Berlingske Business

TDC og GN refinansierer for mia.

penge
1000 kroner i sedler. Ialt er her fotograferet 250.000 kroner. Foto:

Lånefest. TDC og GN Store Nord udnytter historisk lave renter med låneomlægninger for milliarder. TDC har refinansieret næsten halvdelen af sin samlede gæld på 33 milliarder kroner i årets første to måneder.

Foråret er kommet tidligt for en række af landets største virksomheder, der har kastet sig over lave renter og omlagt lån for milliarder af kroner til rabatpris. Telegiganten TDC har alene siden nytår omlagt lån for omkring 16 milliarder kr. Flemming Jacobsen, der er vicedirektør med ansvar for finans og investor relations hos TDC, lægger ikke skjul på, at det har været en sand fornøjelse at byde bankerne op til dans.

»Vi har udstedt to obligationslån i februar, hvor vi lånte 1,55 milliarder euro til en gennemsnitsrente på 2,6 pct., hvor der er løbetider på henholdsvis seks og 12 år. Det er altså meget, meget billigt. Det er også markant billigere, end vi havde regnet med for tre til seks måneder siden,« siger Flemming Jacobsen.

24BUSPix-Tusindkronesedler.jpg

GN øger bevidst gæld

Foruden obligationslånene har TDC også forhandlet sig til et variabelt forrentet banklån på 650 mio. euro, hvor renten lige for tiden er på under en pct.

Timingen for selskabets refinansiering har været perfekt, vurderer TDC-direktøren.

»Når vi skal sammenligne 2014 med 2015, vil man formentlig kunne se, at vores gennemsnitsrente er faldet markant som følge af, at vi nu har lavet en refinansiering af 16 milliarder kr. ud af en samlet gældsportefølje på knap 33 milliarder kr.,« siger Flemming Jacobsen.

TDC har fra 2013 til 2014 øget sin rentebærende nettogæld med over 11 milliarder kr. Primært på grund af købet af det norske kabel-TV-selskab Get, der kostede 12,5 milliarder kr.

gn

GN Store Nord øger gældsmål

Mens TDC lykkeligt har overstået sin refinansieringsrunde, varmer C20-kollegaen GN Store Nord op til sætte sin jagt på lave renter i gang.

Hos GN Store Nord fortæller finansdirektør Anders Boyer, at selskabet helt bevidst har kalkuleret med at øge sine lån i takt med, at renterne begyndte at dykke.

»Vi har i 2013 og 2014 helt bevidst øget vores gæld år for år, fordi renterne er så lave. Vi har også for nyligt annonceret, at vi yderligere øger vores gældsmål for 2015 og 2016. Det er baseret på, at renten er historisk attraktiv. Derudover er de generelle finansieringsvilkår vældigt attraktive,« siger Anders Boyer.

Ifølge Berlingske Business’ oplysninger har GN Store Nord planer om at tage hul på forhandlinger om refinansiering af gæld for fire-fem milliarder kr.

»Vi behøvede ikke at gå ud og refinansiere nu, men vilkårene er så attraktive, at det giver god mening at gå ud og refinansiere vores låneaftaler. Det skal vi til at i gang med netop nu,« siger Anders Boyer.

24BUSCarlsberg-Bryggerierne.jpg

ISS har næsten halveret sin gæld

Allerede i slutningen af 2014 var servicegiganten ISS på lånemarkederne for at udnytte sine muligheder for at få fingre i lavere renter. Og med udgangen af november lykkedes det for ISS at lande den laveste rente i euroobligationer for en dansk virksomhed nogensinde.

Servicevirksomheden refinansierede lån for omkring ni milliarder kr. med to obligationsudstedelser.

Én portion til omkring 5,2 milliarder kr. til bare 1,1 pct. i rente, mens den anden runde var på omkring 3,7 milliarder kr. til 2,1 pct.

ISS har næsten halveret sin gæld over det seneste regnskabsår med indtægter fra sin børsnotering og refinansiering af dyr gæld. I 2013 var selskabets gæld på 22,6 mia. kr. mod 12,6 mia. kr. i 2014. Det har betydet, at ISS i den periode har sparet omkring en mia. kr. på renteudgifter.

Danmarks Nationalbank på Havnegade i København.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen