne tal, og de, der gjorde, kunne kun vise en marginal stigning - heriblandt Jyske Bank, der steg 1,0 pct. til 361,30 kr.

Kim Sejdelin Christensen, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, vurderer, at sagen om hvidvaskning i en estisk filial lå til grund for faldet, Danske Bank-aktien mærkede tirsdag.

- Danske Bank får en over nakken på en hvidvaskhistorie, der kører en tur mere. Man ved ikke, hvor meget der er i det, men historien om hvidvask cirkulerer igen. Det er øjensynligt nok til at lægge pres på aktien, siger til Ritzau Finans.

Ifølge Berlingske var den russiske præsidents, Vladimir Putins, familie samt Ruslands efterretningstjeneste, FSB, angiveligt blandt de bagmænd, der hvidvaskede store beløb gennem konti i Danske Banks estiske filial. Danske Bank-aktien faldt 3,0 pct. til 242,50 kr.

SKUFFENDE 2018 FORVENTNINGER SENDTE NKT I BUND

Kabelproducenten NKT lå også i bunden hele dagen, hvor aktien lukkede med et fald på 11,6 pct. til 211 kr.

Kim Sejdelin Christensen vurderer, at aktien reagerede på de forventninger, som NKT præsenterede i regnskabet tirsdag formiddag. Forventningerne er præget af lav kapacitetsudnyttelse i 2018.

- Regnskabet i sig selv skuffer, og specielt forventningerne for 2018 er svagere end ventet. Deres forventninger på EBITDA-niveau skuffer, deres kapacitetsudnyttelse er for lav, og det betyder en del, når man har relativt høje faste omkostninger, siger Kim Sejdelin Christensen.

NKT venter i sin kabelforretning i 2018 en omsætning opgjort i standardmetalpriser på 1,0-1,1 mia. euro og et operationelt EBITDA på cirka 90-110 mio. euro. Jyske Bank forudså inden regnskabet, at NKT ville lande et EBITDA-resultat på 130-150 mio. euro i 2018.

INVESTORERNE REAGEREDE GODT PÅ SAS-REGNSKAB

SAS-aktien gik i vejret tirsdag og lukkede med en stigning på 8,9 pct. i 16,60 kr. Flyselskabets tal for første kvartal af det skæve regnskabsår overraskede positivt med et langt mindre underskud end ventet.

I første kvartal var der et underskud før skat og engangsposter på 373 mio. svenske kr. svarende til næsten en halvering i forhold til året før.

SAS fastholdt forventningerne om et overskud før skat og engangsposter på 1,5 til 2,0 mia. svenske kr. for hele året.

- Det er et resultat, der er væsentligt stærkere, end jeg havde regnet med. Selv om indtægterne er svagere, så viser omkostningsposterne, at SAS er blevet mere tilpasningsdygtig, vurderer aktieanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank, der havde estimeret et underskud, der var omkring 300 mio. svenske kr. større, end SAS leverede.

/ritzau/FINANS

Jacob Zacher Poulsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen