Berlingske Business

TDC-toppen sælger aktier for tocifret millionbeløb

TDC
TDCs hovedkvarter på Teglholmsgade i København, fredag den 16. marts 2018.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2018) Foto:

I forbindelse med salget af TDC har selskabets ledelse solgt aktier for store millionbeløb. Det skriver TDC.

København. Fredag aften kunne konsortiet bestående af pensionskasser PFA, PKA og ATP samt den australske kapitalfond MacQuarie fortælle, at man er lykkedes med overtagelsen af TDC.

I den forbindelse har den absolutte top i selskabet, blandt andre administrerende direktør Pernille Erenbjerg, solgt aktier i selskabet for store beløb.

Pernille Erenbjerg har solgt 311.784 aktier i selskabet for samlet 15,7 millioner kroner.

Også en lang række bestyrelsesmedlemmer og andre direktører har også solgt aktier for betydeligt beløb.

Fra bestyrelsen har formand Pierre Danon, næstformand Marianne Bock, og medlemmer Christine Bock og Benoit Scheen solgt aktier. Alle fire forlader selskabet i forbindelse med overtagelsen.

I koncernen har ni direktører, deriblandt administrerende direktør Pernille Erenbjerg, finansdirektør Stig Pastwa og direktør for YouSee Jaap Postma, solgt aktier.

Samlet har de tretten ledende medarbejdere solgt aktier i TDC fredag for 33,6 millioner kroner.

Tilbuddet fra de danske pensionskasser og MacQuarie kom i februar lige efter, at TDC havde annonceret planer om at købe indholdsproducenten MTG Nordic, der blandt andet ejer TV3 og Viaplay. Det er køberne dog ikke interesserede i.

- Tilbuddet er betinget af, at den betingede fusionsaftale mellem TDC og Modern Times Group MTG AB ikke godkendes på generalforsamlingen i TDC, skrev køberne der.

Køberne har samlet tilbudt over 40 milliarder kroner for TDC.

Køberne vil investere i TDC's fysiske netværk, der leverer internet og telefoni i Danmark og andre steder i Norden.

Det er planen, at TDC bliver afnoteret fra børsen.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen