Berlingske Business
13:27Kriseramt rederi venter bedre resultat i 2018, men...

Teslas mareridt fortsætter: Batterier må samles i hånden, mens giganterne overhaler indenom

aaa
Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Endelig fredag :-)

Godmorgen og velkommen til dit overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland.

Vi begynder i USA, hvor medarbejderne på Teslas fabrikker afslører nye, store problemer med Model 3, som ellers langt om længe skulle sende penge i den slunkne kasse.

Og så skal vi omkring en unik kortlægning af danske business angels, som er mange flere end hidtil troet, og så kan vi fortælle, hvor mange virksomheder og arbejdspladser, disse engagerede investorer står bag.

Teslas model 3 samles stadig i hånden

En række nuværende og tidligere medarbejdere siger til det amerikanske erhvervsmedie CNBC, at der fortsat er massive problemer med produktionen og kvaliteten af den folkelige udgave af elbilen fra Tesla. Store dele af produktionen er endnu ikke rigtigt automatiseret, kvalitetskontrollen slingrer på grund af uerfarne medarbejdere, og selve batteriet samles fortsat i hånden - en opgave som Tesla har måttet låne medarbejdere fra leverandøren Panasonic til at klare for at holde produktionen nogenlunde på sporet.

De nye oplysninger passer dårligt med Teslas planer om langt om længe at gøre produktion af en premium-elbil rentabel - men det passer fint ind i mønsteret med forsinkelser og skuffede forventninger efter store løfter fra topchefen Elon Musk. En talsmand fra Tesla afviser over for CNBC, at der skulle være nye problemer.

14MAGUSA-ECONOMY-TESLA-1015.jpg

Det er bare et faktum, at Tesla fortsat ikke kan overholde sine løfter. Elon Musk har tidligere lovet aktionærerne, at produktionen ville ligge på 5.000 model 3 om ugen ved udgangen af 2017. Facit ved nytår var under 2.000 færdige biler - i hele 2017.

Mens både Teslas løfter og problemer er blev diskuteret livligt, er de traditionelle bilfabrikker i gang med at kaste alle deres muskler ind i udviklingen af elbiler med troværdig rækkevidde og konkurrencedygtige dygtige priser. Teslas skæbne kan afhænge af, at de snart får etableret en gnidningsfri produktion af model 3. Den skal betale for at indfri de næste løfter om en ny Roadster og ellastbiler med rækkevidde og lasteevne som traditionelle diesel-trækkere.

4.000 superinvestorer bag 100.000 job

En helt ny og unik kortlægning af vækstmiljøerne i erhvervslivet viser, at der er langt flere danske business angels end hidtil troet, og nu kommer der også tal på, hvor store investeringer og hvor mange arbejdspladser de står bag.

I alt er der 4.169 business angels, fremgår det af kortlægningen, der er gennemført af Vækstfonden, DanBAN, Keystones og kapitalfondenes brancheforening DVCA. Bag deres investeringer gemmer sig flere end 100.000 job fordelt på 10.000 danske virksomheder. Tallene giver et vigtigt indblik i, hvor væksten i Danmark kommer fra, forklarer professor Torben Bager fra Syddansk Universitet:

»Hvis englene forsvandt, vil det betyde, at en del af underskoven af virksomheder vil forsvinde, og det er fremtidens store spillere, der så vil blive fjernet. Det vil tage kraften væk fra vækst og iværksætterprocessen,« siger Torben Bager.

Læs hele historien om superinvestorerne her.

26BUSPix3-Henriette-Kinunen.jpg

Hør også podcasten SuccesKriteriet, hvor du kan møde indtil videre 30 iværksættere - og også 30 business angels som fortæller, hvad de særligt spejder efter, når de skal investere penge i en ny virksomhed:

Find alle udsendelser fra Berlingske Business i din podcast-app og Apple TV, på Spreaker.com eller via iTunes. Podcast fra Berlingske Business er sponsoreret af Nordea.

 

 

Slut med tålmodighed - Coop klar til at slagte butikker

Supermarkedskæden Coop - der jo udspringer af de gamle brugsforeninger - har ifølge sine vedtægter et socialt ansvar, og det har ført til udstrakt tålmodighed med butikker også i tyndt befolkede områder, selv om de i virkeligheden ikke rigtigt løber rundt.

Men nu er tålmodigheden ved at være slut. Omkostninger for flere hundrede millioner kroner skal væk, melder formand Lasse Bolander.

»Vi skal hele tiden sørge for at have et butiksnet, hvor det, vi kalder den røde hale, nemlig butikker med kroniske underskud, skal være så kort som mulig,« siger Lasse Bolander til Børsen.

Tyve fik frit spil i Rungsted-villa

Kritikken af alarmselskabet Verisure breder sig. Flere kunder står nemlig frem med eksempler på, at alarmen ikke er gået, mens indbrudstyve har haft frit spil i kundernes bolig.

En af dem er Simon Stadil fra Rungsted, som havde indbrud, mens familien var på ferie. Men alarmen var ikke gået i gang, og teknikernes og Verisures første forklaring gik på, at »indbrudstyvene nok havde mavet sig rundt på gulvet« for at undgå at blive opfanget af sensorerne. Den forklaring har Simon Stadil fortsat vanskeligt ved at begribe: At tyvene i bedste »Mission Impossible-stil« skulle have kravlet rundt på gulve og trapper og undgået de tre kameraer, som Verisures eksperter havde monteret.

Verisures administrerende direktør Rasmus Busk fastholder, at virksomhedens alarmer samlet set fungerer, som de skal.

Læs hele historien her.

Det skal investorerne holde øje med i dag:

Der kommer tal for væksten i USA og i Storbritannien,

Men det er jo nok kedeligt i sammenligning med dagens hovedbegivenhed: Den amerikanske præsident Done Trump taler til eliten på World Economic Forum i Davos i Schweitz - spørgsmålet er, om han vil tale om »America First« eller lægge op til internationalt samarbejde, som den danske finansminister Kristian Jensen håber.

USA

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen