Berlingske Business

Svensk krone rammes af referat fra Riksbanken: Svag inflation bekymrer

Større overskud i Sydbank trods indtjeningsfald
»Set i lyset af den lave inflation i januar er den bekymring sandsynligvis ikke blevet mindre siden rentemødet i midten af februar, «skriver Søren V. Kristensen, der er makroøkonom hos Sydbank, i en kommentar. Foto:

Den svenske krone svækkes over for den danske af slagsen fredag formiddag, efter at den svenske centralbank, Riksbanken, har offentliggjort referat fra det seneste rentemøde i banken. Faktisk er den i det svageste niveau siden februar 2010.

Her fremgår det, at flere af medlemmerne er bekymrede for den svigtende inflation og lønudvikling i Sverige, og det rammer umiddelbart den svenske krone fredag.

»Adskillige medlemmer udtrykte bekymring over udviklingen i inflationen i perioden forud for rentemødet og understregede, at man bør overvåge risici tæt, når den rigtige timing og hastighed af rentestigninger skal fastlægges,« skriver Riksbanken i referatet.

»Vigtigheden af, at de pengepolitiske tiltag foregår forsigtigt, blev understreget i lyset af, hvor lang tid det har taget at brige inflationen og inflationsforventningerne tilbage til 2 pct.,« fortsætter banken.

SVAGE INFLATIONSTAL FOR JANUAR

Og Riksbankens medlemmer har siden rentemødet fået mere at bekymre sig om, da et nøgletal tirsdag i denne uge viste en skuffende inflation i januar.

Forbrugerpriserne i Sverige faldt med 0,8 pct. i januar sammenlignet med december, viste tirsdag morgens statistik. Det var et større fald end ventet, idet økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde regnet med et dyk på 0,7 pct., efter at priserne steg med 0,4 pct. i december sammenlignet med november.

På årsbasis steg de svenske forbrugerpriser med 1,6 pct. i januar, mens økonomerne havde ventet prisstigninger på 1,8 pct. Dermed aftog inflationen, da stigningen i december var 1,7 pct.

»Set i lyset af den lave inflation i januar er den bekymring sandsynligvis ikke blevet mindre siden rentemødet i midten af februar, «skriver Søren V. Kristensen, der er makroøkonom hos Sydbank, i en kommentar.

UENIGHED OM RENTEKURS

Der er desuden lidt uenighed blandt medlemmerne af rentekomitéen i Riksbanken om, hvorvidt en renteforhøjelse allerede nu burde komme på tale, fremgår det også af referatet.

Men banken er overordnet set forsigtig med at gennemføre pengepolitiske stramninger, inden inflationen og lønnen begynder at stige mere.

»Alt i alt understreger rentemødet endnu en gang, at Riksbankens renteudvalg er meget forsigtige med at stramme pengepolitikken. Vi venter, at Riksbanken på det kommende rentemøde vil udskyde renteforhøjelsen lidt som følge af svage udsigter for inflationen. Vi forventer fortsat, at renten bliver hævet i december,« skriver Søren V. Kristensen.

Fredag formiddag svækkes den svenske krone til 0,7415 danske kr. per svensk mod omkring 0,7445 danske kr. per svensk, inden referatet blev offentliggjort.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen