Berlingske Business

Tesla i vredt forsvar efter hårde anklager: »Det er et ideologisk angreb fra en ekstremistisk organisation«

USA ECONOMY TESLA
Teslas fabrik i Fremont har omkring 10.000 ansatte og er blevet det kedelige omdrejningspunkt for en kontroversiel artikel, hvor Tesla beskyldes for et risikabelt arbejdsmiljø. Foto: EPA Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen,

Vi tager turen rundt til dagens vigtigste erhvervsnyheder, der denne morgen betyder et smut forbi TeknologipagtRådet, der har fået en formand, et toplederpanel, som har bøvl med at få offentlig sparring og sidst - men ikke mindst - skal vi møde en robot, der har knækket koden, som de fleste har bakset med: Hvordan får man effektivt samlet et IKEA-møbel?

Men vi lægger ud med en bilfabrikant, som det bare ikke kører for i disse tider.

1
Tesla anklaget for at fuske med skadesrapporter

Der er en særlig aura over Tesla og Elon Musk. Den har dog fået nogle skrammer, efter det amerikanske medie Reveal tidligere på ugen udsendte en artikel, der anklagede elbilsproducenten for at underrapportere arbejdsskader fra fabrikken i Fremont udenfor San Francisco. Nu er myndighederne i Californien gået ind i dagen, skriver Bloomberg.

Ifølge Erika Monterozza fra Erhvervsstyrelsen i »solskinsstaten«, tager Forvaltningen for Arbejdssikkerhed og -Sundhed » indberetningerne om farer på arbejdspladsen og anklagerne om arbejdsgiveres underrapportering af arbejdsrelaterede skader og sygdom seriøst.«

Tesla tog til genmæle i et blogindlæg mandag, efter den oprindelige historie var ude. Ifølge bilproducenten tegnede Reveal et »fuldkommen forkert billede af Tesla, og hvordan det rent faktisk er at arbejde her. I vores optik er det, de portrætterer som undersøgende journalistik, faktisk et ideologisk motiveret angreb fra en ekstremistisk organisation, der arbejde direkte med fagforeningsstøtter i en kalkuleret kampagne for at sprede misinformation om Tesla.«

TESLA-DELIVERIES/

2

Topledere dumper integrationsindsats

Det er en gammel traver i integrationspolitik, at flygtninge skal i arbejde, men vejen fra ord til handling imponerer ikke deltagerne i Berlingske Business Toplederpanel. I den seneste undersøgelse mener næsten en tredjedel af de adspurgte, at myndighedernes indsats for at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde er dårlig eller meget dårlig.

En del af forklaringen kan findes i en konstruktionen af offentligt støttede forløb som eksempelvis den to-årige integrationsgrunduddannelse - også kaldet IGUen. For virksomheder, der ikke er vant til at arbejde med det offentlige, kan programmet være uoverskueligt, og der efterlyses en større grad af sparring. Kritikken er ikke ukendt hos Dansk Erhverv.

»Vi har hørt fra mange af vores virksom­heder, at oplevelsen er, at det kan være svært at overskue de praktiske udfordringer, der er med eksempelvis IGU. Her tegner sig et billede af, at der er stor forskel på, hvor opsøgende jobcentrene er, og hvor proaktive de er,« siger arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Dansk Erhverv Peter Halkjær.

Læs hele artiklen her (kræver abonnement),

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Berlingske Business anbefaler

3

Netcompany direktør skal frelse dansk erhvervsliv

I næste uge indleder regeringen arbejdet med den såkaldte Teknologipagt. Målet er, at skubbe 20 procent flere unge over på uddannelser for de hungrende brancher med brug for såkaldte STEM-uddannede i naturvidenskab, teknologi, som ingeniør og matematik, det skriver Finans.

I spidsen for den nye pagt står TeknologipagtRådet med Netcompany direktøren André Rogaczewskis som nyudnævnt formand. Hans opgave ved rorpinden er at få de studerende over i den digitale løbebane, så Danmark kan udklække det næste Apple, Facebook, Netflix eller Airbnb.

»Danmark står over for en stor og vigtig opgave med at fremme tekniske og digitale kompetencer i befolkningen – det er samtidig forudsætningen for, at erhvervslivet kan skabe ny vækst nu og i en digital fremtid. Her må private og offentlige aktører arbejde sammen i nye partnerskaber og inspirere hinanden, hvis kompetenceløftet skal lykkes,« lød det fra den nyudpegede formand i en pressemeddelse.

4

Robotten, der kan samle IKEA-møbler

Det virker umiddelbart så dumt, som noget kan være - men det er et perfekt startpunkt for erhvervsrobotter. Researchere i Singapore har programmeret en robot til at samle IKEA-stole, skriver The New York Times.

»Fordi denne opgave kræver så mange interessante egenskaber for robotter, følte vi, at det kunne være et godt projekt til at teste vores evner til det yderste,« forklarer assisterende professor Quang-Cuong Pham og en af forfatterne bag studiet.

Han uddyber, at man skal se projektet som en kombination af opgaver som koordination, opfattelse og miljø, og var derfor et interessant projekt, der ifølge professoren måske kan udvikles til en robot, der med kunstig intelligens kan samle møbler efter mundtlige kommandoer - eller måske, som mange andre, simpelthen ved at ignorere manualen.

(Nyhedsbrevet fortsætter under videoen)


Kilde: Nanyang Technical University / YouTube

Det skal investorerne holde øje med

Chefstrateg i Nordea Philip Jagd peger her på tre ting, man bør holde øje med på markederne i dag:

  • Regnskabskalenderen er godt spækket med 13 amerikanske og 5 europæiske selskaber på banen. I Europa rapporterer fx Novartis, hvis regnskabstal kan få konsekvenser for vurderingen af udsigterne for også danske medicinalselskaber.
  • Møde i OPEC kan blive udslagsgivende for energiselskaberne, der har været i medvind den seneste måned fra en knap 10 dollars stigning i olieprisen. Melder OPEC fx ud, at man er klar til at dække eventuelle udbudsreduktioner fra Iran senere på året, så vil det presse olieprisen og energiselskaberne.
  • Tal fra Philadelphias centralbankafdeling for udsigterne for regionens forretningsvilkår kommer torsdag efter middag.  Den seneste måned er enkelte af disse forventningsbaserede vækstindikatorer toppet ud og det store spørgsmål er, hvor meget de sidste måneder markedsuro spiller ind på dem og om svækkelsen breder sig ud til flere vækstindikatorer. I givet fald vil det kunne holde aktiemarkederne nervøse en tid endnu.

Det sker på markederne

  • NIkkei 225: +0.15%
  • Hong Kong Hang Seng: +1.04%
  • China Shanghai Composite: +0.70%
  • Sydkorea KOSPI: +0.25%

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen