Berlingske Business

Sydbank ikke imponeret over nøgletal

pix-detail
Forbrugerne har ikke godt nok gang i privatforbruget til at påvirke detailsalget i eurozonen. Foto:

På trods af at tallene for detailsalget i juni i eurozonen er bedre end ventet, så lægger Sydbank låg på jublen.

Nye tal fra Eurostat mandag viser, at detailsalget i eurozonen er faldet med 0,5 procent i juni måned - hvilket er et lidt mindre fald end ventet. Dagens nøgletal vækker en smule optimisme hos Sydbanks makroanalytiker Kim Blindbæk, men han mener ikke, man skal tillægge dem for meget værdi.

»Når nøgletallene kommer ud bedre end ventet, så er det, hvad man kan kalde en positiv overraskelse, fordi eurozonen i lang tid har været plaget af lav økonomisk vækst. Så enhver form for forbedring er jo godt«, siger han.

Selvom detailsalget er faldet mindre end forventet, så er det i det store perspektiv ikke noget, der rykker ved billedet af en presset europæisk økonomi, mener Kim Blindbæk.

»Selvom der kommer en måned eller to med mindre stigninger, så ligger vi altså på et meget lavt niveau. Jeg er ikke umiddelbart imponeret over dem. Vi har stadig tilgode at se en væsentlig forbedring i eurozonens detailsalg«, siger Kim Blindbæk og påpeger, at man skal helt tilbage til august 2011, før der var en positiv udvikling i detailsalget på årsbasis. Det er især gældskrisen, der brød ud i eurozonen i 2011, som er skyld i, at de dårlige nøgletal er vendt tilbage.

Det undrer Kim Blindbæk, at detailsalget egentlig stadig falder i eurozonen, fordi man de seneste måneder har set, at forbrugertilliden er forbedret.

»Det er et tegn på, at selvom forbrugerne bliver mere positive, så omsætter de det ikke i privatforbruget, og det er selvfølgelig noget, der holder væksten på et lidt lavere niveau«, forklarer han.

Og Tyskland og Frankrigs tilstand gør heller ikke situationen bedre for eurozonen. Selvom eksempelvis Frankrigs PMI- indek - indekset over indkøbschefernes forventninger - er lidt forbedret, så ligger det stadig under 50.

»En nedgang kan være tegn på, at væksten skal begynde at aftage, og det er selvfølgelig skidt, når det begynder at ske i de store økonomier som Frankrig og Tyskland, der hidtil har været dem, der har trukket læsset i eurozonen«, siger han.

Tirsdag kommer der tal for Italiens industriproduktion og den økonomiske vækst. Analytikerne forventer et negativt udfald. Er det tilfældet, så er det ottende kvartal i træk, at den italienske økonomi er skrumpet.

Kim Blindbæk vil i så fald ikke være forbavset. Han nævner, at en af grundene er, at netop detailsalget i landet har svært ved at komme op i gear.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen