Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Tican kan spare 15 millioner kroner på at udflytte job

Tican Slagteri i Thisted.
Tican Slagteri i Thisted. Foto:

Især lavere lønomkostninger betyder store besparelser ved at flytte danske job til udlandet for slagteri.

Der er en del penge at spare for slagteriet Tican ved at udbening af skinke og produktion af bacon, som indtil nu er blevet udført af danske ansatte, fremover skal klares af tyske og engelske kolleger i koncernen.

Det siger Ove Thejls, administrerende direktør i Tican. Slagteriet har planer om at rykke i alt 80 danske stillinger til udlandet.

»Der ligger et besparelsespotentiale på cirka 15 millioner kroner i det her. Det er primært på lønomkostninger, som i Tyskland og England udgør cirka det halve af de danske«, siger han.

»Så det er en betingelse for at kunne være konkurrencedygtig på det engelske marked fremadrettet«, tilføjer Ove Thejls.

bacon

Briterne besluttede 23. juni, at de vil forlade EU. Det fik Ove Thejls til at udtrykke bekymring, fordi Storbritannien er Ticans største marked i EU.

Men beslutningen om at udflytte arbejdspladserne har intet at gøre med det kommende britiske EU-farvel, understreger Ove Thejls. Udflytningsplanen har været undervejs i tre år og fik fart på, da Tican blev overtaget af tyske Tönnies i 2015.

Dog har det såkaldte brexit alligevel haft en indirekte indvirkning.

»Man kan sige, at brexit har gjort, at det engelske pund er blevet ti procent billigere, og det har jo gjort produktionen i England ti procent mere konkurrencedygtig. Det er en ekstra gevinst ved at flytte produktionen til England«, siger Ove Thejls.

Dertil kommer, at Tican netop har mistet den britiske supermarkedskæde Sainsbury som kunde, og det har sat ekstra pres på den dansk-tyske slagterivirksomhed.

»Det gør, at vi nu må tage action for fortsat at kunne beskytte vores markedsandel i England«, siger direktøren.

Tican

Ove Thejls håber, at nogle af medarbejdere, hvis job hos Tican flyttes til udlandet, kan ende med at få et andet job i koncernen. Det skal ledelse og medarbejdere forhandle sig frem til i løbet af den næste uge, lyder det.

Tican vil flytte skinkeudbeningen fra Thisted til Tyskland, mens baconproduktionen i Ansager flyttes til Storbritannien 1. oktober i år.

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen