Berlingske Business
10:38Bjarne Corydon ny chef for Børsen

Tårnhøj husleje truer storbyens små butikker

04BUSMargit-Pels-1-180309.jpg
Det familieejede buntmageri Margit Pels havde til huse her i lokalerne i Store Kongens­ga­d­e 118 i indre København i 40 år, indtil voldsomme huslejestig­ninger tvang ejerne til at flytte ud af byen. Foto: Asger Lade­foged

På fire år er den gennemsnitlige butiksleje i København steget med næsten 50 procent. Det indebærer en fare for, at forretningslivet bliver ensrettet uden plads til »skæve eksistenser«.

Det har aldrig været helt billigt at drive butik i København. Nye tal peger dog på, at man som erhvervsdrivende skal grave stadig dybere i lommerne, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at lejer et par af hovedstadens fashionable og eftertragtede butikskvadratmeter. Det viser en opgørelse fra Oline.dk, som er Danmarks største portal for erhvervslokaler.

Ifølge Oline.dk er gennemsnitslejen for en ledig butik i København vokset med hele 44 procent i løbet af de seneste fire år, og dermed skal du væbne dig med både tålmodighed og en ordentlig pose håndører, hvis du agter at åbne forretning i et af byens smarte stræder.

»Det er blevet mere attraktivt at leje butikslokaler i hovedstaden og sværere at få nedslag fra udlejeren. Selv om opsvinget hverken bruser eller bobler, så har forbrugerne rystet krisen af sig. Der er stadig en del flere tomme forretninger end før krisen, men der er pæn efterspørgsel efter gode lokaler, især de lidt bedre beliggenheder,« skriver Simon Skou Andersen, adm. direktør for Oline.dk, i en pressemeddelelse.

04BUSMargit-Pels-2-181525.jpg

Han får opbakning fra Per W. Hallgren, der som adm. direktør i ejendomsselskabet Jeudan udlejer en stor del af butikslokalerne i København.

»Det er rigtigt, at vi ser høje prisstigninger i visse områder. På Strøget er det måske endda i underkanten med de 44 procent. Det samme gør sig gældende i latinerkvarteret, der ganske vist ikke er helt oppe på samme prisniveau, men alligevel godt deropad,« siger Per W. Hallgren.

Tallene fra Oline.dk er renset for et par af de dyreste og meget omtalte lejemål på Strøget. Dermed kunne stigningen have set endnu voldsommere ud, hvis de få og exceptionelt dyre butiksadresser var medregnet.

I forstæderne og provinsen er lejen omvendt stagnerende eller direkte faldende, viser opgørelsen.

Farvel til byens skæve butikker

Mens udlejere og ejendomsinvestorer som Jeudan kan gnide sig i hænderne over prisudviklingen i København, er den højere butiksleje dårligt nyt for de selvstændigt erhvervsdrivende. Det mener Flemming Birch, ekspert i detailhandel og partner i konsulentfirmaet Birch & Birch.

»Når priserne stiger, så bliver adresserne mere tilgængelige for kapitalkæderne, fordi det kort sagt er dem, der har råd til at være der. De vil altid flokkes om de store byer, fordi det er der, væksten er. I de små- og mellemstore byer ser vi omvendt flere og flere selvstændige butikker. Og det er det, de små byer nu skal profilere sig på – at have noget andet end storbyens kædebutikker,« siger Flemming Birch.

04BUSPIX-JESPER--STERGAARD-.jpg

Han mener ikke, at der i sig selv er noget nyt i udviklingen, men hæfter sig i stedet ved, at mangfoldigheden af det københavnske forretningsliv er under pres. En tendens, der længe har gjort sig gældende i andre europæiske storbyer som eksempelvis London, forklarer han. Konsekvensen er, at man efterhånden skal uden for centrum for at finde butikker, man ikke kan finde i andre europæiske storbyer.

»Udviklingen rummer en fare for, at vores store byer kommer til at ligne hinanden rent udbudsmæssigt. Hvor det så at sige er Tordenskjolds soldater og de samme kæder, der går igen i alle storbyernes gader og indkøbscentre. Og det er faren. De skæve eksistenser har simpelthen ikke råd til at være der,« siger Flemming Birch.

Udviklingen vil fortsætte

I København skal man årligt hoste op med 1.800 kroner pr. butikskvadratmeter mod 1.300 kroner for fire år siden. Og det er en prisudvikling, der forventeligt vil fortsætte, lyder det fra Jeudan, som er en af landets helt store butiksudlejere.

»Generelt bliver der større forskel mellem de attraktive og mindre attraktive beliggenheder på ejendomsmarkedet, og den udvikling gælder selvfølgelig også for butikker. Så jeg forventer, at udviklingen vil fortsætte,« siger Per W. Hallgren fra Jeudan.

Butiksejere vil prøve huslejen ved domstole - 1

Heller ikke hos Colliers, der er en af Danmarks førende erhvervsejendomsmæglere, regner man med, at markedet for butikslejemål vil vende. I hvert fald ikke på den længere bane, forklarer Joseph Alberti, analy­tiker i Colliers københavnske afdeling.

»Det er København og de store danske byer, der driver markedet, og hvor efterspørgslen på butikslejemål er størst. Når der samtidig er et begrænset udbud, vil det naturligvis også afspejle sig i højere priser. Og det kommer ikke til at ændre sig,« forklarer Joseph Alberti, der blandt andet påpeger, at københavnske butiksejendomme har været i høj kurs blandt udenlandske investorer i de senere år.

»Du finder simpelthen aldrig et lejemål på Strøget, der er ledigt i længere tid. Det gør, at en investor har enorm sikkerhed for deres investerede midler, fordi de ikke behøver at bekymre sig om tomgang,« siger han.

Opgørelsen fra Oline.dk er baseret på priser for rundt regnet 1.100 ledige butikslokaler udbudt via erhvervsportalen og inkluderer lejemål fra både erhvervsmæglere, pensionskasser og ejendomsselskaber.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen