Berlingske Business
17:42

Svært liv for juniorpartnere i regering

Det konservative Folkeparti har haft landsmøde og til store skuffelse for dele af medierne, er det forløbet uden kritik

af partiledelsen og med langt færre finter end normalt til kollegerne i Venstre. De konservatives folkevalgte og aktive medlemmer

har tydeligvis is i maven. Nedgangen og den interne turbulens er stoppet. Der er ro om ledelsesspørgsmålet. Partiet har

seks ministre og en passende portion indflydelse i den fælles regering, der stadig har vælgerflertallets opbakning.



Selv

striden mellem statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller - eller rettere mellem deres apparater

- kan ikke skævvride billedet af en regering i nogenlunde harmoni.



De konservative tror på bedre tider om et valg

eller to, når den af tiden betingede uundgåelige nedslidning også vil ramme Venstre.



Indtil da må det

konservative bagland væbne sig med tålmodighed.



For de konservative eksisterer intet alternativ til regeringsdannelse.

En ren V-regering ville udløse næste kapitel af borgerkrigen om magten og gøre partiets folketingsgruppe til et

gummistempel for Venstres ministre.



Konservative ville aldrig kunne holde til at vælte en V-regering og skaffe S til magten

uden, at de borgerlige vælgere ville lukke alskens ulykker ud over partiets syndige hoveder.

Kun en mulighed

Derfor

må man hænge på regeringsvognen. Strategisk er der ikke andre muligheder. Og dermed deles skæbne med andre

juniorpartnere i skiftende regeringer.bRadikale faldt til syv mandater både i deres tid med VK-partierne og siden under Nyrup.



Venstre

faldt til 19 mandater, da Poul Schlüter sad i førersædet.



Retsforbundet blev udslettet efter trekantsregeringen.

SF gik midt over under det røde kabinet. CD og Kristeligt Folkeparti røg på skift ud af Folketinget efter at være

slidt ned af Lykketoft og Nyrup.



Sådan er vilkårene for "de små". Det er statsministeren og hans

parti, der løber med sympatien og æren for resultaterne. Det er nu som førhen, regeringschefens parti vælgerne

samles om, når kølige vinde blæser over det politiske Danmark.



De konservative ledere kender deres historie

og ved, at det er svært at stampe mod den udvikling. Der er kun et middel, som duer: "Is i maven".



Men de må

også notere, at Venstre er løbet med deres mærkesager med stram udlændingepolitik, markant skolepolitik og

mere restriktiv retspolitik. Udenrigs- og erhvervspolitikken sætter Venstre også på dagsordenen. Blandt andet fordi

den nuværende statsminister har arvet sin forgængers interesse for EU og Danmarks internationale muligheder.



Derfor

skygger Fogh for sine K-ministre, der har svært ved at finde nicher at markere sig på. Bedst har kulturminister Brian

Mikkelsen formået at trænge gennem mediernes lydmur.



Kulturpolitikken har Venstre åbenlyst intet bud på.



Mens

EU og det øvrige udland, økonomi og finanspolitik, undervisning og arbejdsmarked helt er blevet Venstres interessesfære.

Urokkelig

opbakning

Modsat avisernes påstande står de konservative urokkeligt samlet om Bendt Bendtsen. Man anerkender hans indsats

for at samle de splittede fraktioner og skabe indflydelse og genskabe et parti med en fælles kurs. Og ingen taler om lederskifte

og en deraf følgende risiko for at genetablere et internt politisk værtshusslagsmål.



Trafikminister Flemming

Hansen, der ellers har gjort det godt, er den eneste, der står til udskiftning, hvis fornyelsen skal have sine ofre.



Han

kan efter næste valg overtage den plads i præsidiet, som Kaj Ikast efterlader. Det ville heller ikke overraske, hvis udenrigsminister

Per Stig Møller, der efter valget vil være 63 år, vil bruge mere tid på intellektuelle sysler end udenrigspolitik.

Med to ledige ministerstole vil Bendt Bendtsen have alle muligheder for at stille det helt rigtige hold til den tid. Og supplere det

unge hold (Brian Mikkelsen, Henriette Kjær og Lene Espersen) med yderligere et par markante yngre kræfter, der kan bære partiet

videre på den anden side af VK-epoken.



Skribenten er kandidat for Venstre til Europaparlamentet.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen