Berlingske Business

Tesla kørt helt over på Wall Street: Problemerne hober sig op for Elon Musk

TESLA-CEO/NORWAY
Tesla topchef Elon Musk har en helt del at forholde sig til for tiden. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen

Sidste arbejdsdag inden påsken er over os, og den kommer til at stå i aktiernes tegn, efter at særligt de amerikanske tech-aktier fik én over nallerne i går og trak de store amerikanske indeks med sig i faldet.

Det brede S&P 500-indeks lukkede tirsdag med et tab på 1,7 pct. Dow Jones-indekset sluttede med et minus på 1,4 pct., mens Nasdaq endte med et fald på 2,9 pct.

Den dårlige stemning smitter i den grad af på de asiatiske akttier, der onsdag morgen leverer store fald.

Facebook-aktien var blandt de store tabere tirsdag aften dansk tid i USA med et fald på over 4 pct. og samme vej måtte streamingtjenesten Netflix tage.

Men værst gik det dog ud over Tesla, der måtte se sin aktiekurs knust efter et massesammenstød af dårlige nyheder.

1
Tesla-aktien kørt i sænk

Den seneste måned har været en lang deroute for Tesla, der har måtte se aktiekursen trille nedad. Tirsdag kulminerede det dog, da det hårdtprøvet selskab blev ramt fra flere sider, hvilket fik aktien til at falde med 8 pct. 20 pct. er den faldet den seneste måned, og dermed har selskabet tabt 12 milliarder dollars i værdi på en måned - svarende til 72 milliarder kroner.

Teslas topchef Elon Musk og ikke mindst selskabets investorer blev i går orienteret om, at myndighederne agter at efterforske Tesla efter en alvorlig ulykke fredag. Samtidig valgte kreditvurderingsbureauet Moody's, at sænke kreditvurderingen for elbilproducenten til B3 fra tidligere B2, som oversat til menneskesprog betyder, at Moody's anser aktien for risikabel og spekulation.

Som en grund til reduktionen nævner Moody's en lavere produktion end forventet af model 3, hvilket har sat Teslas likviditet under pres på grund af virksomhedens negative pengestrømme.

Netop Model 3 er roden til meget ondt for Tesla. Det er bilen, som tidligere er blevet kaldt Teslas folkevogn. De skal masseproduceres og konkurrere på lige fod med flere af verdens mest solgte biler. Det er den bil, der skal sende tonsvis af penge ned i Teslas slukne pengekasse. Der er bare ét problem.

Tesla er ikke i stand til at masseproducere. I snart et år har selskabet været i gang i en toptunet og moderne fabrik fyldt med »state of the art« robotter. Men det går bare ikke hurtigt nok, og rygter har verseret om, at der er elementer, som bliver sat i bilerne manuelt.

»Der er bare så mange dårlige nyheder lige nu,« siger John Thompson, der er topchef i investeringsselskabet Vilas Capital Management LLC, til Bloomberg og tilføjer:

»Når aktien falder, som den gør nu, bliver det vanskeligere at rejse ny kapital. Det bliver ganske enkelt meget sværere for Tesla at rejse flere penge«.

Det kan gå hen at blive et alvorligt problem for et selskab, der de seneste kvartaler har kørt med enorme underskud.

Business.dk anbefaler:

Statsstøtten til biogas slår al anden grøn energi

Fik sit første job som 35-årig: »Det er med en vis stolthed, at jeg vågner om morgenen«

En drænet vækstfond skubber succesfulde iværksættere til udlandet

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

2

En drænet Vækstfond kan ramme iværksætterdanmark

Flere succesfulde iværksættervirksomheder vil rykke til udlandet som konsekvens af, at Vækstfonden årligt står til at miste halvdelen af sit overskud som følge af Nordsø-aftalen, vurderer forsker.

Fremover frygter flere partier, at det bliver endnu sværere for iværksættervirksomheder at stable en investering på benene i Danmark. Det skyldes et lovforslag om Vækstfonden, som kan blive vedtaget i Folketinget i begyndelsen af april.

Ifølge forslaget skal Vækstfonden fremover betale op til halvdelen af fondens overskud i udbytte til Nordsø-aftalen, hvilket vil koste Vækstfonden et trecifret millionbeløb om året. Læs mere her.

3

Facebook-data hjalp brexit-lejren

En computerekspert, som har udløst en global debat om sociale medier og personlige oplysninger, redegjorde tirsdag for sin sag over for medieudvalget i det britiske parlament, skriver Ritzau/AP.

Christopher Wylie har vakt international opsigt med beskyldninger om, at det politiske konsulent og analyseselskab Cambridge Analytica brugte oplysninger fra over 50 millioner Facebook-profiler til at hjælpe Donald Trump under præsidentvalgkampen i 2016.

I sin forklaring sagde Wylie, at han er "absolut overbevist" om, at det canadiske konsulentselskab AggregateIQ (AIQ) anvendte Cambridge Analyticas databaser, da selskabet hjalp EU-modstanderne i Storbritannien op til brexit-folkeafstemningen.

4

TDC har tabt 144.000 kunder på bare et år

De kommende ejere af TDC overtager en teleforretning, hvor konkurrenterne er i færd med at stjæle både bredbånds-, mobil- og tv-kunder. En sammenligning af kundetallene hos tele- og elselskaberne viser nemlig, at TDC kom ud af 2017 som den store taber.

Det skriver Finans.

TDC taber mobilkunder til teleselskabet 3, mens elselskabernes udbydere, Waoo og Stofa/Boxer, snupper bredbåndskunder fra telegiganten.

Samlet set mistede TDC 144.000 kunder i 2017 inden for de tre forretningsområder mobil, bredbånd og kabel-tv, hvis man fraregner opkøbet af mobilselskabet Plenti.

3 ting investorerne skal holde øje med i dag:

Seniorstrateg i Nordea Andreas Østerheden har udvalgt tre begivenheder, der er værd at rette blikket mod.

  • Fokus fra morgenstunden vil være forbrugertillidstal fra Tyskland, hvor gårsdagens tillidsdata fra Eurozonen fra marts skuffede over en bred kam, selvom forbrugertilliden kom ud et stabilt niveau. Vi har på det seneste set en svækkelse af de tillidsbaserede indikatorer, men vi tilskriver det i højere grad den seneste markedsuro og handelskonflikt end en generel svækkelse i vækstbilledet for 2018.
  • Senere på dagen får vi data fra USA, hvor både de endelige BNP-tal for 4. kvartal kommer ud. Her vil vi få en bekræftelse af, hvordan den reale vækst har været i amerikansk økonomi. Selvom væksten er stærkere end den har været længe, venter vi stadig, at det kan tage til i 2018. Både løftet af stigende forbrug, investeringer og ikke mindst af den både skattereformen og budgetaftalen i USA.
  • Selvom det formentligt ikke får lige så meget opmærksomhed som nøgletallene i dag, så vil Feds Raphael Bostic gå på talerstolen igen. Investorerne vil igen spejde efter nyheder omkring den fremtidige pengepolitiske agenda fra Fed.

Det sker i dag:

kl 8.00: Tyskland: Forbrugertillid, apr
kl 9.30: Sverige: Detailsalg, feb
kl 14.30: USA: BNP-vækst, Q4
Regnskab Q4: Park Street, Athena, Nordic Shipholding, Atlantic Petroleum

Markederne lige nu:

De asiatiske aktiemarkeder falder markant onsdag, efter at Wall Street blev banket på plads af bekymringer for strammere kontrol med teknologibranchen. Det fik den positive, men korte, globale aktieudvikling, på håbet om at en handelskrig kan undgås, til at falde sammen.

Nikkei 225 -1,6
Topix -1,4
Hongkongs Hang Seng -1,5
China Shanghai Composite -1,1
China CSI 300 -1,6
Taiwan Taiex -0,9
Sydkoreas Kospi -1,3
Indiens BSE Sensex -0,6
Singapores STI -1,2
Sydney ASX 200 -0,7

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen