Berlingske Business
09:22Chr. Hansen stiger til vejrs efter løftet anbefaling

Thorning bliver nødt til at tale om vækst

Statsminister Helle Thorning-Schmidt holder sin nytårstale mandag d. 29 december 2013 i Statsministeriet- - Se RB 2/1 2014 07.28. Statsministeren indleder en charmeoffensiv mod socialdemokratiske kernevælgere, lyder det i torsdagens aviser. (Foto: Keld Navntoft/Scanpix 2014) Foto:

Når statsminister Helle Thorning-Schmidt torsdag holder sin nytårstale, så er der formentlig vækst og ikke valg på menuen, siger politisk kommentator Thomas Larsen. En nytårstale kan nemlig ikke vende meningsmålingerne.

Vi kan ligeså godt slå det fast fra starten af: Sandsynligheden for at der bliver udskrevet valg 1. januar 2015 er lille bitte. Til gengæld kan vi nok godt forberede os på, at statsministeren vil fremhæve egne fortræffeligheder i sin nytårstale torsdag.

»Man skal aldrig sige aldrig i dansk politik, men jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at hun tør at bruge nytårstalen til at annoncere et valg eller lægge op til en snarlig valgkamp. Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes regering er simpelthen alt for langt bagud i målingerne til, at de kan nå at indhente blå blok på så kort tid,« siger Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen.

Og selvom hun har nationens udelte opmærksomhed, når nytårstalen glider over skærmene 1. januar, kan en nytårstale ikke skubbe til meningsmålinger, og den bliver derfor »ingen mirakelkur«, siger Thomas Larsen.

Til gengæld er det Thornings sidste chance for at fremhæve egne og regeringens dyder.

»Det er hendes mulighed for at illustrere de resultater, som regeringen har nået. Og sidste chance for virkelig at skabe et godt indtryk overfor befolkningen, mens hun sidder og har den helt unikke mulighed at kunne se hver eneste dansker i øjnene og tale direkte til dem,« siger Thomas Larsen.

Men hvad vil statsministeren så tale om, når der formentlig ikke er valg på plakaten?

Hun vil måske tale om asylpolitik. Og om vækst, mener Thomas Larsen. Og her har han opbakning fra politisk redaktør på Radio24syv Jesper Termansen.

»Hun er nødt til at komme med et løfte om, at der kommer et eller andet konkret. Regeringsprogrammet er udtømt, der ligger kun nogle få ting tilbage, som man sagtens kan undvære. Så der er ikke andet end et valg tilbage. Samtidig har hun svært ved at få løbet væksten i gang, så hun er nødt til at komme med et eller andet, der giver økonomisk optimisme,« siger Termansen.

Og netop udsigten til et meget langt forår uden flere reformer at annoncere, kan tale for annonceringen af en vækstplan eller lignende.

»Hvis der ikke kommer nogen annonceringer af større politiske udspil i talen, så kan der altså være lagt op til et forår, hvor den politiske dagsorden reelt er meget tynd, og vi vil se de politiske partier gå ind i en ret hård og langvarig valgkamp,« siger Thomas Larsen.

Du kan se statsministerens nytårstale torsdag 1. januar klokken 19:15. Den er dog optaget på forhånd 31. december omkring middagstid, så allerede nu ved som minimum både Helle Thorning-Schmidt selv og en kameramand, om vækstplaner eller valgudskrivelser har fundet vej til talen.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen