Berlingske Business

Svinkløv-kok kåret som Europas tredjebedste - er klar til VM

ITALY-FRANCE-FOOD-GASTRONOMY-C
Kenneth Toft-Hansen havde til sine retter valgt temaet Flora Danica efter de klassiske opslagsværker om danske blomster og planter. Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Kenneth Toft-Hansen får bronze ved det uofficielle europamesterskab for kokke i den italienske by Torino.

Den danske kok Kenneth Toft-Hansen vinder tirsdag bronze ved det uofficielle europamesterskab for kokke, Bocuse d'Or Europe, i den italienske by Torino.

Med tredjepladsen er Kenneth Toft-Hansen og assistent Christian Wellendorf kvalificeret til det uofficielle verdensmesterskab, der afholdes i den franske by Lyon til januar.

»Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke fik mere med herfra. Når det så er sagt, så er jeg super stolt over det, vi har nået.«

»Vi er kommet på podiet, og vi har vist, at vi har næsen i det rette spor og på vej i den rigtige retning,« siger Kenneth Toft-Hansen.

De skandinaviske lande endte med at rydde bordet ved konkurrencen. Sverige blev således nummer to, mens Norge vandt.

Der skulle til konkurrencen laves to retter - en vegetarisk ret og en kødret.

Kenneth Toft-Hansen havde til sine retter valgt temaet »Flora Danica« efter de klassiske opslagsværker om danske blomster og planter.

Den vegetariske ret bestod blandt andet af let røget cremede æg med sennep og porresauce, tørret æggeblomme med kartoffel, syltede frø og blomster fra ramsløg og Castelmagno-ost med svampe og æbleeddike.

Danskerens kødret indeholdt blandt andet mørbrad i lag med aromatiske urter og svampe, brisler og mørbrad med morkler og citron, nye kartofler med rygeost, tørret hybenrose og puffede ris og hvide asparges.

Ifølge den danske kok gik tilberedningen af retterne næsten som det skulle.

»Vi havde nogle små skønhedsfejl undervejs, men jeg tror ikke, vi kunne have gjort det bedre, hvis det blev afholdt næste tirsdag eller ugen efter.«

»Vi kom, med det vi havde, og det var også det, vi leverede,« siger Kenneth Toft-Hansen.

Den danske kok, der til daglig driver Svinkløv Badehotel, vandt i 2014 sølv ved de uofficielle europamesterskaber. Ved det efterfølgende VM i 2015 blev det til en sjetteplads.

Ved det sidste verdensmesterskab i 2017 var det Morten Falk, der repræsenterede Danmark. Det blev dengang til en tiendeplads.

Rasmus Kofoed vandt i 2011 Bocuse d'Or som den første og hidtil eneste dansker nogensinde.

Kofoed var ved det netop overståede europamesterskab med som træner for Kenneth Toft-Hansen og Christian Wellendorf.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen