Berlingske Business
07:47Det skal investorerne holde øje med

Tiden er ved at rinde ud, Danmark

Kim Fournais
»Det korte svar om euroens overlevelse er nej. Euroens kollaps vil gøre en ende på hele det velfærdsvanvid, der har fået lov til at køre helt af sporet de sidste 25 år.« siger Kim Fournais, direktør i Saxo Bank. Foto:

Ny bog tegner er mørkt billede af Danmarks fremtid og overlevelsesmuligheder som velfærdssamfund. Der er brug for at tage langsigtede beslutninger, som gør op med det Danmark, som vi kender i dag. Træls, vil mange sige, tvingende nødvendigt lyder budskabet i bogen.

Det er et generelt nedslående, meget mørkt og dystert billede, læserne efterlades med. Ikke meget håb dér. Danmark er gået i stå, hænger fast i fortiden med en romantisk, søvndyssende forestilling om, at den danske model i alle dens afskygninger er den bedste i verden og nok skal redde os. Men nej, vågner vi ikke op, så er nedtællingen for danske værdier og dansk velfærd en realitet.

Medmindre – der er nemlig et lille lys i mørket – vi tager opgøret nu, reformerer som vi aldrig har reformeret før og ændrer velfærdsstaten Danmark til konkurrencestaten Danmark.

Det er essensen og den overordnede konklusion af de 370 sider i en ny bog »Danmarks fremtid står på spil« om vækst, velfærd og værdier udgivet af det til formålet oprettede forlag, Forskningens Forlag.

Skandalesager skader vores tillid til Skat Investor skal i fæng

Ideen med bogen og den tilhørende hjemmeside dkfremtid.dk er at sparke gang i debatten om det nye Danmark. Og de tiltag, der pinedød er nødvendige, hvis vi skal have et nyt Danmark.

Forslag fra 40 skribenter

Nu kunne man tro, at det er et rent Saxo Bank-projekt. Bogen lanceres officielt ved en konference i Saxo Bank-huset i Hellerup den 6. november 2014. Saxo Bank har købt det først oplag på 1.000 stk. til at dele ud blandt sine kunder og samarbejdspartnere, og den ene af Saxo Bank-stifterne, Kim Fournais, er forfatter til to af indlæggene i bogen. Der er dog meget mere i bogen. Faktisk er det lykkedes at få yderligere næsten 40 skribenter til at bidrage med deres holdninger og forslag til, hvad der er nødvendigt for at finde Danmarks nye DNA.

Blandt disse mange navne er tunge erhvervsledere som Henrik Poulsen (Dong), Lars Larsen (Jysk), Asbjørn Børsting (DLG), Carsten Dilling (TDC), Ulf Wiinberg (Lundbeck), Martin Merrild (Landbrug og Fødevarer), Kjeld Johannesen (Danish Crown), Steen Risgaard (tidl. Novozymes), Lars-Peter Søbye (Cowi-gruppen) og Jørgen Horwitz (Finansrådet.) Hertil en perlerække af økonomer som professorerne Niels Kærgaard, Torben M. Andersen, Georg Sørensen, Jesper Jespersen, Niels Egelund, Per Kongshøj Madsen og Bent Greve, mens fagbevægelsen er repræsenteret ved indlæg fra LO-formanden Harald Børsting og FTF-formanden Bente Sorgenfrey. Altså indlægsholdere med forskellige politiske indgangsvinkler.

DItopmødet2014

Og hvad er så budskaberne fra de enkelte?

For at begynde med den mest pessimistiske, liberalisten Kim Fournais fra Saxo Bank. Han tror ikke på euroens overlevelse, og fastkurspolitikken har – ifølge ham – udtjent sit formål. Fournais mener, at euroens kollaps også samtidig vil gøre op med det danske »velfærdsvanvid«. Fournais har dog ikke nye løsningsforslag med i tasken. Det handler ifølge ham om at sætte skatten ned, skære i den offentlige sektor og gøre Danmark til Singapore. Det er et fair synspunkt at have, mere usikkert er grundlaget for Fournais’ udsagn om, at »Danmark påviseligt er på vej mod afgrunden«. Den konklusion fører han ikke konkret bevis for.

Abstrakt og virkelighedsfjernt

Mere nuanceret er den tidligere overvismand, professor Niels Kærgaard. Han kalder »den idealiserede markedsøkonomi« for et abstrakt og virkelighedsfjernt begreb. Men konkluderer også, at planøkonomien heller ikke er vejen frem. Hans overordnede konklusion er således, at »man har brug for offentlig styring, men også for, at styringen ikke tager overhånd«. Altså en nordisk model må man forstå, som baserer sig på, at der er en udbredt tillid til institutioner og samarbejdspartnere, at befolkningen har en arbejdsmoral og det nødvendige samfundssind.

Der er en del luftige begreber i bogen som at arbejde hårdt, finde vinderkulturen frem og så videre, men også nogle vægtige og indholdsrige nedslag på eksempelvis landbruget og energien. Landbruget som fortsat er vores største enkelteksportør, og energi- og miljøsektoren, som allerede i dag er en væsentlig del af grundlaget for den del af dansk industri, der har med clean-tech virksomheder at gøre. Herunder ikke mindst Dong-chefen Henrik Poulsens planer om årligt at investere 15-20 mia. kr.

Bogen er klinisk renset for indlæg fra Christiansborg-politikere. Det kan være en god ide, eftersom man må tro, at politikerne netop skal bruge indlæggene i bogen »Danmarks fremtid står på spil« til at lægge de nationale rammer 10, 20 og 30 år frem i tiden. Men nogle af indlæggende vidner dog også om en til tider naiv tilgang til Christiansborg.

21busAnita Krohn Traaseth.jpg

Direktør Lars Fournais fra Saint-Gobain virksomheden siger således: »Politikerne bør således se ud over deres politiske ståsted, den kortsigtede fokus på vælgerpleje, og i stedet gennemføre de nødvendige ændringer, som giver det danske samfund de optimale betingelser.« Tanken med et demokrati med forskellige partier er vel netop, at politikerne tager udgangspunkt i deres politiske ståsteder. Utålmodige erhvervsledere har ofte svært ved at se, at der er andre muligheder end dem, de selv repræsenterer, og også svært ved at acceptere, at de selv og deres virksomheder og organisationer må holde. Således konstateres det kort og godt, at »landbruget skal fortsat støttes.«

Defensiv fagbevægelse

Svagest i billedet står dog fagbevægelsen. En defensiv tilgang til fremtiden, både fra Bente Sorgenfreys pen og fra Harald Børstings pen. En henvisning til, hvor afgørende fagbevægelsen historisk har været i forbindelse med opbygningen af det samfund, som vi kender i dag, men ikke mange vitaminer til de kræfter, der skal udtænke, hvad fagbevægelsen helt konkret skal eller kan bidrage med i fremtiden. »Jeg mener dog, at historien viser, at vores model er i stand til at give os både velstand og sammenhængskraft,« siger således Bente Sorgenfrey. Ikke mange signaler til de nye generationer om, hvorfor en stærk fagbevægelse er uomgængelig.

Bogen afsluttes med Ti Bud, eller som de vælger at kalde det Ti Råd. Med en erkendelse af, at bogen ikke har ét hovedbudskab, men at indlæggene skal betragtes som inspiration. Formuleringen af disse Ti Råd viser, hvor pokkers svært det er at blive konkret. Der er således tale om »Ti noget diffuse Råd«.

26BBMpolitissk-billede1.jpg

Bogen bliver næppe en bestseller hos boghandlerne. Det er, for mange, tungt, kedeligt stof, og det hjælper da heller ikke, at bogen ikke synes at være redigeret overhovedet. Redaktionen har fået nogle manuskripter i hånden, og de er så røget direkte og uredigeret ind i bogen. En strammere redigering, således at de enkelte bidragydere ikke hver især har skullet begynde med Adam og Eva, ville have efterladt et stærkere signal fra de enkelte.

Den manglende redigering bør dog ikke skygge for, at bogen »Danmarks fremtid står på spil« kan blive et godt bidrag til debatten om, hvordan vi vil skrue det fremtidige Danmark sammen og overleve i en stadig mere og mere global verden. Uanset hvor man står i det politiske landskab er udfordringerne til at få øje på. Hvor prioriteringen af skat og velfærd - eller velfærd og skat - bliver omdrejningspunktet.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen