Berlingske Business

TastSelv-kulturen giver næring til røverkapitalismen

26BUSBankverdenens-staedige.jpg
BMINTERN - JÔøΩrn Astrup Hansen, blogger business.dk Astrup

Synspunkt. Et stort flertal i Folketinget lempede gennem perioden 2006-2013 revisionspligten. Siden har et stort og stigende antal selskaber valgt revisionen fra. Den helt store taber er – igen – Skat. Dette er historien om et forudsigeligt fejlskud.

Længe troede jeg, at Erhvervsministeriet skulle varetage samfundets interesser i forhold til erhvervene, at Fødevareministeriet skulle sikre, at landbruget tilrettelægger sin drift under behørig hensyntagen til det omgivende samfund, og at Fiskeriministeriet skulle sikre en hensigtsmæssig regulering af fiskebestandene. Men jeg er blevet klogere.

Ressortministerierne møver sig ind på lobbyorganisationernes område. På Finansrådets årsmøde i december 2016, mens vi endnu havde historien om Nordea og the Panama Papers i klar erindring, slog den nyudnævnte erhvervsminister, Brian Mikkelsen (K), til lyd for, at vi må holde op med at mobbe bankerne. Snarere var tiden inde til at omfavne bankerne. Et øjeblik troede vi at høre Finansrådets formand. Senere hørte vi om Danske Bank og det russiske møntvaskeri i Estland. Så hvad siger ministeren nu? Det samme som før.

Erhvervsministeren oplyste i øvrigt ved sin tiltræden, at han agtede at »forkæle« erhvervslivet. Det skal være lettere at drive erhverv i Danmark, byrder skal lempes, og selskabsskatten skal ned. Helt det samme sagde Brian Mikkelsen i 2010. Alle, der har børn, ved, at man må lægge bånd på sig selv og ikke overdrive forkælelsen. Det gælder også for erhvervslivet.

Som et led i regeringens charmeoffensiv ophævede VK-regeringen i 2006 revisionspligten for selskaber med en årlig nettoomsætning på mindre end tre millioner kroner. Men SRSF-regeringen kunne også være med. I 2011 fik selskaber med en omsætning på mindre end otte millioner kroner mulighed for at fravælge revision.

Man havde åbnet en ladeport. I 2012 fravalgte 26.000 selskaber revisor. I 2014 var tallet vokset til 67.000, og i 2016 valgte 113.000 selskaber at lukke bøgerne, uden at revisor havde haft lejlighed til at kigge bogholderen over skulderen. 252.000 selskaber indleverede i 2016 regnskab til Erhvervsstyrelsen. 58 pct. af regnskaberne var ikke revideret.

Det er en succes for regeringen – men en succes af den slags, man ikke bør samle på. For hvad er det lige, de mindre selskaber har gang i? Med DR1s udsendelse om selskabssvindlerne fik vi i tirsdags et indblik i, hvad fravalg af revision også kan føre til. Et øjeblik følte vi os hensat fra Amagertorv til 54th Street i Panama City.

Margrethe Vestager, dengang radikal økonomiminister, udtalte kækt, at en krone sparet på revisorregningen er en krone på bundlinjen, der kan investeres og skabe vækst. Helt det samme gælder for en krone sparet i skat, fru Vestager. Mon ikke det er et godt gæt, at mange af de 113.000 selskaber, der fravælger revisor, er motiveret af udsigten til at spare på udgifterne til Skat snarere end revision?

Det anslås, at ca. 90 pct. af »skattegabet« på 8,3 milliarder kroner (den selskabsskat, der ikke bliver betalt) kan henføres til selskaber omfattet af retten til at fravælge revision. Lempelsen af revisionspligten er uigennemtænkt. Kapitalselskaber bør ikke kunne fravælge revision.

Ønsker virksomhedens ejer ikke at lade årsregnskabet revidere, er der altid den mulighed at drive virksomheden i personligt regi; her er ikke nogen revisionspligt. Til gengæld hæfter ejer personligt for virksomhedens forpligtelser.

Men ønsker ejeren at drive sin virksomhed i selskabsform for at frigøre sig fra den personlige hæftelse, bør der stilles krav om revision af årsregnskabet. Ikke af hensyn til banken, leverandører og kunder. De vil vide at tage vare på sig selv. Men af hensyn til Skat, der oftest er den sidste til at konstatere, at kassen er tom.

Den lempede revisionspligt og TastSelv-kulturen er med til at nære den røverkapitalisme, der truer med at fortrænge borgerlige dyder som ordentlighed og redelighed. Om vi blot lader stå til, risikerer vi at kompromittere den liberale markedsøkonomi.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen