Berlingske Business

Tabte 125 millioner kroner på aktier i Roskilde Bank

Roskilde Bank
Arkivfoto Foto:

I foråret 2008 ville Kenneth Schwartz Thomsen sælge de bank-aktier, han havde købt for penge lånt i banken. Men banken ville ikke købe.

Da økonomien begyndte at stramme til i Kenneth Schwartz Thomsens ejendomskoncern i foråret 2008, besluttede han at sælge sine aktier i Roskilde Bank. Aktierne havde banken lånt ham 125 mio. kr. til at købe.

I sin redegørelse om sin ejendomskoncerns fald i Retten i Helsingør i går fortalte den konkursramte ejendomsmatador, at han i første halvår af 2008 besluttede at realiserede sine 200.000 aktier i Roskilde Bank, selv om han måtte tage et stort tab på investeringen.

Aktierne havde været 125 mio. kr. værd, da han købte dem. Men siden var det gået ned ad bakke for aktiekursen, og nu var de mange aktier bare 41 mio. kr. værd. Men Schwartz havde brug for pengene og besluttede sig for at sælge.

»Men banken oplyste, at den ikke ville købe den store portion aktier. Og hvis jeg skulle sælge dem uden yderligere kurstab, måtte det ske over meget lang tid,« forklarede den konkursramte matador i retten. I en pause i retsmødet forklarede han over for Berlingske, at det store lån til aktiekøbet kostede ham flere hundrede tusind i renter hver måned.

Det lykkedes ham aldrig at sælge bankaktierne, fordi august 2008 gik Roskilde Bank konkurs, og aktierne blev værdiløse.

Kenneth Schwarz Thomsen skal afhøres endnu tre hele dage i februar og marts. Derefter er der indkaldt en mindre hær af vidner. Der er afsat omkring 30 retsmøder til sagen, som først afsluttes til august. Hvis den konkursramte matador kendes skyldig, risikerer han flere års fængsel.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen